Command Palette

Search for a command to run...

Frist for momstilbagebetaling er præklusiv

Dato

20. juni 2012

Udsteder

Domstolen

Land

Italien

Dommer

Ungarn, EU-medlemsstater, Grækenland, Italien, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer

Dokument

Nøgleord

Moms Merværdiafgift Tilbagebetaling af moms Ottende momsdirektiv Præklusiv frist Harmonisering Retssikkerhed EU-ret Præjudiciel afgørelse Afgiftspligtig person Ikke-etableret Ministero dell’Economia e delle Finanze Agenzia delle Entrate Elsacom NV

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 7, stk. 1, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF om moms.

Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate (samlet benævnt »afgiftsmyndigheden«) var i strid med Elsacom NV, et selskab etableret i Nederlandene, om tilbagebetaling af moms betalt i Italien i 1999.

Afgiftsmyndigheden afslog tilbagebetaling med den begrundelse, at Elsacoms ansøgning var indgivet for sent. Elsacom indgav ansøgningen den 27. juli 2000, mens afgiftsmyndigheden hævdede, at fristen var den 30. juni 2000.

Den forelæggende ret ønskede at vide, om fristen på seks måneder efter udløbet af det kalenderår, hvor momsen forfaldt, er en præklusiv frist, hvilket betyder, at retten til tilbagebetaling fortabes, hvis fristen ikke overholdes.

Domstolen fastslog, at fristen er præklusiv, hvilket understøttes af ordlyden i direktivet, formålet om harmonisering og retssikkerhedsprincippet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at fristen på seks måneder i artikel 7, stk. 1, første afsnit, in fine, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF for indgivelse af en ansøgning om tilbagebetaling af moms er en præklusiv frist. Dette betyder, at retten til tilbagebetaling fortabes, hvis fristen ikke overholdes.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

  • Ordlyden i bestemmelsen, særligt i visse sprogversioner, indikerer, at fristen er præklusiv.
  • Ottende momsdirektivs formål er at harmonisere medlemsstaternes bestemmelser om moms og undgå konkurrencefordrejning.
  • Retssikkerhedsprincippet, som kræver, at den afgiftspligtiges situation ikke kan anfægtes i al evighed.
  • At fastsætte en ordensmæssig frist ville stride mod harmoniseringsformålet og retssikkerhedsprincippet.
  • Medlemsstaternes forlængelse af fristen i senere direktiver indikerer, at de selv anså den oprindelige frist for at være præklusiv.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

  • Harmonisering af momsregler: Ottende momsdirektiv tilsigter at harmonisere medlemsstaternes momsregler for at undgå forskelle, der kan føre til omlægninger i samhandelen og konkurrencefordrejning.
  • Retssikkerhedsprincippet: Den afgiftspligtiges situation skal være klar og forudsigelig, og deres rettigheder og forpligtelser over for skattemyndighederne må ikke kunne anfægtes i al evighed.
  • Ensartet fortolkning af EU-ret: EU-retlige bestemmelser skal fortolkes ensartet på tværs af alle sprogversioner. Ved uoverensstemmelser skal fortolkningen baseres på den generelle opbygning og formålet med det regelsæt, bestemmelsen indgår i.
  • Præklusive frister: Manglende overholdelse af en præklusiv frist medfører fortabelse af den ret, som kunne have været udøvet inden fristens udløb.

I den konkrete sag betød anvendelsen af disse principper, at fristen for at søge om momstilbagebetaling skulle fortolkes som en præklusiv frist for at sikre harmonisering og retssikkerhed.

Lignende afgørelser