Manglende dokumentation for fradrag af købsmoms – fakturaer fra konkursramt selskab

Fakturaerne var ifølge virksomheden betalt kontant. SKAT konstaterede, at kontante hævninger fra virksomhedens driftskonto og indehaverens private bankkonto ikke kunne afstemmes med fakturabetalingerne. Der var heller ikke ført et kasseregnskab, der kunne sandsynliggøre betalingerne.

Kontante hævninger fra virksomhedens driftskonto

Kontante hævninger fra indehaverens private bankkonto

Virksomheden argumenterede for, at betalingerne var sandsynliggjort via kvitteringer og kontante hævninger, og at brugen af en mellemregningskonto skyldtes manglende kassekredit. De fastholdt, at fakturaerne opfyldte lovens krav med angivelse af dato, antal og enhedspris/fast pris, og at arbejdet var udført og viderefaktureret. Virksomheden påpegede, at der ikke var forsøgt svindel, og at indehaveren var uvidende om leverandørens konkurs.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for købsmoms på 150.874 kr.

Retten bemærkede, at virksomheder registreret efter Momsloven § 47, Momsloven § 49, Momsloven § 51 eller Momsloven § 51a kan fradrage indgående afgift for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer, jf. Momsloven § 56, stk. 3. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Selvom en tjenesteyders manglende momsregistrering ikke nødvendigvis udelukker fradragsret for aftageren, hvis fakturaerne indeholder de nødvendige oplysninger (jf. EU-domstolen C-324/11), kan der stilles skærpede bevismæssige krav i tilfælde af unormale forhold, jf. Momsvejledningens afsnit J.1.26 og SKM2009,325.ØLR.

Manglende dokumentation for betaling og ydelser

Landsskatteretten fandt, at de påståede kontante betalinger ikke var objektivt dokumenteret. Hævningerne på virksomhedens driftskonto og indehaverens private bankkonto kunne ikke afstemmes med betaling af de indsendte fakturaer, og de hævede beløb var ikke tilstrækkelige til at dække fakturaerne. Det var heller ikke dokumenteret, at klageren havde haft tilstrækkelige kontante midler til rådighed.

De store kontante transaktioner blev anset for usædvanlige, hvilket pålagde klageren en skærpet bevisbyrde for transaktionerne. Det var desuden ikke godtgjort, at opgaverne var viderefaktureret.

På baggrund af den manglende dokumentation for både levering af ydelserne og de kontante betalinger, kunne der ikke indrømmes fradrag for den indgående moms. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.