Genoptagelse af skatteansættelser tilladt grundet fejlagtig kapitalafkastsats

Klageren havde som hovedregel fordelt virksomhedsindkomsten under hensyntagen til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats havde medført en højere beskatning, end hvis denne del af indkomsten var blevet beskattet som virksomhedsindkomst og opsparet, hvilket stillede klageren ringere. Betingelserne for genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven blev anset for opfyldt, med henvisning til Landsskatterettens kendelser i lignende sager, herunder SKM 2013.767.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs styresignal SKM 2011.810 angiver, at en forkert beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2010 kan give anledning til genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27. Genoptagelse er dog kun mulig for skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Styresignalet åbner også for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Landsskatteretten henviste til tidligere kendelser, herunder SKM 2013.767 og SKM 2014.730, hvor der blev givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var til stede ved ændringer i overskudsdisponering som følge af finansielle aktiver eller for at afpasse indkomst til topskattegrænsen.

Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse og omvalg var opfyldt i klagerens sag, da den forkert opgjorte kapitalafkastsats havde betydning for klagerens overskudsdisponering. Hvis klageren havde kendt den korrekte kapitalafkastsats, ville indkomstdisponeringen have omfattet et mindre kapitalafkast, og den personlige indkomst kunne have været afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats medførte, at klageren betalte mere i skat og traf uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren var derfor berettiget til at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1. Klageren var endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, da omvalget var direkte forbundet med ændringen. Dette indebar, at der kunne ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kunne ikke ændres. Kapitalafkastgrundlagene kunne heller ikke ændres. Det blev understreget, at omvalg kun kunne ske i tilfælde, hvor der var en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT blev pålagt at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2008 og 2009.

Klagerens repræsentant påstod, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt, da den oprindeligt for høje kapitalafkastsats havde medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere. Der blev henvist til Landsskatterettens kendelse i SKM 2013.767.LSR, som omhandlede en analog sag. Klageren fremlagde beregninger, der viste de afledte ændringer for de pågældende indkomstår: