Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af moms for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte ved møder i perioden 1995-2010. Anmodningen fulgte en praksisændring fra SKAT (SKM2010.622.SKAT), der tillod fradrag for sådanne udgifter.
SKAT godkendte kravet for perioden 2006-2010, hvor der forelå fuld dokumentation. For perioden 2000-2005 blev kravet kun delvist godkendt, og for 1995-1999 blev det helt afvist med henvisning til manglende dokumentation. Selskabet havde ikke opbevaret bilag for perioder ældre end 5 år, i overensstemmelse med bogføringsloven.
For de ældre perioder uden bilag havde selskabet opgjort sit krav ved et skøn. Skønnet var baseret på det gennemsnitlige forhold mellem fradragsberettigede bespisningsudgifter og de overordnede regnskabsposter (f.eks. "Personaleudgifter") i den veldokumenterede periode 2006-2010. For at sandsynliggøre kravet yderligere fremlagde selskabet en opgørelse, der viste, at momskravet pr. medarbejder var lavere i de ældre perioder end i de nyere, hvilket indikerede et forsigtigt skøn.
| År | 1995 | 2000 | 2005 | 2010 |
|---|---|---|---|---|
| Antal ansatte | 1474 | 1444 | 1680 | 1576 |
| Samlet momskrav (kr.) | 241.451 | 257.084 | 359.947 | 369.172 |
| Krav pr. ansat (kr.) | 164 | 178 | 214 | 234 |
Selskabet argumenterede for, at SKATs strenge dokumentationskrav for perioder ud over den lovpligtige opbevaringsperiode var i strid med EU-rettens effektivitetsprincip, da det i praksis umuliggjorde tilbagebetaling.
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette kun delvist havde godkendt selskabets anmodning om tilbagebetaling af moms for mødebespisning for perioden 2000-2005 og helt havde afvist kravet for 1995-1999. Det samlede omtvistede beløb var 1.628.260 kr.
Retten henviste til de centrale lovbestemmelser, herunder Momsloven § 37, stk. 1 om fradragsret og Momsloven § 42, stk. 1, som undtager kost til personale fra fradrag. Praksisændringen, der åbnede for fradrag, fulgte af EU-dommen i sagen C-371/07 (Danfoss/AstraZeneca) og blev implementeret via styresignalet SKM2010.622.SKAT. Dette gav grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1.
Vedrørende dokumentation bemærkede retten, at virksomheder kun har pligt til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år, jf. Bogføringsloven § 10, stk. 1 og Momsbekendtgørelsens § 66, stk. 1. Da genoptagelsesperioden strakte sig ud over denne opbevaringspligt, havde selskabet ikke det fulde regnskabsmateriale for 1995-2005.
Selskabet havde derfor opgjort sit krav for disse år ved et skøn, baseret på forholdet mellem fradragsberettigede udgifter og de samlede regnskabsposter i den dokumenterede periode (2006-2010), justeret for antallet af ansatte.
Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at selskabet havde afholdt de omhandlede udgifter. Retten vurderede, at selskabets skønsmæssige opgørelse var realistisk og tilstrækkeligt sandsynliggjort, da den tog højde for selskabets aktivitetsniveau i perioden. På denne baggrund gav Landsskatteretten selskabet fuldt medhold i den principale påstand og ændrede SKATs afgørelse.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.


Sagen omhandler en klage fra [virksomhed1] A/S over SKATs delvise afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af indgående afgift for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og ansatte i forbindelse med møder. Anmodningen dækkede perioden 1. oktober 1994 til 31. december 2008. SKAT havde godkendt tilbagebetaling for perioden 1. oktober 2000 til 31. december 2008, men afviste kravet for perioden 1. oktober 1994 til 30. september 2000, da dokumentationskravet ikke blev anset for opfyldt i henhold til styresignalerne SKM2010.622.SKAT og SKM2011.829.SKAT.
Selskabet anmodede oprindeligt om tilbagebetaling af i alt 2.094.662 kr. SKAT imødekom 1.120.022 kr. for mødebespisning i perioden 2000-2008. Den påklagede del af sagen vedrørte et krav på 845.808 kr. for perioden 1994-2000. Dette krav var skønsmæssigt opgjort, da selskabet ikke længere var i besiddelse af regnskabsmateriale for denne ældre periode. Skønnet var baseret på den gennemsnitlige bespisningsudgift pr. medarbejder i den dokumenterede periode (2000-2008) og antallet af medarbejdere i de pågældende år (1994-2000). Selskabet havde også opgjort et subsidiært skønsmæssigt krav på 777.193 kr. baseret på regnskabsposten ”personaleomkostninger” i årsrapporterne.
Kulturministeren har nu modtaget en lang række anbefalinger til, hvordan foreningslivet kan blive fri for bøvl og bureaukrati.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
SKAT afviste kravet for den ældre periode med henvisning til, at der ikke var indsendt en specificeret opgørelse med tilhørende dokumentation. SKATs styresignaler kræver, at virksomheden kan dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og bilagsmateriale. For perioder ældre end 5 år skal der stadig indsendes en specificeret opgørelse, og dokumentationskravet kan opfyldes via specifikationer til regnskabsmateriale, mødekalendere eller lignende. SKAT accepterede ikke, at et dokumenteret krav fra en nyere periode blot ganges med antallet af år i den ældre periode, og fastholdt, at hvis der ingen dokumentation var, kunne der ikke ske tilbagebetaling.
Selskabets repræsentant nedlagde principal påstand om, at selskabet var berettiget til yderligere 845.808 kr. og subsidiær påstand om 777.193 kr. Selskabet argumenterede for, at SKATs specifikke krav til regnskabsmæssig dokumentation for perioder, hvor lovgivningen ikke kræver opbevaring af sådan dokumentation (Bogføringsloven § 10, stk. 1 og Momsbekendtgørelsen § 66, stk. 1 fastsætter 5 års opbevaringspligt), i realiteten umuliggjorde tilbagebetaling. Dette stred ifølge selskabet mod EU-domstolens praksis for tilbagebetalinger, herunder C-147/01, Weber’s Wine World. Selskabet fastholdt, at det skøn, der var foretaget, ikke var åbenbart urimeligt, og at det understøttedes af omfanget af mødebespisning i den efterfølgende periode, hvor der forelå dokumentation. Skønnet tog højde for antallet af medarbejdere og korrigerede for medarbejdere, der sandsynligvis ikke deltog i mange møder.

Sagen omhandler et selskabs anmodning om tilbagebetaling af indgående moms vedrørende udgifter til bespisning af forretn...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning fra et selskab om tilbagebetaling af indgående afgift (moms) i forbindelse med udgifter til...
Læs mere