Opretholdelse af psykiatrisk anbringelse uden længstetid for paranoid skizofren mand dømt i 2009

Rettens afgørelse

Retten traf afgørelse om at opretholde foranstaltningen.

Begrundelse

På baggrund af sagens oplysninger, herunder navnlig overlæge Person 1's udtalelse af 31. marts 2021, fandt retten:

"...der må antages at foreligge en sådan betydelig risiko for ny almenfarlig kriminalitet, at proportionalitetshensyn ikke kan føre til en ændring af den idømte foranstaltning."

Retten fandt således ikke grundlag for hverken:

• Ophævelse af foranstaltningen, eller
• Ændring til en dom til behandling (som tiltalte subsidiært havde påstået)

Konklusion

Den foranstaltning, som tiltalte blev idømt ved dom af 17. september 2009 om anbringelse på psykiatrisk afdeling, opretholdes.

Statskassen betaler sagens omkostninger.

Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling

En 51-årig mand er dømt for grov vold med en træfigur mod sin ekskones kæreste, men frifundet for drabsforsøg grundet manglende forsæt.

46-årig mand dømt til tilsyn af kommunen

Et nævningeting ved Retten i Esbjerg har den 16. januar 2025 dømt en 46-årig mand til tilsyn af kommunen med mulighed for anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Længstetiden for foranstaltningen var tidligere forlænget i 2017/2018. Anklagemyndigheden indbragte sagen for retten igen i 2019 med påstand om yderligere to års forlængelse.

Argumenter for og imod forlængelse

De lægelige udtalelser fra 2019 bekræftede, at KÆ fortsat var stærkt præget af vrangforestillinger, modtog behandling under tvang, og at han i den forbindelse udviste verbalt og fysisk truende adfærd over for personale. Den lægelige risikovurdering (START og HCR-20) vurderede risikoen for recidiv (vold, trusler og chikane af myndighedspersoner/advokater) som høj, hvis behandlingen ophørte.

KÆ påstod ophævelse og argumenterede for, at der ikke forelå de fornødne "særlige omstændigheder" til en yderligere forlængelse, jf. Straffeloven § 68 a, stk. 1. Forsvaret fremførte desuden, at foranstaltningen var uproportional, da den samlede frihedsberøvelse langt oversteg den tidsbestemte straf, han ville have fået for den oprindelige kriminalitet (ca. 60 dages fængsel), hvilket stred mod EMRK artikel 5 og artikel 14.