Ansvarsbetingelser for EU: Bevisbyrden for ikke-økonomisk skade og begrundelse ved afslutning af administrativ undersøgelse i personalesag

DD, en tidligere midlertidigt ansat ved Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), appellerede Rettens afgørelse om at afvise hans erstatningskrav på 50.000 EUR for ikke-økonomisk skade. Skaden påstodes at være forårsaget af FRA’s ulovlige adfærd i forbindelse med en administrativ undersøgelse mod ham.

Sagen tog sit udgangspunkt i, at DD i sin opsigelsesperiode (hvor han var fritaget for tjeneste) havde videresendt interne, fortrolige dokumenter til en tredjepart. FRA indledte på den baggrund en administrativ undersøgelse i 2015, som i 2017 blev henlagt uden disciplinære sanktioner. DD hævdede, at FRA havde handlet ulovligt ved blandt andet at indlede undersøgelsen uden tilstrækkeligt grundlag, overskride en rimelig varighed, og ved at undlade at begrunde afgørelsen om at henlægge sagen.

Retten (i første instans) fandt, at FRA havde begået visse ulovligheder – navnlig for sen underretning om igangsættelsen af undersøgelsen og manglende fremsendelse af relevante dokumenter – men afviste erstatningskravet, da DD ikke havde godtgjort den faktiske ikke-økonomiske skade eller årsagsforbindelsen.

Centrale spørgsmål i appelsagen

Appellen rejste to primære juridiske spørgsmål om fortolkning af tjenestemandsvedtægten og principperne for Unionens ansvar:

• Opretholdelse af loyalitets- og fortrolighedspligt for en ansat, der er fritaget for tjeneste i opsigelsesperioden.
• Krav til bevisførelse for ikke-økonomisk skade, når ulovlig adfærd fra institutionens side er fastslået.
• Spørgsmålet om, hvorvidt afgørelsen om at henlægge den administrative undersøgelse udgjorde en bebyrdende retsakt, der krævede begrundelse.

Domstolen forkastede DD's argumenter vedrørende hans forpligtelser, men tog to af hans anbringender til følge, hvilket førte til delvis annullation af Rettens dom.

Loyalitet og fortrolighed under opsigelse

Domstolen fastslog, at Retten ikke havde begået retsvildfarelse ved at fastslå, at DD fortsat var underlagt de vedtægtsmæssige forpligtelser i henhold til artikel 11 (loyalitet) og 17 (fortrolighed), selv under den 10-måneders opsigelsesperiode, hvor han var fritaget for tjeneste. Dette skyldes, at den ansatte ikke mister sin status som ansat i Unionen, så længe kontraktforholdet består (præmis 32).

Begrundelsespligt ved Henlæggelse (Femte klagepunkt)

Domstolen fandt, at Retten begik en retsvildfarelse ved at fastslå, at FRA’s afgørelse om at henlægge den administrative undersøgelse ikke udgjorde en »akt, der går ham imod« (en bebyrdende retsakt). En sådan afgørelse: