Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aarhus Kommune traf den 16. oktober 2025 afgørelse om afslag på aktindsigt i supplerende oplysninger relateret til vedtagelsen af lokalplan nr. 1185 (Udvidelse af plejehjemmet V1 i Skødstrup) og kommuneplantillæg nr. 132.
Klageren havde tidligere fået fuld aktindsigt i sagen, men sendte yderligere bemærkninger, som Planklagenævnet videresendte til kommunen som en ny anmodning. De ønskede oplysninger inkluderede:
Aarhus Kommune begrundede afslaget med henvisning til princippet om aktindsigt i eksisterende dokumenter, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1. Kommunen oplyste, at klageren allerede den 8. maj 2025 havde fået fuld aktindsigt i alt eksisterende materiale, og at kommunen derfor ikke var i besiddelse af yderligere dokumentation, som kunne imødekomme den nye anmodning.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes afgørelse af 16. oktober 2025 om afslag på aktindsigt.
Nævnet fastslog, at retten til aktindsigt er begrænset til eksisterende dokumenter, hvilket følger af både Offentlighedsloven § 7, stk. 1 og Forvaltningsloven § 9, stk. 1 samt Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1.
En kommune er således ikke som følge af aktindsigtsreglerne forpligtet til at udarbejde telefonnotater, mødereferater m.v., som ikke allerede findes.
Da Aarhus Kommune havde oplyst, at alle eksisterende dokumenter var udleveret, og at de ikke var i besiddelse af yderligere materiale, som klageren efterspurgte i forbindelse med lokalplanvedtagelsen, fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Kommunen havde dermed ikke overtrådt reglerne om aktindsigt.
Planklagenævnet bekræftede, at de var rette klageinstans for aktindsigtsafgørelsen, da materialet vedrørte en planvedtagelse efter planloven, jf. Planloven § 58.
Generelle klager over kommunens sagsbehandling, herunder manglende respons fra byrådsmedlemmer, blev dog afvist. Nævnet har ikke kompetence til at behandle isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som ikke har betydning for gyldigheden af den påklagede afgørelse. Dette er et tilsynsspørgsmål, der henhører under Ankestyrelsen, jf. Kommunestyrelsesloven § 48a.
Aktindsigtsafgørelser kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for selve sagsbehandlingen, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Glostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.



Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Syddjurs Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 361 for et lokalcenter...
Læs mere
Klager anmodede den 17. februar 2021 Næstved Kommune om aktindsigt i ansøgnings- og tilladelsesmateriale vedrørende etab...
Læs mere