Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen angik en straffesag rejst af Anklagemyndigheden mod et selskab for overtrædelse af bestemmelser i Lov om elektroniske cigaretter m.v. Selskabet var tiltalt for overtrædelse af Lov om elektroniske cigaretter m.v. § 5 a, Lov om elektroniske cigaretter m.v. § 9 a og Lov om elektroniske cigaretter m.v. § 25 a.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en betydelig bøde på minimum 960.000 kr. samt konfiskation af et stort antal effekter i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2. Sagen forventedes at strække sig over 1,5 retsdag med afhøring af tre vidner fra Sikkerhedsstyrelsen.
Det tiltalte selskab anmodede Retten i Aalborg om beskikkelse af en offentlig forsvarer, selvom sagen ikke faldt ind under den obligatoriske beskikkelse i henhold til Retsplejeloven § 731, stk. 1. Forsvaret argumenterede for, at beskikkelse i stedet burde ske efter Retsplejeloven § 732, stk. 1, grundet sagens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt.
Forsvaret fremførte, at de tiltalte forhold vedrørte ny særlovgivning, der implementerer EU-retlige regler, og hvor der var sparsom retspraksis på området. Desuden blev det fremhævet, at sagens økonomiske konsekvenser og det omfattende bevisførelsesmateriale (dokumenter og vidneafhøringer) berettigede beskikkelse af en forsvarer.
Retten i Aalborg afviste den 17. oktober 2024 anmodningen fra det tiltalte selskab om beskikkelse af offentlig forsvarer.
Retten bemærkede, at selskabet allerede havde antaget advokat Advokat til at bistå sig i sagen. Retten fandt, at hverken sagens beskaffenhed, selskabets forhold eller omstændighederne i øvrigt efter de foreliggende oplysninger kunne begrunde, at der i medfør af Retsplejeloven § 732, stk. 1 skulle beskikkes offentlig forsvarer for selskabet.
Selskabets kendelse blev kæret til Vestre Landsret, hvor det blev gentaget, at de nye lovbestemmelser var EU-baserede, at bødepåstanden var meget høj (960.000 kr.), og at der var risiko for væsentlige negative forretningsmæssige konsekvenser.
Vestre Landsret stadfæstede den 12. november 2024 byrettens kendelse:
Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Dermed blev anmodningen om beskikkelse af offentlig forsvarer endeligt afvist, da Landsretten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for fravigelse under Retsplejeloven § 732, stk. 1, uanset sagens kompleksitet og det store bødekrav.
JustitsministerietRegeringen ser positivt på nye anbefalinger om at give politiet kompetence til løbende at tilpasse opholdsforbud, så de kriminelle ikke blot kan flytte til nabokommunen.
Justitsministeriet
JustitsministerietDette lovforslag, benævnt skattestraffesagsloven, har til formål at styrke borgere og virksomheders retssikkerhed under Skatteforvaltningens behandling af administrative straffesager på skatteområdet. Det sker ved at modernisere og samle reglerne om forsvarerbistand og aktindsigt, som hidtil har været spredt i forskellige love. Lovforslaget viderefører i vidt omfang gældende regler, men introducerer også væsentlige nye tiltag, herunder en udvidelse af adgangen til forsvarerbistand og en ny ret til aktindsigt for sigtede uden forsvarer.
Justitsministeren fremsætter lovforslag med markante ændringer af retsplejeloven for at forkorte sagsbehandlingstiderne og frigøre ressourcer.
Krigsforbrydelsesudvalget foreslår i ny betænkning at samle de groveste internationale forbrydelser i et nyt kapitel i straffeloven. Regeringen vil desuden ratificere aggressionsforbrydelsen.
Lovforslaget udvider adgangen til at få beskikket en forsvarer. En sigtet, som kan være både en fysisk og en juridisk person, kan få beskikket en forsvarer under Skatteforvaltningens behandling af sager om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen. Dette er en udvidelse, da toldlovgivningen hidtil har været undtaget, og muligheden for beskikkelse kun har omfattet fysiske personer.
Retten beskikker en forsvarer, når sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt. Dette kan for eksempel være i sager med omfangsrigt bilagsmateriale, eller hvor den sigtede er socialt udsat. Skatteforvaltningen skal vejlede den sigtede om muligheden for at anmode om forsvarerbeskikkelse og kan også af egen drift anmode retten om beskikkelse, hvis omstændighederne taler for det.
Anmodning om beskikkelse rettes til Skatteforvaltningen, som indbringer spørgsmålet for retten. Retten på det sted, hvor den sigtede har hjemting, eller hvor det findes hensigtsmæssigt, beskikker forsvareren. Retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og udelukkelse af forsvarere finder tilsvarende anvendelse. En beslutning om at beskikke en forsvarer kan ikke kæres, mens en nægtelse kan kæres til højere ret.
Vederlæggelse af forsvarere følger retsplejelovens regler, og forsvareren sender sin opgørelse til Skatteforvaltningen, når sagen er afsluttet udenretligt. Retten afgør tvister om forsvarerens og den sigtedes beføjelser. Den sigtede skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang som efter retsplejelovens regler, typisk hvis den sigtede findes skyldig eller vedtager et bødeforelæg.
En forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med alt relevant materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for straffesagen, og skal have udleveret kopi, medmindre det er forbundet med ulempe. Forsvareren må ikke uden Skatteforvaltningens samtykke overlevere materialet til sigtede eller andre. Skatteforvaltningen kan desuden give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, tredjemand eller en anden verserende straffesag. Dette pålæg skal fortolkes indskrænkende, og Skatteforvaltningen skal være yderst tilbageholdende med at anvende det.
En sigtet uden forsvarer får efter anmodning adgang til at gøre sig bekendt med sagens materiale. Skatteforvaltningen kan dog afslå anmodningen af samme grunde som for forsvarere (hensyn til sagens opklaring, tredjemand eller anden verserende straffesag). Kopi af materialet udleveres til den sigtede, hvis det findes ubetænkeligt. Dette er en ny bestemmelse, der sikrer en mere ensartet ret til aktindsigt uanset om den sigtede har en forsvarer eller ej.
Materiale, der udelukkende er udarbejdet til intern brug hos Skatteforvaltningen (f.eks. sagsfremstillinger, overvejelser om tiltalerejsning eller udkast), er ikke omfattet af retten til aktindsigt for hverken forsvarer eller sigtet.
Skatteforvaltningen kan anvende digital kommunikation, herunder dokumenter, i forhold omfattet af aktindsigtsreglerne. Dette betyder, at materiale som udgangspunkt vil blive udleveret i digitalt format. En forsvarer og en sigtet, der er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, er dog undtaget fra at modtage dokumenter digitalt og kan kræve materialet i fysisk form.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Samtidig ophæves den nuværende forsvarerbistandslov (lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005). Regler fastsat i medfør af den ophævede lov forbliver dog i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter.
Som en konsekvens af den nye lov ophæves § 63, stk. 2, i skatteindberetningsloven og § 88, stk. 2, i skattekontrolloven. Disse bestemmelser regulerede hidtil aktindsigt for sigtede uden forsvarer i specifikke sager, men denne regulering samles nu i den nye skattestraffesagslovs § 7.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvilket viderefører den gældende retstilstand, da skatteområdet er overtaget af disse selvstyrende områder.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at ajourføre og modernisere retsplejen i Grønland ved at ændre i ...
Læs mereLovforslaget har til formål at skærpe straffen for angreb med genstande mod personer i offentlig tjeneste samt for forsæ...
Læs mere
Ophævelse af advokatbeskikkelse: Vægtning af frit forsvarervalg mod hensynet til hurtig sagsbehandling i vvv-sag
