Lærer tilkendt 230.000 kr. i godtgørelse efter afskedigelse under graviditet på specialskole

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at afskedigelsen af læreren var i strid med Ligebehandlingsloven. Da læreren var gravid på afskedigelsestidspunktet, fandt reglen om omvendt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4 anvendelse. Dette betød, at det var skolen, der skulle bevise, at afskedigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i graviditeten.

Nævnets vurdering og begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:

• Der var en meget nær tidsmæssig sammenhæng mellem oplysningen om graviditeten i august, sygemeldingerne og afskedigelsen i september.
• Skolen havde ikke dokumenteret, at man havde drøftet de påståede samarbejdsvanskeligheder eller faglige mangler med læreren forud for opsigelsen.
• Der var ikke givet nogen skriftlige advarsler eller påtaler i løbet af ansættelsesforholdet.
• De fremlagte notater og kollegaudtalelser var alle dateret efter eller umiddelbart omkring afskedigelsestidspunktet, hvilket svækkede deres værdi som bevis for, at beslutningen var uafhængig af graviditeten.

Afgørelse og godtgørelse

Nævnet fandt, at skolen ikke havde løftet bevisbyrden. Læreren blev derfor tilkendt en godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2 og Ligebehandlingsloven § 16, stk. 3. Ved fastsættelsen blev der lagt vægt på ansættelsestidens længde og sagens omstændigheder.

Efter enkelte sygedage i august sygemeldte klageren sig i en længere periode fra den 8. september 2014. Skolen indkaldte herefter til en sygefraværssamtale, hvor klageren oplyste, at hendes fravær både skyldtes graviditetsgener, såsom opkastninger, og arbejdsrelateret stress. Arbejdsgiveren registrerede klagerens fravær som værende over det fastsatte måltal for skolen og udtrykte usikkerhed om hendes evne til at varetage stillingen fremover.

Parternes argumenter under partshøringen

Arbejdsgiveren varslede afskedigelse med den begrundelse, at prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende. De lagde vægt på:

• At klageren tidligt havde udtrykt manglende overskud til at håndtere de almindelige arbejdsvilkår.
• At skolen ikke vurderede klasserne som værende mere krævende end normalt.
• At der ikke blev oplevet en forbedring trods vejledning fra ledelsen.

Klageren og hendes faglige organisation protesterede og fremlagde lægelig dokumentation for, at sygefraværet var en kombination af graviditetsbetinget sygdom og arbejdsmæssig belastning, og at de to faktorer ikke kunne adskilles.