Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Banedanmarks pligt til at renholde et fortov langs en offentlig vej. Banedanmark ejer en lang matrikel, der både indeholder et tilgroet, ubenyttet areal og tre udlejede beboelsesejendomme. Spørgsmålet er, om Banedanmarks renholdelsespligt er begrænset til specifikke områder eller gælder for hele matriklen.
Udgangspunktet i Vejlovens § 62 er, at vejmyndigheden (kommunen) har ansvaret for renholdelse af offentlige veje og fortove. Vejmyndigheden kan dog pålægge grundejere denne pligt for arealer ud for deres ejendom, hvis der er en ubrudt adgang fra ejendommen til fortovet, jf. Vejlovens § 64, stk. 1.
For jernbaner gælder en særregel i Vejlovens § 64, stk. 3, der begrænser pligten til 10 meter på hver side af en adgang, men kun hvis adgangen udelukkende benyttes til jernbanedrift.
Vejdirektoratet vurderer, at særreglen for jernbanedrift skal fortolkes snævert. Da Banedanmarks matrikel indeholder adgange til udlejede boliger, som er en ikke-driftsmæssig anvendelse, kan særreglen ikke anvendes. I stedet gælder den almindelige regel for grundejere.
Da hele arealet udgør én samlet matrikel, og der findes ikke-driftsmæssige adgange fra denne matrikel til fortovet, kan Banedanmark pålægges renholdelsespligten for fortovet langs hele matriklen.
Banedanmark kan pålægges at renholde fortovet ud for hele sin ejendom, inklusiv det tilgroede areal, og ikke kun ud for de udlejede grunde eller i et begrænset omfang omkring driftsadgange. Pligten gælder i hele matriklens udstrækning langs vejen.
Vejdirektoratet fastslår, at Skovridergårdsvej er en offentlig kommunevej, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune som vejmyndighed har ansvaret for renholdelse. Kommunen kan dog pålægge grundejere denne forpligtelse i henhold til Vejlovens § 64, stk. 1.
For jernbaner gælder en særregel i Vejlovens § 64, stk. 3, som begrænser renholdelsespligten til et område på 10 meter på hver side af en adgang, hvis adgangen udelukkende tjener driften af jernbanen. Vejdirektoratet fortolker denne undtagelsesbestemmelse snævert.
I den konkrete sag ejes hele det lange areal, som både omfatter et tilgroet område og udlejede beboelsesejendomme, af Banedanmark som én samlet matrikel. Da der fra matriklen er adgange, som ikke udelukkende tjener jernbanedriften (dvs. adgange til de udlejede huse), finder den generelle regel i anvendelse for hele matriklen.
Konklusionen er, at Banedanmark som grundejer kan pålægges pligten til at renholde og vintervedligeholde fortovet ud for hele sin matrikel, fra skellet til den nordlige nabomatrikel til skellet mod den sydlige. Det er uden betydning, hvordan Banedanmark internt opdeler eller anser de forskellige dele af sin matrikel.
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i reparationer og forsinkelser. Derfor opfordrer Banedanmark naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Frederiksberg KommuneLovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre trafiksikkerheden, smidiggøre trafikafviklingen og give nye muligheder for kommunale serviceordninger. Ændringerne omfatter bl.a. nye parkeringsregler, udvidede beføjelser til vejmyndigheder ved akutte hændelser og nye muligheder for hastighedsregulering og vintervedligeholdelse.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Lovforslaget indfører et generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabatter. En skillerabat defineres som et areal, der adskiller to færdselsarealer, f.eks. mellem en kørebane og en cykelsti.
| Område | Regel for skillerabat | Undtagelse |
|---|---|---|
| Inden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Ingen. |
| Uden for tættere bebygget område | Generelt forbud mod standsning og parkering. | Køretøjer op til 3.500 kg må standse/parkere med en del af køretøjet på skillerabatten. |
Der indføres hjemmel til at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når området egner sig særligt til det. Dette muliggør etablering af hastighedszoner med skiltning (E 68,4 Zonetavle).
Vejmyndigheden (Vejdirektoratet) eller vej-/broejeren får udvidet bemyndigelse til at regulere færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for færdslen.
Lovforslaget giver Vejdirektoratet, A/S Storebælt og A/S Øresund en udvidet adgang til at fjerne køretøjer.
Der indføres en ny bestemmelse (§ 83 a), som giver kommuner mulighed for at indgå frivillige aftaler med grundejere om at varetage vintervedligeholdelse (snerydning, glatførebekæmpelse) og renholdelse af private fællesveje.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud om genetablering af et dræns afvandingsevne på en ejendom i Ebelto...
Læs mereDette lovforslag har til formål at revidere og modernisere en række regler på jernbaneområdet for at sikre, at den skinn...
Læs mereStadfæstelse af nedrivningspåbud for stald på fredskovspligtigt areal efter genoptagelse
