Momsgrundlag: Skelnen mellem endelig »ophævelse« af leasingkontrakt og »ikke-betaling« efter momsdirektivet (Art. 90)

Sagen omhandler et ungarsk finansieringsselskab, Lombard Ingatlan Lízing Zrt., som indgik flere finansielle leasingkontrakter med købspligt vedrørende fast ejendom. Disse transaktioner blev momsmæssigt kvalificeret som »levering af varer«. Da leasingtagerne misligholdt deres afdragsbetalinger, ophævede Lombard kontrakterne, tog ejendommene tilbage og forsøgte derefter at nedsætte sit oprindelige momsgrundlag for de afdrag, der aldrig var blevet betalt.

Tvist med Ungarske Skattemyndigheder

De ungarske skattemyndigheder (Nemzeti Adó- og Vámhivatal) afviste Lombards krav om nedsættelse af momsgrundlaget. Myndighederne argumenterede for, at selvom kontrakten var ophævet på grund af manglende betaling, skulle situationen i henhold til national lovgivning kvalificeres som »ikke-betaling« i momsdirektivets artikel 90, stk. 2, forstand.

Da Ungarn havde valgt at fravige muligheden for nedsættelse af momsgrundlaget i tilfælde af simpel ikke-betaling (i henhold til artikel 90, stk. 2), mente myndighederne, at Lombard ikke var berettiget til refusion af momsen.

Den forelæggende ret, Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság, ønskede klarhed over, hvorvidt en endelig ophævelse af en kontrakt som følge af misligholdelse falder ind under den obligatoriske regel om nedsættelse af afgiftsgrundlaget (artikel 90, stk. 1) eller under undtagelsen om ikke-betaling (artikel 90, stk. 2).

Domstolen fastslog, at en endelig ophævelse af en leasingkontrakt med købspligt, der skyldes leasingtagerens misligholdelse og medfører, at leasinggiveren tager varen tilbage, skal klassificeres som en »ophævelse« i momsdirektivets artikel 90, stk. 1, og ikke som »ikke-betaling« i stk. 2.

Sondringen mellem Ophævelse og Ikke-betaling

Domstolen understregede, at den væsentlige forskel ligger i transaktionens endelige karakter. Ikke-betaling (artikel 90, stk. 2) er karakteriseret ved usikkerhed og er potentielt midlertidig, idet sælgeren stadig har sin fordring.

Derimod indebærer en ophævelse (artikel 90, stk. 1) – hvad enten den er med tilbagevirkende kraft eller for fremtiden – en endelig udslukning af skyldnerens betalingspligt. I nærværende sag betød ophævelsen, at leasinggiveren endeligt mistede retten til det udestående vederlag, og derfor skal afgiftsgrundlaget nedsættes tilsvarende:

»Da en sådan situation er karakteriseret ved en endelig nedsættelse af den oprindelige modydelse, som en kontraktpart skulle betale, kan den ikke kvalificeres som »ikke-betaling« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momsdirektivets artikel 90, stk. 2, men udgør en annullation, en afbestilling eller en ophævelse i artikel 90, stk. 1’s forstand.«