Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
En sag om vold i udlandet rejste spørgsmål om, hvorvidt en dansk statsborger kunne opnå erstatning fra den danske stat efter et overfald på en båd i Caribien. Sagen belyser grænserne for dansk straffemyndighed og betydningen af et fartøjs reelle tilknytning til Danmark.
Ansøgeren deltog som betalende besætningsmedlem på en måneds lang sejltur i det Caribiske Hav. Besætningen bestod af i alt seks personer, alle danske statsborgere, herunder en kaptajn. Under et ophold i en lokal havn opstod der en konflikt mellem ansøgeren og kaptajnen. Skænderiet eskalerede til fysisk vold, hvor kaptajnen tildelte ansøgeren adskillige slag og spark, hvilket medførte personskade.
Da overfaldet fandt sted uden for dansk territorium, var det afgørende at fastslå, om hændelsen alligevel kunne anses for omfattet af danske regler. Fartøjet var formelt ejet af et firma i Belize, men flere forhold pegede på en stærk dansk tilknytning:
Det juridiske tvistpunkt var således, om fartøjet trods den udenlandske registrering kunne defineres som et dansk fartøj, og om hændelsen dermed var underlagt dansk straffemyndighed.
Erstatningsnævnet traf afgørelse om, at ansøgerens sag var omfattet af Offererstatningsloven § 1, stk. 3.
Nævnet lagde vægt på, at en dansk domstol forinden havde dømt kaptajnen for overtrædelse af straffelovens § 244. Retten havde i den forbindelse vurderet, at fartøjet måtte anses som værende dansk. Denne vurdering beroede på skibets flagføring, ejerforholdene og dets faste drift i Danmark gennem de seneste fem år.
Da hændelsen i overensstemmelse med straffelovens § 6, nr. 2 blev anset for at høre under dansk straffemyndighed, fandt nævnet, at betingelserne i loven var opfyldt. Dermed kunne ansøgeren modtage erstatning for de skader, der var påført under overfaldet, uanset at det geografisk fandt sted i udlandet.

Med den nye lov har ofre, der udsættes for terrorhandlinger i udlandet, retskrav på erstatning og godtgørelse i Danmark efter offererstatningsordningen. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Lovforslaget introducerer en række ændringer i flere love relateret til søfart. Hovedformålene er at styrke sikkerheden og arbejdsmiljøet om bord på danske skibe, modernisere uddannelseskrav, justere de økonomiske rammer for skibsregistrering og sikre opdateret lovgivning for Grønland.
International Chamber of Shipping (ICS) har offentliggjort den årlige Flag State Performance Table for 2024/2025.
Dansk skibsfart er fortsat helt i toppen, når det gælder sikkerhed og kvalitet. Det viser de nyeste præstationslister fra Paris MoU og det amerikanske kvalitetsprogram Qualship 21, hvor Danmark igen er stærkt repræsenteret.
Lovforslaget ændrer lov om sikkerhed til søs for at give domstolene en ny beføjelse.
For at imødekomme et behov i færgefarten ændres lov om skibes besætning.
Lovforslaget ændrer søloven for at justere og forenkle den årlige afgift for skibe registreret i Danmark.
Lovforslaget indeholder tekniske ændringer, der skaber den nødvendige hjemmel til ved kongelig anordning at kunne sætte en række tidligere vedtagne ændringer til søloven og lov om sikkerhed til søs i kraft for Grønland. Dette skal sikre en opdateret og ensartet lovgivning i Rigsfællesskabet.
Loven foreslås at træde i kraft den 27. februar 2025. Datoen er valgt for at sikre, at de nye regler for årlig afgift kan få virkning fra opkrævningen den 1. marts 2025. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men de fleste bestemmelser kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Sagen omhandlede et omfattende erstatningskrav rejst af rederierne J. Lauritzen A/S og Blue Cypress Line SA (Sagsøgerne)...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre straffelovens voldtægtsbestemmelse, så den bliver baseret på samtykke. Formålet...
Læs mere