Sø- og Handelsretten: Uretmæssig Ophævelse af Samarbejdsaftale om Tøjkollektioner – Negativ Kontraktsinteresse og Debitorskifte

Sagen omhandlede en tvist mellem Jensen & Jensen Collection A/S (sagsøger) og tøjdesigner LL samt Trusca ApS (sagsøgte) vedrørende en samarbejdsaftale om design, produktion, markedsføring og salg af tøjkollektioner under varemærket "Moon".

Baggrund for Samarbejdet

I slutningen af 1999 indgik parterne en mundtlig aftale, hvor LL skulle designe og producere tøjkollektioner, som Jensen & Jensen skulle markedsføre og sælge til detailforretninger. Tøjet blev solgt under navnet Moon, og varemærket blev aftalt at tilhøre begge parter i forening, men blev registreret af Jensen & Jensen. Den 21. september 2000 blev en skriftlig samarbejdsaftale indgået, som i store træk svarede til den mundtlige aftale. Aftalen fastsatte blandt andet:

• Truscas forpligtelser (Samarbejdsaftalen § 1): Design og produktion af Moon-kollektioner, herunder udvælgelse af produktionsstab og tilsyn.
• Jensens forpligtelser (Samarbejdsaftalen § 2): Salg, markedsføring og kundekontakt i alle lande.
• Fremme af afsætning (Samarbejdsaftalen § 8): Jensen skulle fremme afsætningen, Trusca skulle sikre tilstrækkelig og prisbillig produktion samt up-to-date design.
• Ophævelse (Samarbejdsaftalen § 16): Aftalen kunne ophæves med øjeblikkelig virkning ved grov eller gentagen misligholdelse af aftalens bestemmelser. Aftalen var uopsigelig indtil 31. december 2005 med et opsigelsesvarsel på 36 måneder.

Jensen & Jensen skulle betale 14 dage efter levering og stille bankgaranti for 80% af fakturabeløbene. Varemærket Moon skulle tilhøre parterne i forening, og ved aftalens ophør skulle varemærkeretten ophøre, hvis parterne ikke kunne enes om overdragelse.

Ophævelse af Aftalen og Påstande

Den 2. februar 2001 ophævede sagsøgtes advokat samarbejdsaftalen med øjeblikkelig virkning, idet Jensen & Jensen Collection A/S angiveligt havde misligholdt aftalen groft og gentagne gange. Misligholdelsen bestod ifølge sagsøgte i:

• Manglende rettidig betaling af tilgodehavender og oprettelse af betalingsgarantier.
• Illloyal adfærd fra Henning Jensen (direktør for Jensen & Jensen), herunder manglende oplysning om, at han ikke havde kørekort, hvilket angiveligt hindrede opsøgende salg på Sjælland.

Jensen & Jensen Collection A/S nedlagde påstand om, at LL (principalt) eller Trusca ApS (subsidiært) skulle betale 656.680,29 kr. med procesrente. LL og Trusca ApS påstod frifindelse og nedlagde modpåstand om, at Jensen & Jensen Collection A/S skulle betale 610.704,07 kr. til LL eller Trusca ApS.

Sagsøgerens Krav

Jensen & Jensen Collection A/S fremsatte krav om negativ kontraktsinteresse og betaling af tilgodehavender. De samlede krav var opgjort til 656.680,29 kr., herunder:

Negativ Kontraktsinteresse (udvalgte poster)

Øvrige Tilgodehavender

• Mellemregningskonto: 55.718,89 kr.
• Resttilgodehavende fakturaer: 8.968,28 kr.
• Varer leveret til Divino: 9.460,00 kr.
• Manglende rabat: 4.153,91 kr.
• Disputerede fakturaer: 2.996,25 kr.
• Kreditnotaer for mangelfulde varer: 46.055,08 kr.

Sagsøgtes Krav

LL og Trusca ApS påstod, at samarbejdsaftalen var ophævet med rette, og fremsatte krav på negativ kontraktsinteresse samt et tilgodehavende på 92.076,20 kr. Modkravet på negativ kontraktsinteresse var opgjort til 518.627,87 kr., herunder udgifter til kollektionsudvikling, modemesser, opstartsomkostninger og løn til medarbejdere.

Sø- og Handelsretten afsagde dom den 21. juni 2002.

Rette Sagsøgte

Retten fastslog, at samarbejdsaftalen var indgået mellem Trusca v/ LL og Jensen & Jensen Collection A/S. Det påhvilede LL at godtgøre, at Jensen & Jensen A/S havde accepteret et skyldnerskifte til Trusca ApS, hvilket ikke var bevist. Tillægget til samarbejdsaftalen var ikke underskrevet, og bankgarantier stillet over for Trusca ApS eller advokatkorrespondance, der nævnte Trusca ApS, var ikke tilstrækkeligt bevis for et debitorskifte. LL blev derfor anset for rette sagsøgte, og Trusca ApS blev frifundet.

Ophævelse af Samarbejdsaftalen

Retten fandt, at LL's ophævelse af samarbejdsaftalen var uberettiget. Selvom Jensen & Jensen i nogle tilfælde havde betalt for sent og været forsinket med bankgarantier, var sagsøgeren ikke i restance på ophævelsestidspunktet, og de seneste forsinkelser var ophørt i december 2000. Disse forhold berettigede derfor ikke ophævelsen i februar 2001.

Vedrørende Henning Jensens manglende kørekort lagde retten til grund, at LL var bekendt hermed ved aftalens indgåelse. Jensen & Jensen havde desuden ansat Lisbeth Olsen til salg i Jylland og Marianne Jensen til salg på Fyn og Sjælland, ligesom Henning Jensen selv solgte fra showroom og en agent var ansat i Norge. Retten fandt, at salgsindsatsen ikke var så utilstrækkelig, at den berettigede en ophævelse af en aftale, der først kunne opsiges i slutningen af 2005. Sagsøgerens illoyale handlemåde blev ikke anset for at være tilstrækkelig til at berettige ophævelsen.

Erstatning og Tilgodehavender

Da ophævelsen var uberettiget, havde Jensen & Jensen Collection A/S krav på erstatning i form af negativ kontraktsinteresse. Retten tilkendte følgende beløb:

Kravet om godtgørelse for registrering af varemærket Moon blev afvist, da sagsøgeren fortsat var varemærkeindehaver. Kravet om udgifter til bankgarantier blev afvist som værende handelsomkostninger. Kravet om goodwill for varemærket Moon blev også afvist, da der ikke var særlige omstændigheder, der berettigede et sådant krav som negativ kontraktsinteresse.

Sagsøgtes modkrav på negativ kontraktsinteresse blev afvist, da ophævelsen var uberettiget. Sagsøgtes krav på tilgodehavender blev også afvist.

Dommens Konklusion

LL blev dømt til at betale Jensen & Jensen Collection A/S 483.476,02 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. marts 2001. Trusca ApS blev frifundet. LL blev dømt til at betale 41.445 kr. i sagsomkostninger til Jensen & Jensen Collection A/S. I sagen mellem Jensen & Jensen Collection A/S og Trusca ApS bar hver part egne omkostninger.

Sagsøgte 1) er anonymiseret til LL.Sagen er anket til Højesteret den 5. juli 2002 (HR 318/02).Sagen er sluttet i Højesteret den 8. februar 2005.