Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en ansøger fra Filippinerne, som i april 2014 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Parret har sammen et fællesbarn, der er født i november 2011.
Som led i ansøgningen blev der fremlagt en lejekontrakt for den herboende ægtefælles bolig. Af kontrakten fremgik følgende oplysninger om boligen:
Det centrale punkt i sagen var, om den herboende ægtefælle kunne dokumentere at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse i overensstemmelse med de krav, der stilles i Udlændingeloven § 9, stk. 1, nr. 1. Derudover blev det undersøgt, om der forelå særlige omstændigheder, herunder hensynet til parrets fællesbarn eller internationale forpligtelser, der kunne føre til en fravigelse af de normale betingelser for opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9, stk. 6.
Ansøgeren og den herboende ægtefælle anførte, at de ikke ønskede at være adskilt, og at et afslag ville have konsekvenser for deres familieliv.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til ansøgeren.
Nævnet lagde vægt på, at boligen ikke opfyldte kravene til en rimelig størrelse i forhold til antallet af beboere. Efter en gennemført familiesammenføring ville der skulle bo tre personer (ansøgeren, den herboende ægtefælle og deres barn) i det pågældende lejemål på 40 m2.
| Kriterium | Faktiske forhold | Krav | Vurdering |
|---|
| Antal personer | 3 | N/A | N/A |
| Boligareal | 40 m2 | Min. 20 m2 pr. person | Ikke opfyldt |
| Areal pr. person | ca. 13,3 m2 | 20 m2 | Under minimum |
Udlændingenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fravige boligkravet i medfør af Udlændingeloven § 9, stk. 6 på baggrund af følgende:
Højesteret fastslår, at treårskravet for ægtefællesammenføring til herboende med midlertidig beskyttelsesstatus ikke strider mod Menneskerettighedskonventionen.
Sagen omhandler en ansøger fra Somalia, der i februar 2015 søgte om opholdstilladelse i Danmark som følge af ægtefællesammenføring med sin herboende ægtefælle. Den herboende ægtefælle oplyste indledningsvist i ansøgningsskemaet, at hun rådede over en lejet bolig på 85 m2.
Under sagens behandling foretog Udlændingestyrelsen et opslag i Det Centrale Personregister (CPR), hvilket afslørede, at den herboende ægtefælle var registreret uden fast bopæl. Ved en efterfølgende telefonisk samtale med styrelsen forklarede den herboende ægtefælle, at hun havde opgivet sin bolig grundet familiære konflikter og i en periode opholdt sig hos en veninde.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Efter et indledende afslag anmodede den herboende ægtefælle om at få sagen genoptaget. Hun oplyste i denne forbindelse, at hun nu opholdt sig på et krisecenter, da hun havde brug for beskyttelse mod sin familie. Hun anførte endvidere, at hun afventede anvisning af en permanent bolig. Det centrale juridiske tvistpunkt i sagen var, hvorvidt opholdet på krisecenteret og den midlertidige boligsituation kunne opfylde boligkravet i Udlændingeloven § 9, stk. 6.
Denne sag vedrører en ansøgning om opholdstilladelse til en thailandsk statsborger, der søger ægtefællesammenføring med ...
Læs mereDenne sag vedrører en ansøgning om ægtefællesammenføring indgivet af en nigeriansk statsborger, som ønsker opholdstillad...
Læs mereForslag til Lov om leje
