Landsskatteretten stadfæster forhøjelse af skattepligtig indkomst grundet ubeskattet løn overført til "bog"

Faktiske omstændigheder

Klageren var ansat som betonformand og autoriseret kloakmester i byggefirmaet [virksomhed1] A/S, som gik konkurs i august 2009. I forbindelse med konkursen blev virksomhedens computere spejlet, hvilket afslørede akkordaftaler og e-mailkorrespondance om afregning af egenbetaling for en bilordning og ferietillæg. SKATs gennemgang af materialet viste, at klagerens bruttoløn systematisk blev nedskrevet med værdien af overtimer og akkordoverskud, og at disse beløb blev overført til en intern ordning kaldet ”bogen”.

”Bogen” var en udbredt kutyme i selskabet, hvor personalet opsparede bruttoløn i en fysisk bog, hvilket gav dem mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets lønudgifter blev på denne måde konverteret til materialeudgifter. Klagerens grundløn blev også systematisk nedskrevet fra 30.000 kr. til 28.333 kr. månedligt i perioden 1. september 2007 til 31. maj 2009 for at finansiere en bilordning. En e-mailkorrespondance bekræftede, at klageren valgte at betale en overpris på bilen via ”bogen”, og at han ved den aftalte lønnedgang præsterede ”sorte” arbejdstimer. Desuden blev ferietillæg for optjeningsåret 2006 (142,03 kr.) overført til ”bogen” efter klagerens ønske.

Den samlede nedskrivning af løn beløb sig til 20.866 kr. i 2007, 27.134 kr. i 2008 og 8.335 kr. i 2009, i alt 56.335 kr. Klageren underskrev den 31. januar 2014 et bødeforlæg, hvorved han erkendte at have overtrådt Skattekontrolloven § 16, stk. 3 jf. stk. 1, med en skatteunddragelse på 20.359 kr., svarende til skatten af de 56.335 kr.

SKATs argumentation

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst, da de anså de overførte beløb til ”bogen” som ubeskattet løn, der var skattepligtig som personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1. Klageren blev også anset for bidragspligtig af indkomsten i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, stk. 1, litra a jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 8, stk. 1, litra a.

Vedrørende frister argumenterede SKAT for, at den korte frist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 ikke gjaldt, da klageren forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at hans skatteansættelser var foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Derfor gjaldt den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Klagerens argumentation

Klageren påstod primært, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., da den selvangivne løn var korrekt, og de opsparede timer i ”bogen” var anvendt til afspadsering eller senere udbetalt som almindelig A-indkomst. Han henviste til direktørens forklaring om ”bogens” funktion som afspadseringsordning og mulighed for køb af byggematerialer. Lønnedgangen var begrundet i mulighed for akkordarbejde.

Subsidiært påstod klageren, at forhøjelserne var ugyldige på grund af procedurefejl:

• SKAT havde ikke overholdt den korte ligningsfrist, da der ikke var grundlag for genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet klageren ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
• SKATs afgørelse opfyldte ikke begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22, da den ikke konkret begrundede forsæt eller grov uagtsomhed.
• SKAT havde ikke overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da de havde haft kendskab til forholdene tidligere (efteråret 2008 eller december 2009/februar 2010).
• SKAT havde ikke tilstrækkeligt begrundet overholdelsen af reaktionsfristen, hvilket medførte ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Afgørelsen byggede på følgende hovedpunkter:

• Skattepligt og selvangivelsespligt: Pligten til at selvangive indkomst følger af Skattekontrolloven § 1, stk. 1, og skattepligten følger af Statsskatteloven § 4.
• Fristregler for genoptagelse: Landsskatteretten fastslog, at ordningen med en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold (Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005) ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 er opfyldt. I sådanne tilfælde kan SKAT genoptage skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 uden at skulle iagttage reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
• Erkendelse af skatteunddragelse: Klagerens underskrift på et bødeforlæg den 31. januar 2014, hvorved han erkendte forsætlig skatteunddragelse i henhold til Skattekontrolloven § 16, stk. 3 jf. stk. 1, betød, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Dette gjorde, at SKAT kunne genoptage sagen inden for den ordinære frist.
• Overholdelse af frister: Da SKAT udsendte varsel den 7. september 2010, var dette inden for den ordinære frist for alle de omhandlede indkomstår (2007, 2008 og 2009), som udløb henholdsvis den 1. maj 2011, 1. maj 2012 og 1. maj 2013. Klagerens anbringender vedrørende reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var derfor irrelevante.
• Begrundelseskrav: Afgørelsen blev anset for at opfylde begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, idet SKAT havde henvist til de anvendte retsregler og de faktiske forhold, der lå til grund for afgørelsen. Vurderingen af uagtsomhed beror ikke på et administrativt skøn.

Landsskatteretten fandt på baggrund af klagerens erkendelse af at have undladt at selvangive løn i det af SKAT skønnede omfang, at SKATs afgørelse skulle stadfæstes for alle årene.

Klageren bestred forhøjelsen og anførte, at han ikke havde modtaget ubeskattet løn. Han forklarede, at han havde foretaget kontante indbetalinger til ”bogen” for at kunne købe materialer via selskabet og opnå rabatter. Han afviste, at de 20 kr. pr. time var ubeskattet løn, og hævdede, at alle hans overarbejdstimer var blevet udbetalt som ”overskud” og beskattet. Klageren gjorde desuden gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende overholdelse af fristerne for genoptagelse og mangelfuld begrundelse.

Klagerens argumenter vedrørende frister og begrundelse

Klagerens repræsentant argumenterede subsidiært for, at forhøjelsen var ugyldig, idet:

• SKAT ikke havde overholdt den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 ikke var opfyldt, da klageren ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
• SKATs afgørelse ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 22, da der ikke var givet en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor klageren blev anset for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
• SKAT ikke havde overholdt reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, da SKAT allerede senest ultimo oktober 2009 havde kendskab til de relevante oplysninger, men først fremsendte forslag til afgørelse den 29. september 2011. Klageren henviste til, at SKATs kendskabstidspunkt var objektivt, og at SKAT havde haft adgang til alle oplysninger i forbindelse med en granskning af koncernen i efteråret 2008 og en dataspejling i september 2009.

SKAT fastholdt, at klageren havde handlet groft uagtsomt, og at fristerne derfor var suspenderet. SKAT anførte, at afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet, og at reaktionsfristen ikke gjaldt, da ændringen var sket inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26.