Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et selskab, der ejer en skovejendom på 81,7 hektar. Selskabet havde udlejet jagtretten på ejendommen til sin hovedanpartshaver for 15.000 kr. inkl. moms årligt i perioden 2009-2011. SKAT fandt, at denne leje lå væsentligt under markedsværdien og foreslog en løbende stigning i prisen pr. hektar, hvilket førte til beskatning af maskeret udlodning hos hovedanpartshaveren og yderligere indtægt for selskabet jf. Ligningsloven § 2.
Selskabet argumenterede for, at skoven var under kraftig omlægning med omfattende nyplantning og indhegning, hvilket reducerede jagtens værdi betydeligt. Desuden blev der henvist til en tidligere lejekontrakt med kommunen, hvor prisen reguleret til 2008-niveau ville svare til ca. 270 kr. pr. hektar.
I overensstemmelse med praksis og tidligere afgørelser (herunder SKM2010.553.LSR), blev følgende faktorer fremhævet som afgørende for prisfastsættelsen af jagt:
| Instans | Indkomstår | Vurdering (kr./ha) | Total årlig værdi (kr.) |
|---|---|---|---|
| Selskabets aftale | 2009-2011 | ca. 184 |
| 15.000 |
| SKAT (oprindeligt) | 2009 / 2010 / 2011 | 400 / 600 / 800 | 32.680 / 49.020 / 65.360 |
| Landsskatteretten | 2009-2011 | 400 | 32.680 |
Landsskatteretten fandt, at markedsværdien for jagten i de pågældende år skønsmæssigt kunne fastsættes til 400 kr. pr. hektar. Retten lagde vægt på, at der ikke var dokumenteret forhold, der kunne begrunde den af SKAT foreslåede stigning til 600 kr. og 800 kr. i henholdsvis 2010 og 2011.
Da den årlige markedsværdi blev opgjort til 32.680 kr., og hovedanpartshaveren kun havde betalt 15.000 kr., blev selskabets skattepligtige indkomst forhøjet med differencen på 17.680 kr. for hvert af årene 2009, 2010 og 2011 i medfør af Statsskatteloven § 4, litra b.
"Landsskatterettens opfattelse er, at der ikke er grundlag for at ændre skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse, således at markedsværdien ansættes til 400 kr. pr. ha. i indkomstårene 2009-2011."
Retten bemærkede afslutningsvis, at da hovedanpartshaveren havde taget forbehold om betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5, ville der efter gennemførelsen af denne korrektion ikke være grundlag for yderligere beskatning af maskeret udlodning efter Ligningsloven § 16a, og selskabet ville følgelig heller ikke have fradragsret for beløbet som løn efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.


Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2012, med to hovedklagepunkter: beskatning af salg af juletræskultur på rod og værdiansættelse af fri jagt. Klageren er direktør og hovedanpartshaver i et selskab, der driver jordbrug og skovdrift.
Vedrørende salg af juletræskultur på rod havde klageren indgået en forpagtningskontrakt med sit selskab, der omfattede både forpagtning af jord og køb af juletræskultur på rod. SKAT anså salget af juletræskulturen for salg af fast ejendom, der skulle beskattes i 2009 i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, med en indtægt på 700.000 kr. Klageren gjorde gældende, at der ikke var tale om salg af fast ejendom, men en løbende driftsindtægt, der skulle beskattes i de år, hvor betalingen blev modtaget. Klageren henviste til, at selskabet ikke købte fast ejendom, men forpagtede den, og at indtægten fra salg af juletræer på lejet grund skulle indgå i indkomstopgørelsen som løbende indtægt, jf. Den Juridiske Vejledning.
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
Vedrørende værdi af fri jagt havde SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 med værdien af fri jagtret på selskabets skovejendomme. SKAT anså rådigheden over jagten for skattepligtig i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1, og værdiansættelsen skulle ske til markedsværdien jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. SKAT baserede sin vurdering på en række faktorer, herunder geografisk placering, jagtbiotop, jagtform, varighed af aftale, historik for udbytte, forekomst af større hjortearter og nærhed til større byer. SKAT sammenlignede med annoncer fra internettet og jagtlejekontrakter for nærliggende statsskove, og justerede den skønnede markedsværdi fra 600 kr. til 500 kr. pr. hektar. Klageren påstod, at værdien skulle nedsættes til 300 kr. pr. ha. pr. år, baseret på en vurdering fra en miljø- og vildtplejekonsulent. Konsulenten fremhævede, at skovene primært bestod af nåletræer, havde åbne parceller efter stormfald, og var gennemskåret af veje, hvilket begrænsede mulighederne for kronvildt og dermed jagtværdien. Klageren mente, at SKATs vurdering var for høj og ikke tilstrækkeligt tog hensyn til disse specifikke forhold.

Sagen omhandlede SKATs ændringer af et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, som følge af hov...
Læs mere
Sagen omhandlede beskatning af fri jagt for klageren, der var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet ejede en ...
Læs mere