Beskatning af fri sommerbolig og jagtret - Hovedanpartshavers rådighed

Sagen omhandlede SKATs ændringer af et selskabs skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, som følge af hovedanpartshaverens påståede private rådighed over en selskabsejet sommerbolig og jagtret. Selskabet, der driver erhvervsmæssigt skovbrug, havde fået forhøjet sin indkomst med følgende beløb:

SKATs begrundelse

SKAT anså udlån af stuehuset til private formål (f.eks. logesommerfest, overnatning, jagt) for at være udtryk for hovedanpartshaverens private rådighed, sidestillet med en fritids- eller sommerbolig, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5. SKAT henviste til, at elforbruget i stuehuset var væsentligt højere end forventet ved udelukkende erhvervsmæssig mødevirksomhed. Værdien af rådigheden skulle ansættes skønsmæssigt til markedslejen, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. For jagtretten fandt SKAT, at hovedanpartshaveren havde rådighed og udnyttet denne, bl.a. ved vildtregulering, og at formodningen om udnyttelse ikke var afkræftet. Markedsværdien af jagtretten blev skønnet til 22.500 kr. årligt baseret på 45 ha jagtareal til 500 kr. pr. ha, ligeledes med henvisning til Ligningsloven § 2, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b.

Klagerens argumenter

Repræsentanten gjorde gældende, at stuehuset på ingen måde havde karakter af en fritidsbolig og ikke var egnet til ferieophold grundet dårlig stand (utæt tag, manglende isolering, ingen flugtveje, udrikkeligt vand). Det blev anført, at ejendommen var et erhvervsmæssigt driftsaktiv, og at der derfor ikke var en formodning for privat rådighed, jf. tidligere Landsskatteretskendelser. Den faktiske brug af stuehuset var primært til møder i relation til skovdriften, og udlån til tredjemand (loge, hundetræning, jægere) vedrørte primært udendørs arealer og toiletfaciliteter. Hovedanpartshaverens private bolig lå kun 10,6 km væk, hvilket talte imod privat brug af det utidssvarende stuehus.

Vedrørende jagtretten blev det anført, at jagtmulighederne var stærkt begrænsede grundet bynær beliggenhed, mange besøgende i skoven, og principperne for naturnær skovdrift (ingen egentlige jagter, begrænsninger i skydning, ingen fodring). Klageren mente derfor, at jagten reelt var uden værdi, subsidiært at værdien højst udgjorde 50% af den gennemsnitlige jagtleje på 500 kr. pr. ha.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.

Fri sommerbolig

Landsskatteretten henviste til en samtidig afgørelse for hovedanpartshaveren (sagsnummer 15-14-0388007), hvor det blev statueret, at hovedanpartshaveren havde rådighed over sommerboligen. Som konsekvens heraf skulle selskabet beskattes af markedslejen af den fri sommerbolig, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Landsskatteretten tiltrådte SKATs skøn af markedslejen.

Fri jagt

Landsskatteretten henviste ligeledes til den samtidige afgørelse for hovedanpartshaveren (sagsnummer 15-14-0388007), hvor det blev statueret, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af værdien af rådighed over jagtretten på ejendommen, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5. To retsmedlemmer fandt, at selskabets skattepligtige indkomst skulle ændres med 22.500 kr. for indkomståret 2011 og med 11.250 kr. for indkomståret 2012 som konsekvens heraf. Et retsmedlem fandt, at markedslejen skulle fastsættes til 400 kr. pr. ha. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, hvilket resulterede i stadfæstelse af SKATs oprindelige ansættelse.