Landsskatteretten: Skatteansættelse for bilforhandler – Udeholdt omsætning, køb af biler, provisioner, skrotning og fri bil

Konto 210 Salg brugte biler

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af omsætningen med 2.493.397 kr. Retten lagde til grund, at de salgssummer, der var oplyst til finansieringsselskaberne via fakturaer og slutsedler, havde realitet og udgjorde den korrekte salgssum. Den efterfølgende dokumentation fra klageren, herunder erklæringer fra købere, blev ikke anset for tilstrækkelig til at godtgøre, at salgspriserne reelt kun udgjorde de beløb, der fremgik af slutsedlerne over for køberne.

Konto 220 Køb brugte biler

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse med 3.139.787 kr. Retten fandt, at en række af bilkøbene var tilstrækkeligt dokumenteret i overensstemmelse med SKATs indstilling og redegørelse under retsmødet. Dette omfattede køb, der kunne afstemmes med sælgers skatteoplysninger, køb fra bilforhandlere med fyldestgørende faktura, køb hvor check var indløst, videresolgte biler hvor sælgers oplysninger ikke fremgik af bilagene, samt et tilbagekøb fra en virksomhed. Køb, der ikke kunne afstemmes med sælgers skatteoplysninger, eller som var købt i et andet indkomstår, blev dog ikke godkendt.

Konto 235 Salgsprovision

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for salgsprovision på 51.280 kr. Retten fandt, at der ikke var fremlagt et aftalegrundlag eller dokumentation for, at beløbene var betalt. Det blev ikke anset for godtgjort, at der påhvilede klageren en erhvervsmæssig forpligtelse til at betale disse udgifter, og det var ikke tilstrækkeligt grundlag for fradrag, at klageren havde købt flere biler af den pågældende person, ligesom der ikke var foretaget indberetning af beløbene til SKAT.

Konto 281 Skrottet brugte biler

Landsskatteretten godkendte fradrag for tab på skrottede biler med 121.496 kr. Retten fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at bilerne reelt var skrottet i indkomståret 2008, baseret på bogføring, registreringsattester, lister over modtagne checks for skrotpræmier, og en udtalelse fra Miljøordning for Biler, der bekræftede udbetaling af skrotningsgodtgørelse for 10 ud af 11 biler.

Konto 570 Personaleomkostninger

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst med 2.471 kr. vedrørende repræsentationsudgifter. Retten tiltrådte revisorens og SKATs synspunkt om, at 75 pct. af 3.268 kr. udgjorde repræsentation med begrænset fradragsret i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 4. Der var ikke dokumenteret deltagelse af forretningsforbindelser i julefrokosten.

Konto 870 Private indskud

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomsten med 605.941 kr. Retten fandt, at det ikke var dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler fra 1995 eller tilhørte klagerens samlever. Klagerens forklaring om handel med biler uden om virksomheden blev ikke anset for objektivt dokumenteret som skattefri indtjening. Beløbene blev derfor anset for at være fremkommet ved udeholdt omsætning.

Personbiler til rådighed

Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse vedrørende fri bil med 10.566 kr., hvilket resulterede i en forhøjelse på 149.768 kr. Retten fandt, at klageren, der anvendte virksomhedsordningen og havde valgt at lade biler indgå i denne, skulle ligestilles med en ansat, der har fået stillet bil til rådighed. Værdien af brugsretten skulle opgøres efter Ligningsloven § 16, stk. 4, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3. Retten stadfæstede beskatningen af Jeepen i 7 måneder, da det ikke var dokumenteret, at bilen ikke var benyttet. Vedrørende Audi A6, som var ejet af klagerens ægtefælle, blev den ikke medregnet i beskatningsgrundlaget for klageren. Dog fandt retten, at klageren havde rådighed over andre biler på varelageret, og beskatningen skulle ske efter praksis for brugtvognsforhandlere, hvor kun den dyreste indregistrerede bil for den enkelte måned beskattes. Dette resulterede i en justeret beregning af fri bil værdien.

Klageren påstod, at ændringerne skulle bortfalde, og at ansættelsen skulle tilbageføres til det selvangivne. Det blev fastholdt, at momsindberetningen var korrekt, og at regnskabsmaterialet var tilstrækkeligt til at anvende brugtmomsordningen. Klageren argumenterede for, at eventuelle formelle fejl ikke kunne begrunde de gennemførte forhøjelser og fremlagde yderligere dokumentation, herunder underskrevne slutsedler, for at underbygge sine påstande.