Landsskatteretten: Manglende dokumentation for fradrag for fremmed arbejde

Sagen omhandlede en virksomheds fradrag for udgifter til fremmed arbejde i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. SKAT havde forhøjet momstilsvaret med henholdsvis 38.062 kr., 12.500 kr. og 21.750 kr., da de ikke anerkendte de fratrukne udgifter på grund af manglende dokumentation og uregelmæssigheder i regnskabsførelsen.

SKATs begrundelse

SKAT konstaterede, at der ikke forelå et løbende ført kasseregnskab, selvom de fratrukne udgifter til fremmed arbejde var betalt kontant. Specifikke fakturaer fra forskellige underleverandører (bl.a. [virksomhed8], [virksomhed5], [virksomhed6] ApS og [virksomhed7]) blev ikke godkendt, da betalingerne ikke kunne spores til bankkonti, der manglede specifikation af udført arbejde, og der var ingen underskrift eller identifikation af modtageren på kvitteringer. SKAT fandt det usandsynligt, at indehaveren havde en større kontantbeholdning, især da han havde været på kontanthjælp og dagpenge i dele af perioden. Desuden havde kurator for [virksomhed6] ApS oplyst, at der ikke havde været aktivitet i virksomheden siden ultimo 2008, hvilket fik SKAT til at anse fakturaerne fra denne virksomhed for at være uden reelt indhold.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant gjorde gældende, at udgifterne til fremmed arbejde var sædvanlige driftsomkostninger og behørigt dokumenteret. Det blev anført, at der ikke kan stilles særlige formkrav til bevisførelsen, og at skatteyderen blot skal sandsynliggøre udgiftens afholdelse og tilknytning til driften. Indehaveren havde haft behov for hjælp til at passe sin rute hos [virksomhed3] på grund af sygdom og havde fundet underleverandører gennem kollegaer. Det blev forklaret, at indehaveren løbende havde hævet større kontante beløb fra sine bankkonti og desuden lånt kontante midler af sin familie for at betale underleverandørerne. Underleverandørerne havde kvitteret for modtagelsen af betalingerne. Virksomheden henviste til juridisk litteratur, der angiver, at det er tilstrækkeligt at sandsynliggøre udgiftens afholdelse uden rimelig tvivl, og at kontant betaling ikke ændrer ved fradragsretten. Indehaveren oplyste desuden, at han ikke vidste, at elektronisk overførsel var nødvendig for fradragsretten, og at han havde betalt i mindre portioner.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at virksomhedens regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i Momsloven § 55 og momsbekendtgørelsens kapitel 12, herunder kravet om et løbende ført og afstemt kasseregnskab. Dette gav SKAT ret til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Virksomhedens indehaver kunne ikke identificere sine kontaktpersoner hos underleverandørerne ud over et fornavn, og SKAT kunne ikke komme i kontakt med dem.
• Der var ikke fremlagt dokumentation som arbejdssedler, timesedler eller kontrakter med underleverandørerne.
• Alle betalinger til underleverandørerne var angiveligt foretaget kontant, men disse betalinger kunne ikke spores til hævninger på virksomhedens bankkonti.
• Indehaveren havde ikke umiddelbart haft tilstrækkelige kontante midler til at dække de påståede betalinger, og der var ikke dokumentation for, at han skulle have lånt kontante midler til formålet.

Landsskatteretten fandt, at de foreliggende unormale forhold pålagde virksomheden en skærpet bevisbyrde. Det blev ikke anset for godtgjort, at de fremlagte fakturaer dækkede over reelle leverancer, og de kunne derfor ikke danne grundlag for fradrag ved indkomstopgørelsen. Der blev henvist til præmisserne i SKM2012.663.VLR og den underliggende byretsdom i SKM2011.764.BR.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af momstilsvaret for de omhandlede perioder.