Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klagerens virksomhed, interessentskabet [virksomhed1] I/S, kunne anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, og dermed om klagerens andel af underskuddet på 30.177 kr. for indkomståret 2005 var fradragsberettiget.
[virksomhed1] I/S, oprindeligt registreret som [virksomhed2] den 1. september 2004, drev en tøjbutik. Klageren var interessent med en andel på 20 % af virksomhedens resultat, mens medinteressenten, [person1], havde 80 %.
Virksomhedens idegrundlag var at drive en fashionabel detail- og engros trendskabende handelsvirksomhed med modetøj, personlig pleje, alternativ behandling og brugskunst. Forretningskonceptet inkluderede butiksdrift, engrossalg og franchise. Klageren oplyste en ugentlig arbejdstid på maksimalt 10 timer, primært som mentor og med udarbejdelse af forretningsplan og budgetter, baseret på tidligere erfaring med erhvervsmæssig virksomhedsdrift. Medinteressenten, [person1], der var uddannet designer og tidligere havde drevet modebutik, arbejdede ca. 30 timer ugentligt i butikken, sideløbende med et deltidsjob som hjemmehjælper med faste aftenvagter.
Virksomheden ophørte driften pr. 1. april 2005, efter at lejemålet ophørte pr. 31. marts 2005. Klageren forklarede, at ophøret skyldtes problemer med udlejeren (manglende varme), uoverensstemmelser mellem interessenterne, og at "kroatisk tøjkultur" ikke appellerede til danske forbrugere. Disse forhold forhindrede også bestilling af forårskollektionen i januar 2005.
Virksomhedens økonomiske resultater for 2005 var som følger:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Vareforbrug | 105.784 |
| Omsætning | 22.873 |
| Samlet underskud |
| 151.316 |
| Klagerens andel | 30.177 |
Skatteankenævnet havde nægtet fradrag for underskuddet, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. Nævnet lagde vægt på manglende rentabilitet, begrænset omsætning, klagerens passive rolle og virksomhedens hurtige lukning. Ifølge Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kan kun udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages, og underskud fra ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Klagerens repræsentant påstod, at underskuddet skulle godkendes som driftsunderskud. Argumenterne inkluderede, at der var foretaget markedsundersøgelser og udarbejdet budgetter forud for opstart, at ejerne havde faglige forudsætninger, og at der var en "vis omsætning" på 22.873 kr. på trods af den korte driftsperiode. Det blev fremhævet, at virksomheden ikke var en "uforpligtende voksenleg" (hobbyvirksomhed), da der var indgået en bindende huslejekontrakt med en månedlig leje på 5.000 kr., og at den negative bruttofortjeneste skyldtes den tvungne lukning efter kun tre måneder.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om at nægte fradrag for underskuddet i interessentskabet [virksomhed1] I/S for indkomståret 2005. Afgørelsen blev truffet med stemmeflertal.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende ved vurderingen af, om virksomheden var erhvervsmæssigt drevet:
Landsskatteretten fandt, at en virksomhed skal være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste for at kunne anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand. Da disse betingelser ikke var opfyldt, kunne der ikke godkendes fradrag for virksomhedsunderskuddet i 2005 i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Et retsmedlem havde en dissens og udtalte, at det forhold, at virksomheden kun havde eksisteret i kort tid, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at anse virksomheden for ikke-erhvervsmæssigt drevet.

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.



Sagen omhandler klagerens ret til fradrag for underskud af en virksomhed, der sælger babyudstyr og børnetøj, i indkomstårene 2009 og 2010. Skatteankenævnet havde nægtet fradrag med henholdsvis 133.925 kr. og 38.309 kr., da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig forstand.
Virksomheden, der blev etableret i marts 2005, har haft åbent 15-20 timer om ugen. Omsætning og resultat for årene 2005-2010 fremgår af nedenstående tabel:
| År | Omsætning (kr.) |
|---|
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Her findes de gældende satser og beløbsgrænser for konkursbeskatning af selskaber og fysiske personer for de kommende to år.
| Resultat (kr.) |
|---|
| 2005 | 27.308 | 0 |
| 2006 | 86.908 | -291.718 |
| 2007 | 85.868 | -173.208 |
| 2008 | 112.148 | -141.874 |
| 2009 | 94.756 | -133.925 |
| 2010 | 115.640 | -38.309 |
Klageren og dennes hustru havde desuden stabile indtægter fra andre kilder i de relevante indkomstår:
| År | [virksomhed2] A/S (kr.) | [virksomhed3] (kr.) | Total (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2008 | 224.080 | 26.434 | 250.514 |
| 2009 | 162.367 | 27.110 | 189.477 |
| 2010 | 144.106 | 31.061 | 175.167 |
| År | [virksomhed4] ApS (kr.) | [virksomhed5] I/S (kr.) | Overskud af virksomhed (kr.) | Total (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2008 | 362.751 | - | - | 362.751 |
| 2009 | 59.838 | 59.820 | 244.260 | 363.918 |
| 2010 | - | - | 313.451 | 313.451 |
Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at virksomhedens underskud ikke kunne betragtes som forbigående, da den havde givet underskud i næsten alle år siden 2005. Desuden var omsætningen beskeden, åbningstiderne begrænsede, og virksomheden kunne formentlig ikke sælges til tredjemand. Klageren og hustruen havde desuden haft stabile indtægter ved siden af, som kunne neutralisere underskuddet.
Klageren påstod, at underskuddet var fradragsberettiget, da virksomheden var erhvervsmæssigt drevet. Han anførte, at der var udsigt til rentabel drift, idet virksomheden i 2011 havde et overskud på 8.025 kr., og at underskuddet var faldende. Han havde investeret betydelige beløb i ombygning, sikring og varelager (over 250.000 kr.) og havde tilpasset sortiment og priser. Klageren forklarede, at han havde optimeret åbningstiderne og brugt mange timer på reklame, varebestillinger og administration, hvilket oversteg et normalt fuldtidsjob. Han understregede, at der ikke var tale om en hobby, men en seriøs indsats for at opnå overskud, og at han og familien havde fravalgt mange private fornøjelser for at støtte drømmen om en overskudsgivende butik.

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en tøjbutik, som skattemyndighederne ikke anser for erhvervsm...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Skatteankenævnets afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af virksomhed for in...
Læs mereLov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)