Høring over udkast til skærpelse af inhabilitetsregler i forretningsordenen for Retslægerådet som følge af Højesteretsdom

• Justitsministeriet foreslår ændringer i forretningsordenen for Retslægerådet for at afspejle ny retspraksis.
• Ændringen indfører skærpede inhabilitetsregler, når Retslægerådet afgiver udtalelser til domstolene.
• I sager med udtalelser til domstolene skal retsplejelovens regler om dommeres inhabilitet fremover anvendes i stedet for forvaltningsloven.
• Baggrunden er en Højesteretskendelse fra 10. januar 2025, der fastslår, at retsplejelovens § 61 finder anvendelse på rådets medlemmer.
• For sager, hvor der ikke afgives udtalelse til domstolene, gælder forvaltningslovens almindelige regler fortsat med visse modifikationer.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. marts 2026.
• Høringsfristen er fastsat til den 9. februar 2026.

Ikrafttrædelse og proces

• Høringsfrist: 9. februar 2026
• Ikrafttrædelse: 1. marts 2026

Ændringerne implementeres ved ændring af § 4 og § 5 i den eksisterende bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 2001.

Nævnenes Organisation og Sammensætning

• Abortnævnet fungerer som første instans for behandling af sager.
• Abortankenævnet er klageinstans for afgørelser truffet af Abortnævnet.
• Sekretariat: Begge nævn får sekretariatsbistand fra Styrelsen for Patientklager, som skal sikre en professionel og centraliseret administration.
• Sammensætning: Nævnene sammensættes specifikt til den enkelte sag for at sikre de rette kompetencer. Et nævn vil typisk bestå af en formand (jurist/dommer), et lægefagligt medlem og et socialfagligt medlem.

Nedenstående tabel viser eksempler på den faglige sammensætning ved forskellige typer sager:

Sagsbehandling og Rettigheder

Forretningsordenerne fastlægger en moderne og effektiv sagsgang:

• Mødeform: Møder afholdes som udgangspunkt som videomøder for at sikre en hurtig sagsbehandling. Ansøgeren har dog ret til at deltage fysisk, hvis det ønskes.
• Ansøgerens rettigheder: Den gravide kvinde har ret til at udtale sig, fremlægge sin situation og medbringe en bisidder (f.eks. en ven, et familiemedlem eller en professionel). Manglende deltagelse i møder tillægges ikke negativ processuel betydning.
• Sagsoplysning: Sekretariatet indhenter relevante oplysninger (f.eks. journaler, sociale rapporter) i samarbejde med ansøgeren og med respekt for privatlivets fred.
• Afgørelser: Træffes ved stemmeflertal og meddeles mundtligt umiddelbart efter mødet, efterfulgt af en skriftlig, begrundet afgørelse.

Gennemsigtighed og Kontrol

For at sikre åbenhed om nævnenes praksis indeholder bekendtgørelserne bestemmelser om:

• Årsberetning: Nævnene skal årligt udarbejde en rapport om deres virksomhed.
• Offentliggørelse: Principielle og vejledende afgørelser skal offentliggøres i anonymiseret form på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside.
• Inhabilitet og tavshedspligt: Medlemmer er underlagt forvaltningslovens regler for at sikre en upartisk og fortrolig behandling af sagerne.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. juni 2025, forudsat at det underliggende lovforslag (L 128) vedtages.