Godkendelse af fjernvarmeprojekt i Sønderborg Kommune trods uenighed om samfundsøkonomiske beregninger

Dansk Gas Distribution A/S klagede over Sønderborg Kommunes godkendelse af et projektforslag fra Sønderborg Forsyning A/S (Sonfor) om at etablere fjernvarme i byområderne Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen. Projektet indebar en konvertering fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme baseret på biomasse.

Projektets indhold

Projektet omfattede opførelse af to nye halmfyrede biomasseanlæg på henholdsvis 10 MW og 6 MW samt en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyning. Kommunens godkendelse var baseret på en vurdering af, at projektet ville give et samfundsøkonomisk overskud på 63,8 mio. kr. Projektet indebar hverken tilslutningspligt for forbrugerne eller forblivelsespligt for de eksisterende naturgaskunder.

Klagers centrale argumenter

Klager, naturgasdistributøren i området, gjorde gældende, at projektforslaget var baseret på en række forkerte og urealistiske forudsætninger. Ifølge klagers beregninger ville projektet medføre et samfundsøkonomisk underskud på mellem 36 og 86 mio. kr. De centrale kritikpunkter var:

Klager mente, at konverteringstakten var for optimistisk, investerings- og driftsomkostningerne for lave, og virkningsgraden for høj. Desuden blev der peget på fejl i forudsætningerne for stikledninger, levetid på udstyr og det generelle varmebehov.

Sagsbehandling og inhabilitet

Ud over de økonomiske uenigheder anførte klager, at Sønderborg Kommune havde tilsidesat sin undersøgelsespligt og ikke havde begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt. Klager rejste også spørgsmål om mulig inhabilitet, da fem medlemmer af kommunalbestyrelsen, som godkendte projektet, også var medlemmer af bestyrelsen for det kommunalt ejede Sonfor.

Energiklagenævnet stadfæstede Sønderborg Kommunes afgørelse af 14. september 2016.

Vurdering af de samfundsøkonomiske forudsætninger

Nævnet fastslog, at en kommune har et vidt skøn ved vurderingen af varmeforsyningsprojekter. Klager havde ifølge nævnet ikke sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at projektforslaget hvilede på urealistiske forudsætninger. Selvom nævnet bemærkede, at prisen for gadeledninger kunne være sat for lavt, var dette ikke nok til at ændre den overordnede vurdering af, at projektet var samfundsøkonomisk fordelagtigt. Nævnet understregede, at det er forudsætningerne på godkendelsestidspunktet, der er gældende, og at krav om "robust samfundsøkonomi" over for svingende CO2-priser ikke var et lovkrav i henhold til den gældende Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Vurdering af sagsbehandling og inhabilitet

Energiklagenævnet afviste klagers påstande om sagsbehandlingsfejl og inhabilitet.

• Sagsoplysning og begrundelse: Nævnet fandt, at kommunen havde oplyst sagen tilstrækkeligt, blandt andet gennem flere høringsrunder, og at afgørelsen levede op til kravene i Forvaltningslovens § 24.
• Inhabilitet: Nævnet konkluderede, at der ikke var tale om inhabilitet. Reglen i Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3 omhandler tilknytning til private selskaber, og Sonfor er 100 % offentligt ejet. Desuden giver Varmeforsyningsloven § 6 eksplicit kommuner mulighed for selv at udarbejde projekter, som de efterfølgende godkender, hvorfor der heller ikke var tale om myndighedsinhabilitet.

Samlet konklusion

Energiklagenævnet tiltrådte kommunens skøn og fandt, at projektet var det samfundsøkonomisk mest fordelagtige i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 26, stk. 2.