Energiklagenævnets afgørelse om hjemvisning vedrørende overtagelse af vindmølle efter elforsyningslovens § 66

Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på en ansøgning om statens overtagelse af en vindmølle i medfør af Elforsyningslovens § 66. Ansøgningen blev indgivet af en vindmølleejer, hvis vindmølle angiveligt var blevet nødlidende efter bortfaldet af et pristillæg på 17 øre pr. kWh pr. 1. april 2001. Klagen blev indbragt for Energiklagenævnet den 14. februar 2003. Sagen drejer sig om, hvorvidt Energistyrelsen var berettiget til at afslå ansøgningen.

Energistyrelsens oprindelige afgørelse

Energistyrelsen afslog ansøgningen den 6. januar 2003. Styrelsen baserede sin afgørelse på Elforsyningslovens § 66, som fastslår, at VE-fonden (eller økonomi- og erhvervsministeren indtil fondens oprettelse) kan overtage en vindmølle og restgælden på lån optaget før den 29. april 1999, hvis vindmølleejeren kan dokumentere, at gælden ikke kan afvikles på grund af ændrede pristillæg fastsat i medfør af Elforsyningslovens § 59, stk. 1. Ifølge forarbejderne til loven skal det godtgøres, at det er ændringen af pristillægget, der har medført, at gælden ikke kan afvikles. Energistyrelsen anvendte en række generelle forudsætninger for sine cash-flow beregninger, herunder en forventet levetid på 25 år for vindmøllen, maksimale afskrivninger på 25 % årligt, og en marginalskatteprocent på 34 %. For den konkrete vindmølle, opført i 1985, med en restgæld på 901.419 kr. pr. 1. januar 2002, beregnede Energistyrelsen et negativt cash-flow både med og uden det bortfaldne pristillæg. Styrelsen konkluderede, at gælden ikke ville kunne afvikles selv med pristillægget, og at betingelsen om, at bortfaldet af pristillægget var årsag til den manglende gældsafvikling, derfor ikke var opfyldt. De skattemæssige forhold blev behandlet efter reglerne for anpartsprojekter i henhold til Personskatteloven § 4 og Personskatteloven § 13, stk. 6.

Klagerens anbringender

Klageren påstod, at VE Fonden skulle overtage vindmøllen mod indfrielse af restgælden, subsidiært mod betaling af den forøgelse af restgælden, der var forårsaget af ændrede pristillæg. Klageren anførte flere indvendinger mod Energistyrelsens beregninger og forudsætninger:

• Afregningspriser: Klageren var uenig i de anvendte afregningspriser og mente, at spotprisen var dobbelt så høj som Energistyrelsens skøn. Klageren mente, at Energistyrelsen havde valgt et tilfældigt tidspunkt for fastlæggelse af fremtidige markedspriser.
• Skattemæssige forhold: Klageren påpegede, at skatteforholdene havde ændret sig efter Landsskatterettens stadfæstelse af anpartsreglerne, og at Energistyrelsen ikke havde anvendt de senest fremkomne oplysninger om skattelikviditet.
• Vindmøllens levetid: Klageren bestred den skønnede levetid på 25 år, idet den var baseret på generelle statistikker, der ikke tog højde for den konkrete mølletype eller klagerens ekstraordinære adgang til reservedele (5 komplette møller til service af 9 i drift). Klageren forventede en levetid på ikke under 30 år, understøttet af udtalelser fra Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent.
• Beregningstidspunkt: Klageren mente, at vurderingen skulle ske ud fra forholdene på tidspunktet for ansøgningen, ikke afgørelsen, og at formålet med Elforsyningslovens § 66 var at undgå økonomisk uføre som følge af tilskudsafskaffelse.

Energistyrelsens bemærkninger til klagen

Energistyrelsen fastholdt sine oprindelige vurderinger. Vedrørende de skattemæssige forhold oplyste styrelsen, at selv med fuld skattemæssig afskrivning ville afgørelsen ikke ændres. Styrelsen fastholdt den 25-årige levetidsforudsætning, idet den var baseret på vurderinger fra Risø og Bonus Energy A/S, som Energistyrelsen anså for uvildige og saglige. Energistyrelsen præciserede, at det alene var bortfaldet af pristillægget på 17 øre/kWh, der kunne betinge statens overtagelse af vindmøllen i henhold til Elforsyningslovens § 66.

Supplerende sagsoplysning og Energiklagenævnets praksis

Energistyrelsen oplyste senere, at beregningerne burde tage udgangspunkt i restgælden pr. 1. januar 1999, men at dette ikke ændrede afgørelsen. Endvidere skulle ændringer i Elforsyningsloven § 59 b, stk. 4 og 5 (prisloft og tidsbegrænsning for 10-øren), vedtaget den 17. december 2002 og ikrafttrådt den 1. januar 2003, indregnes i sager afgjort efter denne dato. Heller ikke dette ændrede Energistyrelsens afslag.

Energiklagenævnet havde i en lignende sag (j.nr. 11-149, afgørelse af 26. oktober 2004) fastslået følgende principper:

• Retsgrundlag: Ansøgningen skal vurderes efter den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for ansøgningens indgivelse (ikke afgørelsen), for at beskytte vindmølleejernes berettigede forventninger. Dette betyder, at Lov nr. 1091 af 17. december 2002 ikke skulle anvendes.
• Årsagssammenhæng: Elforsyningslovens § 66 kan kun påberåbes, hvis ændringen i pristillæg i sig selv medfører, at vindmøllens økonomi går fra overskud til underskud. Det skal være den eneste eller væsentligste årsag.
• Levetid: Energistyrelsens standardforudsætning om en normal levetid på 25 år, opstillet i samarbejde med Risø, blev anset for saglig i mangel af tilstrækkeligt modbevis fra ansøgeren.

Energiklagenævnet behandlede sagen på sit møde den 7. december 2004 og traf afgørelse i henhold til Elforsyningslovens § 89.

Energiklagenævnets bemærkninger

Nævnet fastholdt sin praksis fra tidligere afgørelser, herunder den af 26. oktober 2004 (j.nr. 11-149), og præciserede følgende:

• Relevant tidspunkt for retsgrundlag: En anmodning om overtagelse efter Elforsyningslovens § 66 skal behandles efter det retsgrundlag, der var gældende på tidspunktet for anmodningens indlevering til myndigheden. For denne sag blev det fastsat til den 3. juni 2002.
• Markedspris: Nævnet tiltrådte Energistyrelsens anvendelse af den markedspris for el, der var gældende på tidspunktet for anmodningens modtagelse.
• Skatteregler: Nævnet tiltrådte, at Energistyrelsen havde lagt den fortolkning af skattereglerne til grund, som var gældende på afgørelsestidspunktet.
• Vindmøllers levetid: Nævnet tiltrådte Energistyrelsens afgørelse vedrørende vindmøllers normallevetid på 25 år, baseret på de grunde, der blev anført i nævnets afgørelse af 26. oktober 2004.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet hjemviste Energistyrelsens afgørelse af 14. marts 2003 til fornyet behandling. Hjemvisningen skete med henblik på, at Energistyrelsen skulle foretage fornyede beregninger af, om klagerens vindmølle kan overtages efter Elforsyningslovens § 66. Disse beregninger skal baseres på det retsgrundlag, der var gældende pr. den 3. juni 2002. Det skal vurderes, om den fremtidige nettoindtjening, beregnet efter reglerne gældende den 3. juni 2002, kunne have afdraget den gæld, der var bundet i møllen den 29. april 1999, og om evnen til at afdrage denne gæld inden for den forventede levetid på 25 år beviseligt er gjort umulig udelukkende på grund af ændret prisregulering i lovgivningen i perioden fra den 29. april 1999 til den 3. juni 2002.