Energiklagenævnets afgørelse om hjemvisning vedrørende overtagelse af vindmølle efter elforsyningslovens § 66

Energistyrelsens bemærkninger til klagen

Energistyrelsen fastholdt sine oprindelige vurderinger. Vedrørende de skattemæssige forhold oplyste styrelsen, at selv med fuld skattemæssig afskrivning ville afgørelsen ikke ændres. Styrelsen fastholdt den 25-årige levetidsforudsætning, idet den var baseret på vurderinger fra Risø og Bonus Energy A/S, som Energistyrelsen anså for uvildige og saglige. Energistyrelsen præciserede, at det alene var bortfaldet af pristillægget på 17 øre/kWh, der kunne betinge statens overtagelse af vindmøllen i henhold til Elforsyningslovens § 66.

Supplerende sagsoplysning og Energiklagenævnets praksis

Energistyrelsen oplyste senere, at beregningerne burde tage udgangspunkt i restgælden pr. 1. januar 1999, men at dette ikke ændrede afgørelsen. Endvidere skulle ændringer i Elforsyningsloven § 59 b, stk. 4 og 5 (prisloft og tidsbegrænsning for 10-øren), vedtaget den 17. december 2002 og ikrafttrådt den 1. januar 2003, indregnes i sager afgjort efter denne dato. Heller ikke dette ændrede Energistyrelsens afslag.

Energiklagenævnet havde i en lignende sag (j.nr. 11-149, afgørelse af 26. oktober 2004) fastslået følgende principper:

• Retsgrundlag: Ansøgningen skal vurderes efter den lovgivning, der var gældende på tidspunktet for ansøgningens indgivelse (ikke afgørelsen), for at beskytte vindmølleejernes berettigede forventninger. Dette betyder, at Lov nr. 1091 af 17. december 2002 ikke skulle anvendes.
• Årsagssammenhæng: Elforsyningslovens § 66 kan kun påberåbes, hvis ændringen i pristillæg i sig selv medfører, at vindmøllens økonomi går fra overskud til underskud. Det skal være den eneste eller væsentligste årsag.
• Levetid: Energistyrelsens standardforudsætning om en normal levetid på 25 år, opstillet i samarbejde med Risø, blev anset for saglig i mangel af tilstrækkeligt modbevis fra ansøgeren.

Energiklagenævnet behandlede sagen på sit møde den 7. december 2004 og traf afgørelse i henhold til Elforsyningslovens § 89.

Energiklagenævnets bemærkninger

Nævnet fastholdt sin praksis fra tidligere afgørelser, herunder den af 26. oktober 2004 (j.nr. 11-149), og præciserede følgende:

• Relevant tidspunkt for retsgrundlag: En anmodning om overtagelse efter Elforsyningslovens § 66 skal behandles efter det retsgrundlag, der var gældende på tidspunktet for anmodningens indlevering til myndigheden. For denne sag blev det fastsat til den 3. juni 2002.
• Markedspris: Nævnet tiltrådte Energistyrelsens anvendelse af den markedspris for el, der var gældende på tidspunktet for anmodningens modtagelse.
• Skatteregler: Nævnet tiltrådte, at Energistyrelsen havde lagt den fortolkning af skattereglerne til grund, som var gældende på afgørelsestidspunktet.
• Vindmøllers levetid: Nævnet tiltrådte Energistyrelsens afgørelse vedrørende vindmøllers normallevetid på 25 år, baseret på de grunde, der blev anført i nævnets afgørelse af 26. oktober 2004.

Energiklagenævnets afgørelse

Energiklagenævnet hjemviste Energistyrelsens afgørelse af 14. marts 2003 til fornyet behandling. Hjemvisningen skete med henblik på, at Energistyrelsen skulle foretage fornyede beregninger af, om klagerens vindmølle kan overtages efter Elforsyningslovens § 66. Disse beregninger skal baseres på det retsgrundlag, der var gældende pr. den 3. juni 2002. Det skal vurderes, om den fremtidige nettoindtjening, beregnet efter reglerne gældende den 3. juni 2002, kunne have afdraget den gæld, der var bundet i møllen den 29. april 1999, og om evnen til at afdrage denne gæld inden for den forventede levetid på 25 år beviseligt er gjort umulig udelukkende på grund af ændret prisregulering i lovgivningen i perioden fra den 29. april 1999 til den 3. juni 2002.

Efter fornyet behandling traf Energistyrelsen den 10. maj 2005 på ny afgørelse, hvor de igen afslog anmodningen. Styrelsen fandt ikke dokumenteret, at det var ændringen i pristillægget, der havde medført, at gælden ikke kunne afvikles. Energistyrelsens beregninger viste, at gælden ikke ville kunne afvikles inden for vindmøllens restlevetid på 25 år, selv med det tidligere pristillæg på 17 øre/kWh.

Klagerens Indsigelser

Klageren indbragte Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005 for Energiklagenævnet den 7. juni 2005. Klageren fastholdt, at Energistyrelsens budgetforudsætninger var fejlbehæftede på flere punkter:

• Restgælden pr. 1. januar 1999 var ikke korrekt.
• Kontant indestående på pantsat sikringskonto samt tilgodehavende afregning og moms var ikke medtaget i beregningerne.
• Der var anvendt faktiske tal for 2003 i stedet for budgettal.
• Renten på finanslånet var ansat forkert (skulle være 4,65 % i stedet for 5,94 %), og der skulle regnes med kvartårlig rentetilskrivning i stedet for årlig.
• De afskrivningsberettigede anskaffelsessummer var ikke korrekte.
• Vindmøllens opførelsesår var 1986, ikke 1985.

Klageren udarbejdede egne beregninger, der med en rentesats på 4,65 % viste et negativt cash-flow på 178.384 kr. uden pristillæg og et positivt cash-flow på 4.425 kr. med pristillæg. Klageren påpegede desuden, at Energistyrelsen havde trukket sagen i langdrag og forsøgt at ændre forudsætninger for at undgå statens forpligtelse.

Retsgrundlag og Praksis

Sagen blev vurderet i henhold til Elforsyningsloven § 66, stk. 1, som den lød på tidspunktet for ansøgningen (3. juni 2002). Bestemmelsen kræver, at vindmølleejeren kan dokumentere, at vedkommende ikke kan afvikle restgælden på grund af ændrede pristillæg fastsat i medfør af Elforsyningsloven § 59, stk. 1, og at lånet er optaget inden den 29. april 1999. Forarbejderne til Elforsyningsloven § 66 understreger, at ændringen i pristillægget skal være den eneårsag til, at gælden ikke kan afvikles.

Energiklagenævnet havde i tidligere afgørelser, herunder afgørelsen af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) og 28. marts 2007 (j.nr. 11-309), fastsat den administrative praksis for området. Det blev blandt andet fastslået, at der skal tages udgangspunkt i gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen om overtagelse.