Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på en ansøgning om statens overtagelse af en vindmølle i medfør af Elforsyningslovens § 66. Ansøgningen blev indgivet af en vindmølleejer, hvis vindmølle angiveligt var blevet nødlidende efter bortfaldet af et pristillæg på 17 øre pr. kWh pr. 1. april 2001. Klagen blev indbragt for Energiklagenævnet den 14. februar 2003. Sagen drejer sig om, hvorvidt Energistyrelsen var berettiget til at afslå ansøgningen.
Energistyrelsen afslog ansøgningen den 6. januar 2003. Styrelsen baserede sin afgørelse på Elforsyningslovens § 66, som fastslår, at VE-fonden (eller økonomi- og erhvervsministeren indtil fondens oprettelse) kan overtage en vindmølle og restgælden på lån optaget før den 29. april 1999, hvis vindmølleejeren kan dokumentere, at gælden ikke kan afvikles på grund af ændrede pristillæg fastsat i medfør af Elforsyningslovens § 59, stk. 1. Ifølge forarbejderne til loven skal det godtgøres, at det er ændringen af pristillægget, der har medført, at gælden ikke kan afvikles. Energistyrelsen anvendte en række generelle forudsætninger for sine cash-flow beregninger, herunder en forventet levetid på 25 år for vindmøllen, maksimale afskrivninger på 25 % årligt, og en marginalskatteprocent på 34 %. For den konkrete vindmølle, opført i 1985, med en restgæld på 901.419 kr. pr. 1. januar 2002, beregnede Energistyrelsen et negativt cash-flow både med og uden det bortfaldne pristillæg. Styrelsen konkluderede, at gælden ikke ville kunne afvikles selv med pristillægget, og at betingelsen om, at bortfaldet af pristillægget var årsag til den manglende gældsafvikling, derfor ikke var opfyldt. De skattemæssige forhold blev behandlet efter reglerne for anpartsprojekter i henhold til Personskatteloven § 4 og Personskatteloven § 13, stk. 6.
Klageren påstod, at VE Fonden skulle overtage vindmøllen mod indfrielse af restgælden, subsidiært mod betaling af den forøgelse af restgælden, der var forårsaget af ændrede pristillæg. Klageren anførte flere indvendinger mod Energistyrelsens beregninger og forudsætninger:
Energistyrelsen fastholdt sine oprindelige vurderinger. Vedrørende de skattemæssige forhold oplyste styrelsen, at selv med fuld skattemæssig afskrivning ville afgørelsen ikke ændres. Styrelsen fastholdt den 25-årige levetidsforudsætning, idet den var baseret på vurderinger fra Risø og Bonus Energy A/S, som Energistyrelsen anså for uvildige og saglige. Energistyrelsen præciserede, at det alene var bortfaldet af pristillægget på 17 øre/kWh, der kunne betinge statens overtagelse af vindmøllen i henhold til Elforsyningslovens § 66.
Energistyrelsen oplyste senere, at beregningerne burde tage udgangspunkt i restgælden pr. 1. januar 1999, men at dette ikke ændrede afgørelsen. Endvidere skulle ændringer i Elforsyningsloven § 59 b, stk. 4 og 5 (prisloft og tidsbegrænsning for 10-øren), vedtaget den 17. december 2002 og ikrafttrådt den 1. januar 2003, indregnes i sager afgjort efter denne dato. Heller ikke dette ændrede Energistyrelsens afslag.
Energiklagenævnet havde i en lignende sag (j.nr. 11-149, afgørelse af 26. oktober 2004) fastslået følgende principper:
Energiklagenævnet behandlede sagen på sit møde den 7. december 2004 og traf afgørelse i henhold til Elforsyningslovens § 89.
Nævnet fastholdt sin praksis fra tidligere afgørelser, herunder den af 26. oktober 2004 (j.nr. 11-149), og præciserede følgende:
Energiklagenævnet hjemviste Energistyrelsens afgørelse af 14. marts 2003 til fornyet behandling. Hjemvisningen skete med henblik på, at Energistyrelsen skulle foretage fornyede beregninger af, om klagerens vindmølle kan overtages efter Elforsyningslovens § 66. Disse beregninger skal baseres på det retsgrundlag, der var gældende pr. den 3. juni 2002. Det skal vurderes, om den fremtidige nettoindtjening, beregnet efter reglerne gældende den 3. juni 2002, kunne have afdraget den gæld, der var bundet i møllen den 29. april 1999, og om evnen til at afdrage denne gæld inden for den forventede levetid på 25 år beviseligt er gjort umulig udelukkende på grund af ændret prisregulering i lovgivningen i perioden fra den 29. april 1999 til den 3. juni 2002.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Sagen omhandler en vindmølleejers ansøgning om, at staten overtager hans vindmølle i medfør af Elforsyningsloven § 66. Baggrunden for ansøgningen var bortfaldet af et pristillæg på 17 øre/kWh pr. 1. april 2001, hvilket ifølge klageren gjorde det umuligt at afvikle gælden på vindmøllen.
Klageren indgav sin ansøgning den 3. juni 2002. Energistyrelsen afslog oprindeligt ansøgningen den 6. januar 2003. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet, som ved afgørelse af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) hjemviste sagen til fornyet behandling i Energistyrelsen. Nævnet præciserede, at en anmodning om overtagelse kun kan imødekommes, hvis en ændring i prisreguleringen i perioden 29. april 1999 til 27. september 2001 beviseligt er den til, at gæld optaget til finansiering af vindmøllen ikke kan afdrages inden for vindmøllens forventede levetid på 25 år.
Energistyrelsen har givet grønt lys til, at Samsø Havvindmøllepark kan fortsætte produktionen frem til 2037. Det er første gang, at en eksisterende havvindmøllepark i Danmark får forlænget sin elproduktionstilladelse.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Efter fornyet behandling traf Energistyrelsen den 10. maj 2005 på ny afgørelse, hvor de igen afslog anmodningen. Styrelsen fandt ikke dokumenteret, at det var ændringen i pristillægget, der havde medført, at gælden ikke kunne afvikles. Energistyrelsens beregninger viste, at gælden ikke ville kunne afvikles inden for vindmøllens restlevetid på 25 år, selv med det tidligere pristillæg på 17 øre/kWh.
Klageren indbragte Energistyrelsens afgørelse af 10. maj 2005 for Energiklagenævnet den 7. juni 2005. Klageren fastholdt, at Energistyrelsens budgetforudsætninger var fejlbehæftede på flere punkter:
Klageren udarbejdede egne beregninger, der med en rentesats på 4,65 % viste et negativt cash-flow på 178.384 kr. uden pristillæg og et positivt cash-flow på 4.425 kr. med pristillæg. Klageren påpegede desuden, at Energistyrelsen havde trukket sagen i langdrag og forsøgt at ændre forudsætninger for at undgå statens forpligtelse.
Sagen blev vurderet i henhold til Elforsyningsloven § 66, stk. 1, som den lød på tidspunktet for ansøgningen (3. juni 2002). Bestemmelsen kræver, at vindmølleejeren kan dokumentere, at vedkommende ikke kan afvikle restgælden på grund af ændrede pristillæg fastsat i medfør af Elforsyningsloven § 59, stk. 1, og at lånet er optaget inden den 29. april 1999. Forarbejderne til Elforsyningsloven § 66 understreger, at ændringen i pristillægget skal være den eneårsag til, at gælden ikke kan afvikles.
Energiklagenævnet havde i tidligere afgørelser, herunder afgørelsen af 7. december 2004 (j.nr. 11-141) og 28. marts 2007 (j.nr. 11-309), fastsat den administrative praksis for området. Det blev blandt andet fastslået, at der skal tages udgangspunkt i gældsforholdene på tidspunktet for anmodningen om overtagelse.

Sagen omhandler en vindmølleejers ansøgning til Energistyrelsen om, at VE-fonden skulle overtage hans vindmølle grundet ...
Læs mere
En vindmølleejer ansøgte den 3. juni 2002 Energistyrelsen om, at staten skulle overtage hans vindmølle og den tilhørende...
Læs mereLov om ændring af elforsyningsloven: Udfasning af PSO, nye tarifregler og styrket regulering af elsektoren