Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Spanien, Tjekkiet, EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Jarukaitis
Ferimet SL, et spansk selskab, købte i 2008 genbrugsmateriale (metalskrot) under den spanske ordning for omvendt betalingspligt (reverse charge). I denne ordning er det køberen, der er betalingspligtig for momsen, som samtidigt har fradragsret. Under en skattekontrol konstaterede de spanske myndigheder, at den leverandør, Ferimet havde angivet på fakturaen, var fiktiv og ikke rådede over de nødvendige ressourcer til at levere materialerne. Myndighederne mente, at den faktiske leverandør bevidst var blevet skjult i en simuleret transaktion. Som følge heraf blev Ferimet nægtet retten til momsfradrag og pålagt en bøde på over 140.000 EUR, selvom det var ubestridt, at varerne faktisk var leveret og anvendt i selskabets momspligtige forretning.
Den centrale tvist, som Tribunal Supremo (Spaniens øverste domstol) forelagde EU-Domstolen, vedrørte, om retten til fradrag kan nægtes, når:
Tribunal Supremo ønskede navnlig at få afklaret, om angivelsen af leverandøren blot er en formel betingelse, og om nægtelse af fradrag i et reverse charge-tilfælde kræver, at der kan påvises et konkret tab af afgiftsindtægter for medlemsstaten eller en afgiftsfordel for køberen.
Domstolen fastslog, at direktiv 2006/112/EF, sammenholdt med princippet om afgiftsneutralitet, skal fortolkes således, at en afgiftspligtig person kan nægtes retten til momsfradrag, hvis vedkommende bevidst har angivet en fiktiv leverandør, hvis dette forhindrer verifikationen af de materielle betingelser, eller hvis der er tale om momssvig.
Domstolen understregede sondringen mellem formelle og materielle betingelser for fradragsretten:
Normalt kan tilsidesættelse af rent formelle krav ikke føre til nægtelse af fradrag. Men hvis den formelle fejl – som bevidst angivelse af en fiktiv leverandør – gør det umuligt for skattemyndighederne at fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt (især at den faktiske leverandør var afgiftspligtig), kan fradraget nægtes.
Domstolen stadfæstede, at bekæmpelse af svig er et legitimt mål. Fradragsretten skal nægtes, hvis det på baggrund af objektive momenter godtgøres, at den afgiftspligtige:
Det er uden betydning i sager om momssvig, om der i en ordning med omvendt betalingspligt foreligger en risiko for tab af afgiftsindtægter for statskassen, eller om den afgiftspligtige har opnået en afgiftsfordel. Deltagelse i svig i momskæden er i sig selv tilstrækkelig grund til at nægte fradrag. Desuden var spørgsmålet om misbrug (som kræver påvisning af en afgiftsfordel) irrelevant, da sagen handlede om svig og tilsidesættelse af de materielle betingelser for fradragsret.

En ny undersøgelse fra Den Europæiske Revisionsret kortlægger alvorlige svigt i toldprocedurer, der koster EU-landene milliarder i tabte momsindtægter hvert år.



Sagen omhandler en polsk virksomhed, PPUH Stehcemp, der blev nægtet momsfradrag af de polske skattemyndigheder. Fradraget blev nægtet, fordi fakturaerne for dieselkøb var udstedt af selskabet Finnet, som skattemyndighederne anså for at være en ikke-eksisterende virksomhed.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret advarer om, at utilstrækkelig kontrol og huller i reglerne muliggør omfattende momssvindel ved import af varer til EU.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.

Sagen omhandler Gábor Tóths fradragsret for moms i forbindelse med byggearbejde udført af en underentreprenør, M.L. De u...
Læs mere
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Nejvyšší správní soud (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Tjekkiet...
Læs mereLovforslag om modernisering af momsregler for e-handel, digitale salgsregistreringssystemer og andre skatteændringer