Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndig, der i sin tilstandsrapport ikke havde bemærket, at et hus var opført med opskårne jernbanesveller. Klageren gjorde gældende, at svellerne var imprægneret med det sundhedsfarlige middel kreosot og afgav dampe, hvilket udgjorde en sundhedsrisiko.
Ved et destruktivt indgreb i forbindelse med en ombygning blev det konstateret, at ydervæggene var opbygget af:
Den bygningssagkyndige forklarede, at svellerne ikke var synlige ved besigtigelsen, da de havde rustikke overflader og samlingerne var dækket af brædder.
En tilkaldt skønsmand kunne ikke konstatere den generende lugt af kreosot, som klageren påpegede. Skønsmanden bemærkede, at der muligvis var en svag lugt, men ikke i et omfang, der ville blive registreret uden forudgående kendskab til materialerne. Det blev konkluderet, at en eventuel sundhedsrisiko kun kunne afgøres ved en teknisk måling for at fastslå, om grænseværdierne for kreosot var overskredet.
Skønsmanden estimerede omkostningerne for udskiftning af de imprægnerede svelleplanker til cirka 120.000 kr. inkl. moms. Dette beløb inkluderede forbedringer for 25.000 kr. i form af øget isolering og fornyelse af vinduer og døre. Det blev oplyst, at køber var blevet tilbudt at lade handlen gå tilbage.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt, at den bygningssagkyndige ikke havde handlet ansvarspådragende. Skønsmandens erklæring fastslog, at det ikke var muligt at konstatere anvendelsen af jernbanesveller ved en almindelig visuel gennemgang, da konstruktionen var skjult bag indvendig og udvendig beklædning. Selvom der potentielt var en svag lugt af kreosot, var den ikke af en karakter, som en bygningssagkyndig burde have registreret under en normal besigtigelse. Vurderingen af en eventuel sundhedsrisiko lå uden for rammerne af en bygningsgennemgang og ville kræve specifikke tekniske målinger.
Et nyt studie viser, at ubeskyttet stål i hybride stål-træ-etagedæk er en varmeleder ved brand. Det kan give øget forkulning i samlingen mellem træ og stål. Intumescerende brandmaling kan dog forebygge skaden.
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for tjæreforurening i et sommerhus. Tvisten drejer sig primært om, hvorvidt sommerhuset er totalskadet, og om forureningen opfylder forsikringens skadesbegreb.
Forsikringstageren købte et sommerhus opført i 1974 med en tilbygning fra 1997 og tegnede en udvidet ejerskifteforsikring pr. 1. december 2020. Efter overtagelsen påbegyndte klagerne en omfattende renovering, herunder udskiftning af vinduer, installation af varmepumpe og nedtagning af en forsatsvæg. I sommeren 2021 opdagede klagerne en mærkelig lugt, som viste sig at stamme fra tjæreholdige byggematerialer, specifikt telefonpæle, der var anvendt i konstruktionen.
Apotek får kritik for ikke at foretage dobbeltkontrol ved manuel ekspedering og for ikke at overholde apotekets egen instruks.
Bygherrer, producenter og brandrådgivere får nu gratis adgang til et omfattende materiale, som bygger på 10 fuldskalabrandtests af biobaserede facadekonstruktioner og erfaringer fra tre eksempelbyggerier.
Miljørådgivningsrapporter bekræftede tilstedeværelsen af PAH (tjærestoffer) i bygningsdelene, med niveauer der overskred grænseværdierne for farligt affald. Rapporterne vurderede, at der var risiko for personskade ved direkte kontakt og helbredsrisiko ved indånding af tjæredampe. Tilstandsrapporten fra oktober 2020, udarbejdet før købet, nævnte intet om tjæreholdige telefonpæle.
Klagerne anmeldte skaden den 3. november 2021 og krævede, at sommerhuset blev erklæret totalskadet, med dækning for nedrivning, bortskaffelse af byggeaffald og genopførelse af et nyt hus, anslået til ca. 710.000 kr. Klagerne anførte, at forsikringsselskabets rekvirerede indeluftundersøgelse fra marts 2023 var mangelfuld og forkert. De argumenterede for, at rapporten undlod at forholde sig til jordforurening og kontaktrisiko, anvendte en uklar målemetode (kun partikulært stof, ikke B-værdier), og at tjærelugten blev dæmpet under målingen ved udluftning og slukning af varmeanlæg.
Klagerne fastholdt, at huset var værdiløst og ubrugeligt på grund af tjæreforureningen, og at dette opfyldte skadesbegrebet i ejerskifteforsikringen. Klagerne havde desuden anlagt sag mod den byggesagkyndige for mangelfuld tilstandsrapport og indledt en retssag mod sælger af ejendommen.
Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at sommerhusets brugbarhed ikke var nævneværdigt nedsat i forhold til tilsvarende huse fra opførelsestidspunktet i 1971. Selskabet anførte, at anvendelsen af tjærebehandlede telefonpæle var sædvanlig og godkendt af byggemyndighederne på opførelsestidspunktet. De påviste PAH-niveauer i indeluften var under Arbejdstilsynets grænseværdi og den korrigerede vejledende grænseværdi for boliger, og udgjorde derfor ikke en dækningsberettiget skade. Selskabet henviste til, at Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der har til hensigt at beskytte ansatte, og at dens grænseværdier var anvendt som udgangspunkt, selvom der ikke er specifik lovgivning for private boliger.
Selskabet fremhævede, at klagerne havde foretaget bygningsmæssige ændringer efter overtagelsen, hvilket havde betydning for luftflowet og lugtforholdene, og at vurderingen af skadesbegrebet skulle ske ud fra husets stand ved overtagelsen. Selskabet mente, at klagerne burde have været bekendt med forholdet om telefonpælene, da det fremgik af sælgeroplysninger i tilstandsrapporten og byggesagsdokumenter. Selskabet afviste desuden, at der var grundlag for at antage jordforurening i et dækningsberettigende omfang.
Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning i Dansk Boligforsikring A/S. De klagede over, at selsk...
Læs mereKlagerne, der har tegnet en ejerskifteforsikring hos Købstædernes Forsikring, klager over selskabets afvisning af dæknin...
Læs mere