Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for creosotbehandlede jernbanesveller i ejerskifteforsikring

Klagerne havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning i Dansk Boligforsikring A/S. De klagede over, at selskabet afviste at anerkende creosotbehandlede jernbanesveller i husets konstruktion som en dækningsberettigende skade.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1925, og klagerne overtog den 1/2 2012.
• Ejerskifteforsikringen blev tegnet på baggrund af en tilstandsrapport fra 6/9 2011, der ikke nævnte jernbanesveller.
• Klagerne anmeldte 16/1 2013, at huset var opført af jernbanesveller, og fremsendte boreprøver til Teknologisk Institut.
• Teknologisk Institut konstaterede en svag lugt af creosot i en prøve fra krybekælderen og en stærk kemisk lugt af creosot i en prøve fra en væg. De påpegede, at creosot indeholder PAH-forbindelser, der kan være sundhedsskadelige, og anbefalede en undersøgelse af luftkvaliteten.
• Selskabet afviste dækning 23/1 2013, da de ikke mente, der var tale om en skade på bygningen eller en nærliggende risiko for skade.
• Efterfølgende besigtigelse bekræftede brugen af jernbanesveller og en tjærelugt.
• Selskabet fastholdt afvisningen 20/2 2013 med henvisning til, at creosot var almindeligt anvendt i 1920'erne til at beskytte træ mod fugt, og at konstruktionen var lovlig og sædvanlig på opførelsestidspunktet.
• En ejendomsmægler vurderede 14/5 2013, at ejendommens værdi ville være reduceret betragteligt, hvis det var oplyst, at den var opført af sveller, og at den ville være værdiløs, hvis svellerne afgav sundhedsfarlige dampe.

Parternes argumenter

• Klagerne anførte, at konstruktionen med creosot nedsatte bygningens brugbarhed og værdi, og henviste til Teknologisk Institut og ejendomsmæglerens vurdering. De mente også, at den bygningssagkyndige burde have gjort opmærksom på brugen af sveller og lugten af tjære/creosot.
• Selskabet anførte, at der ikke var sket skader på ejendommen som følge af jernbanesvellerne, og at creosotbehandlingen ikke i sig selv var en skade i ejerskifteforsikringens forstand. De påpegede, at creosot var almindeligt anvendt på opførelsestidspunktet, og at ejendommen havde eksisteret i 90 år uden problemer. De bestred, at der var en sundhedsrisiko af et omfang, der gjorde ejendommen ubeboelig.

Nævnet fandt, at klagerne ikke havde sandsynliggjort, at eventuelle creosotdampe fra de imprægnerede sveller var af en sådan intensitet, at det nedsatte bygningens brugbarhed. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning for den anmeldte skade.

Herefter bestemte Ankenævnet for Forsikring, at klagerne ikke fik medhold.