Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mand, der efter en arbejdsulykke i 1997 og en efterfølgende blodprop i 2005 lider af kroniske smerter, nedsat bevægelighed i skulderen samt funktionsnedsættelse i begge hænder. Som følge af disse lidelser er han tilkendt en varig méngrad på 35 procent. Manden var bevilget et treårigt ressourceforløb ved en kommunes jobcenter og deltog i den forbindelse i et afklaringsforløb på et aktivitetscenter.
Under et statusmøde den 31. oktober 2019, hvor klageren, hans mor og flere kommunale medarbejdere deltog, opstod der en konflikt vedrørende klagerens arbejdsevne. Kommunens medarbejdere stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor klageren ikke kunne udføre simple manuelle opgaver, og rettede herefter fokus mod hans evne til at udføre dagligdags gøremål.
I løbet af mødet stillede en sagsbehandler specifikke spørgsmål til klagerens personlige hygiejne, herunder hvordan han tørrede sig efter toiletbesøg. Klageren har anført, at han følte sig presset til fysisk at demonstrere handlingen foran de fremmødte, hvilket førte til et psykisk sammenbrud. Sagen blev efterfølgende dækket i pressen, og kommunens borgmester har givet en officiel undskyldning for ordvalget.
| Part | Påstand | Hovedargument |
|---|---|---|
| Klager | Godtgørelse for chikane |
| Spørgsmålene var ydmygende, nedværdigende og direkte relateret til hans handicap. |
| Indklagede (Kommunen) | Frifindelse | Spørgsmålene var et forsøg på at afdække diskrepans mellem lægelige oplysninger og adfærd, samt vejlede om hjælpemidler. |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede havde udsat klageren for chikane i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 4.
Nævnet fastslog indledningsvist, at klageren lider af et handicap i lovens forstand, da hans fysiske begrænsninger er langvarige og hindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre. Da mødet hos jobcentret vedrørte anvisning af beskæftigelse, fandt Ligebehandlingsloven anvendelse i sagen frem for Handicapdiskriminationsloven, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2, stk. 2.
Nævnet lagde vægt på følgende i vurderingen af chikanen:
Nævnet afviste kommunens forsvar om, at spørgsmålene var nødvendige for sagens oplysning. Nævnet vurderede, at kommunen kunne have oplyst sagen ved at spørge ind til andre, mindre indgribende dagligdagsaktiviteter.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr. Beløbet blev fastsat ud fra et skøn over overtrædelsens alvor og karakter under hensyn til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1. Der blev desuden anvendt reglerne om delt bevisbyrde, jf. Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a.
Samarbejdsudvalget (SU) spiller en central rolle i at forebygge krænkende handlinger, seksuel chikane og sexisme. Artiklen gennemgår SU's opgaver, de lovmæssige rammer og hvordan man sikrer en krænkelsesfri kultur på arbejdspladsen.



Sagen omhandler en uddannet social- og sundhedshjælper, der er født med en fysisk funktionsnedsættelse på højre hånds fingre. I december 2014 gennemførte hun en fire ugers ulønnet virksomhedspraktik på et plejecenter i en dansk kommune, hvor hun efterfølgende rejste anklager om chikane relateret til sit handicap.
Klager anførte, at hun blev udsat for systematisk chikane fra to social- og sundhedsassistenter. Ifølge klager blev hun behandlet som om, hun var syg eller dement, og hun oplevede, at hendes faglige kompetencer blev draget i tvivl på trods af hendes uddannelse. Klager beskrev flere episoder, herunder:
En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Indklagede kommune afviste alle anklager om chikane og forskelsbehandling. De gjorde gældende, at klager fulgte et standardiseret introduktionsprogram, som alle praktikanter gennemgår. Ifølge kommunen er brugen af bordkort og papsedler en standardprocedure for at hjælpe nyt personale med at navigere i beboernes behov, især i forhold til demente beboere.
Kommunen fremhævede desuden, at de var meget tilfredse med klagers arbejde, og at hun faktisk blev tilbudt en fastansættelse efter praktikken, forudsat at der kunne opnås en aftale med Jobcentret. De anførte, at dialogen om hendes handicap var naturlig i forhold til eventuelle behov for arbejdsredskaber, og at de ikke kunne genkende beskrivelsen af et fjendtligt arbejdsmiljø.
| Punkt | Klagers påstand | Indklagedes svar |
|---|---|---|
| Faglig vurdering | Behandlet som ikke-uddannet | Fulgte fast introduktionsprogram |
| Hjælpemidler | Nedværdigende brug af papsedler | Standardprocedure for alle nye |
| Arbejdsevne | Fik at vide hun ikke kunne klare det | Tilbudt fastansættelse efterfølgende |
| Socialt miljø | Udsat for nærgående spørgsmål | Dialog baseret på CV og frivillighed |

Sagen vedrører en social- og sundhedsassistent (klager), der siden 2004 har været ansat i et fleksjob hos en kommune (in...
Læs mere
Sagen omhandler en sygeplejerske, der blev ansat i psykiatrien i en region i 2008. Efter en periode med betydeligt sygef...
Læs mere