Manglende selvangivelse af renteindtægter fra udlandet - Ekstraordinær genoptagelse - Grov uagtsomhed - Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for 2003, 2004 og 2005 med ikke-selvangivne renteindtægter fra udlandet.

Grov uagtsomhed

Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Det blev lagt til grund, at klageren ubestridt ikke havde selvangivet de omhandlede renteindtægter fra Luxembourg, og at SKAT ikke havde haft oplysninger herom i tide til at foretage ændringer inden for de ordinære frister i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Klageren havde som investeringsrådgiver med en ledende stilling en baggrund, der gjorde det usandsynligt, at han ikke vidste, at renteindtægter fra udlandet var skattepligtige i Danmark, jf. Statsskatteloven § 4e og Skattekontrolloven § 1. Da klageren selvangav sig som fuldt skattepligtig fra 2003, kunne han ikke være i tvivl om sin skattepligt. Henset til beløbenes størrelse og den manglende selvangivelse over en årrække, afviste retten, at der var tale om en forglemmelse. Klageren blev derfor anset for minimum at have handlet groft uagtsomt.

Reaktionsfrist

Landsskatteretten fandt, at SKAT havde overholdt seksmånedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. Varslet blev afsendt den 29. juni 2009, hvilket krævede, at SKAT havde modtaget de fornødne oplysninger den 29. december 2008 eller senere. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for renteindtægterne fra finans1 og finans3 for 2003 før efter den 29. december 2008. Selvom der var månedsudskrifter for 2005 fra finans3, stemte klagerens egne opgørelser i maj 2009 ikke overens med tidligere fremlagte oplysninger, og han havde ikke redegjort for sine beregninger. SKATs afgørelse var sendt den 27. august 2009, og fristerne var dermed overholdt.

Begrundelseskrav

Retten vurderede, at SKATs begrundelse opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. SKAT havde henvist til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 og Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 og redegjort for de faktiske omstændigheder. Henset til det forudgående sagsforløb, herunder drøftelser om selvinkriminering og den underskrevne selvinkrimineringsattest, samt afgørelsen om skattepligt for 2002, blev begrundelsen anset for tilstrækkelig. Klagerens argument om, at SKAT ikke havde kompetence til at rejse ansvarssager, blev afvist.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 2015, da klageren havde ageret agtpågivende ved at søge bistand hos en revisor, og fejlen skyldtes revisors misforståelse af reglerne. Det blev anført, at klageren ikke havde haft til hensigt at unddrage skat, og at uagtsomhedsbedømmelsen skulle foretages under hensyn til klagerens egne forudsætninger. Desuden blev det anført, at Skattestyrelsens reaktionsfrist for ekstraordinær genoptagelse ikke var overholdt. Vedrørende opgørelsen af indkomsten gjorde repræsentanten gældende, at der skulle anvendes et nettoprincip for investeringsbeviser, hvor nettotab kunne fremføres, og at kurstab på obligationer skulle kunne modregnes i renteindtægter fra samme obligation, uanset fradragsbegrænsningerne i Kursgevinstloven § 15.