Landsskatteretten: Beskatning af udenlandsk kapitalindkomst og ekstraordinær genoptagelse

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017, som Skattestyrelsen havde forhøjet på grund af uindberettet udenlandsk indkomst fra investeringsbeviser, obligationer, udbytter og renter. Klageren havde været bosiddende i Danmark siden 2000 og havde modtaget kontroloplysninger fra østrigske og tyske skattemyndigheder vedrørende konti og depoter. Det fremgik, at klageren tidligere havde haft en lignende sag for indkomstårene 2010-2012 vedrørende samme østrigske depot, som blev afgjort i 2013.

Skattestyrelsen havde genoptaget klagerens skatteansættelse for 2015 ekstraordinært, idet de vurderede, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sine udenlandske indkomster. For indkomstårene 2016 og 2017 var ansættelsen omfattet af den almindelige frist, da klageren havde aktiver i udlandet. Skattestyrelsen havde beskattet investeringsbeviser efter lagerprincippet og nægtet fradrag for tab på grund af manglende opfyldelse af oplysningspligten, jf. den dagældende Aktieavancebeskatningsloven § 19a. Obligationer blev beskattet efter realisationsprincippet, og fradrag for tab på obligationer handlet på et reguleret marked blev ligeledes nægtet på grund af manglende oplysninger, jf. Kursgevinstloven § 15. Renteindtægter og udbytter blev anset for skattepligtige.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 2015, da klageren havde ageret agtpågivende ved at søge bistand hos en revisor, og fejlen skyldtes revisors misforståelse af reglerne. Det blev anført, at klageren ikke havde haft til hensigt at unddrage skat, og at uagtsomhedsbedømmelsen skulle foretages under hensyn til klagerens egne forudsætninger. Desuden blev det anført, at Skattestyrelsens reaktionsfrist for ekstraordinær genoptagelse ikke var overholdt. Vedrørende opgørelsen af indkomsten gjorde repræsentanten gældende, at der skulle anvendes et nettoprincip for investeringsbeviser, hvor nettotab kunne fremføres, og at kurstab på obligationer skulle kunne modregnes i renteindtægter fra samme obligation, uanset fradragsbegrænsningerne i Kursgevinstloven § 15.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse med visse justeringer vedrørende fradrag for tab på obligationer.

Investeringsbeviser

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde selvangivet gevinst eller tab på sine udenlandske investeringsbeviser. Da klageren ikke havde indsendt oplysninger om alle investeringsbeviser inden for den fastsatte frist, som krævet i den dagældende Aktieavancebeskatningsloven § 19a, kunne der ikke godkendes fradrag for tab på de investeringsbeviser, hvor oplysningskravet ikke var opfyldt. Retten fandt heller ikke hjemmel for en nettoopgørelse, hvor et ikke-godkendt fradrag for tab fratrækkes, eller for at fremføre et ikke-fradragsberettiget tab til modregning i gevinster på samme investeringsbevis. Skattestyrelsens opgørelse af gevinst og tab ved anvendelse af lagerprincippet, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 19, stk. 1 og Aktieavancebeskatningsloven § 23, stk. 7, blev tiltrådt.

Obligationer

Det blev ikke dokumenteret, at klageren havde opfyldt sin oplysningspligt for obligationer handlet på et reguleret marked, jf. Kursgevinstloven § 15, stk. 1. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for tab på disse obligationer. Det er klagerens ansvar at dokumentere, at obligationer ikke er handlet på et reguleret marked, hvis et tab skal fratrækkes. Landsskatteretten tiltrådte dog Skattestyrelsens anerkendelse af fradrag for tab på tre amerikanske obligationer, som ikke var optaget til handel på et reguleret marked, med henholdsvis 17.387 kr. i 2015, 393 kr. i 2016 og 18.860 kr. i 2017, jf. Kursgevinstloven § 14, stk. 1. Skattestyrelsens opgørelse af gevinst og tab på obligationer blev i øvrigt tiltrådt.

Udbytte

Klageren havde modtaget udbytte af sine investeringsbeviser, som ikke var selvangivet. Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af udbytte med 63.834 kr. i 2015, jf. Ligningsloven § 16 A.

Renter

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens opgørelse af klagerens renteindtægter, som er skattepligtige efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Der var ikke hjemmel til at modregne kurstab i renteindtægter.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015

Den ordinære genoptagelsesfrist for indkomståret 2015 var overskredet, jf. Skatteforvaltningsloven § 26. Landsskatteretten fandt dog, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet sin udenlandske indkomst. Dette blev begrundet med, at klageren som følge af en tidligere sag (2010-2011) vedrørende samme forhold, afgjort i december 2013, burde have selvangivet indkomsten. Det forhold, at klageren havde modtaget rådgivning fra en revisor, ændrede ikke på vurderingen, jf. bl.a. SKM2018.520.HR, SKM2019.172.ØLR og SKM2020.317.ØLR.

Fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt. Kundskabstidspunktet blev fastsat til den 28. september 2019, hvor Skattestyrelsen modtog tilstrækkelige oplysninger til at opgøre avancerne og dermed grundlag for ekstraordinær ansættelse, jf. SKM2018.481.HR. Forslag til afgørelse blev sendt den 20. marts 2020. Fristen på 3 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev også overholdt, da afgørelsen blev truffet den 2. juli 2020, inden den aftalte frist den 14. august 2020. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var således opfyldt.