Landsskatteretten: Afslag på tilbagebetaling af udgående afgift grundet manglende god tro vedrørende fiktive leasingaktiver

Skatteministeriets udtalelse

Skatteministeriet fastholdt, at tilbagebetaling forudsætter, at leasingselskabet er i god tro og effektivt tilbagebetaler det modtagne momsbeløb til konkursboet for at undgå berigelse. Ministeriet bestred, at selskabet havde dokumenteret sin gode tro, idet de burde have foretaget relevante kontrolundersøgelser, herunder henvendelse til virksomhed7, og sikret sig korrekte underskrifter. De mente, at selskabets brug af en broker og manglende direkte kundekontakt skærpede kravet til agtpågivenhed. Ministeriet henviste til C-454/98 (Schmeink & Cofreth) og C-342/87 (Genius Holding BV) vedrørende bevisbyrden for god tro.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at imødekomme selskabets anmodning om tilbagebetaling af udgående afgift.

Retten bemærkede indledningsvis, at anmodningen var fremsat inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at de omhandlede kontrakter dækkede over fiktive aktiver. Der forelå derfor ikke afgiftspligtige transaktioner i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Spørgsmålet var således, om der kunne ske tilbagebetaling af den urigtigt fakturerede afgift.

Retten lagde til grund, at der var en reel risiko for, at SKAT led et momstab som følge af den urigtigt fakturerede afgift. Under sådanne omstændigheder forudsætter tilbagebetaling ifølge national praksis og EU-domstolens praksis, at fakturaudstederen beviser sin gode tro eller har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter. Retten henviste til C-342/87 (Genius Holding BV), C-454/98 (Schmeink & Cofreth AG & Co. KG), C-566/07 (Stadeco BV) og C-309/06 (Marks & Spencer plc).

Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet havde dokumenteret sin gode tro i forbindelse med leasingaftalernes indgåelse og faktureringen af den udgående afgift. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde truffet tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre reelle leverancer af softwarelicenser, og at de udelukkende havde henholdt sig til brokerens (virksomhed4 A/S) undersøgelser og vurderinger af leasingforholdet og leasingtager.

Endvidere bemærkede Landsskatteretten, at der hverken på baggrund af de fremlagte leasingaftaler eller fakturaer var grundlag for at kvalificere transaktionerne som långivning i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

På baggrund af den manglende dokumentation for god tro og den reelle risiko for momstab, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

SKATs hovedargumenter for at nægte tilbagebetaling var:

• Risiko for afgiftstab: SKAT ville lide et tab, da konkursboet efter leasingtager ikke forventedes at kunne dække momskravet. Selskabet havde ikke afværget denne risiko.
• Krav om god tro: Da risikoen for afgiftstab ikke var afværget, var selskabets gode tro afgørende. SKAT mente, at selskabet ikke havde dokumenteret sin gode tro.
• Utilstrækkelig agtpågivenhed: SKAT vurderede, at selskabet ikke havde truffet rimelige foranstaltninger for at sikre reelle leverancer. Dette blev underbygget af flere forhold:
  • Manglende grundig undersøgelse af et nyt forretningsområde (softwarelicenser).
  • Manglende henvendelse til [virksomhed4] for at verificere licensernes eksistens og overdragelighed.
  • Manglende kontrol af leveringssted ([virksomhed3]) og installation af licenser.
  • Manglende kontrol af forudsatte lejekontrakter med leasingtagers kunder.
  • Manglende opfølgning på regnskabsmæssige uregelmæssigheder (manglende balanceføring af leasingforpligtelser, jf. Årsregnskabsloven § 64, stk. 2).
  • Manglende verificering af [person2]'s underskrift og overholdelse af Hvidvaskloven § 19, stk. 2.
• Krav til berigtigelse: SKAT krævede en korrekt udstedt kreditnota på det fulde fakturabeløb, ikke kun momsbeløbet, og dokumentation for effektiv tilbagebetaling til konkursboet (enten direkte eller via modregning i et godkendt krav).

SKAT henviste til EU-domstolens praksis, herunder C-566/07 (Stadeco), C-342/87 (Genius Holding BV), C-454/98 (Schmeink & Cofreth AG & Co.), C-354/03, C-355/03 og C-484/03 (Optigen m.fl.), C-384/04 (Federation of Teehnological Industries m.fl.), C-409/04 (Teleos plc m.fl.), C439/04 og C440/04 (Axel Kittel m.fl.), og C-271/06 (Netto Supermarkt GmbH & Co. OHG), som understøtter principperne om god tro, risiko for afgiftstab og ugrundet berigelse.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabet påstod, at det var berettiget til tilbagebetaling af momsen. Deres argumenter var:

• Omkvalificering til lån: Selskabet mente, at transaktionerne reelt var momsfrie lån, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, da aktiverne var fiktive. De henviste til C-255/02 (Halifax), men SKAT afviste relevansen af denne dom, da den vedrører misbrug og ikke omkvalificering af en momspligtig ydelse til et lån.
• God tro: Selskabet hævdede at have handlet i god tro og med rimelig agtpågivenhed i henhold til branchenormen, idet de havde modtaget bekræftelser fra leasingtager og anerkendte leverandører. De mente ikke, at yderligere undersøgelser, som f.eks. direkte kontakt til [virksomhed4], var nødvendige.
• Revisionspåtegninger: Selskabet havde tillid til leasingtagers reviderede regnskaber.
• Berigtigelse af moms alene: Selskabet argumenterede for, at de kun skulle udstede kreditnota for momsbeløbet, da den resterende del af fakturaen udgjorde afvikling af et lån. De henviste til Momsvejledningens afsnit D.2 og Momsloven § 52, stk. 7. SKAT afviste dette med henvisning til Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1 og C-566/07 (Stadeco BV), der kræver berigtigelse af hele fakturaen.
• Konkursboets godkendelse: Selskabet henviste til, at kurator i konkursboet havde godkendt deres fordring, og at modregning derfor var en gyldig tilbagebetaling. De nævnte Konkursloven § 130 og Konkursloven § 133.
• Proportionalitetsprincippet: Selskabet mente, at SKATs betingelser var i strid med proportionalitetsprincippet, jf. C-271/06 (Netto Supermarkt).