Godtgørelse af el- og kuldioxidafgift - Faktureret, men ikke betalt el-leverance

Sagen omhandler et selskabs anmodning om godtgørelse af el- og kuldioxidafgift vedrørende en skønnet, men ikke fuldt ud betalt, el-leverance for perioden 1. november 2002 til 31. januar 2007. SKAT havde nægtet godtgørelse, hvilket førte til en klage til Landsskatteretten.

Selskabet, en raps-oliemølle, modtog en faktura på 9.069.372,50 kr. for el-leverancer, hvoraf energiafgifterne udgjorde 4.143.097,42 kr. Beløbet var baseret på et skønnet forbrug grundet en defekt elmåler. Selskabet nægtede at betale det fulde beløb, hvilket resulterede i en retssag. Ved dom af 6. oktober 2009 blev selskabet kun dømt til at betale 264.611,69 kr., svarende til forbruget for januar og februar 2007.

Efter dommen udstedte elleverandøren en kreditnota på det oprindelige beløb og en ny faktura på det beløb, selskabet var dømt til at betale. Selskabet havde dog allerede foretaget fradrag for de fulde afgiftsbeløb i sin afgiftsansættelse for april 2008. SKAT nægtede godtgørelse med henvisning til, at selskabet ikke havde afholdt udgiften til el- og kuldioxidafgift og ikke opfyldte dokumentationskravene i Elafgiftsloven § 11, stk. 16.

Selskabet argumenterede for, at elektriciteten var forbrugt, og at afgift derfor skulle svares i henhold til Elafgiftsloven § 1, uanset om der var sket betaling. De mente derfor, at de havde krav på godtgørelse, da de havde fremlagt faktura for de omhandlede energiafgifter og var momsregistreret med fuld fradragsret for moms. Selskabet henviste også til SKATs interne notater, der angiveligt støttede deres opfattelse af, at elselskabet med rette havde afregnet afgifterne, og at disse ikke kunne tilbageføres, selvom fakturaen ikke blev betalt. Selskabet anførte desuden, at en kreditnota udstedt i november 2009 ikke kunne anvendes som modregning for en afgiftsperiode i april 2008, da hver periode skal opgøres for sig. De fastholdt, at de i det mindste burde have fradragsret for den del af afgifterne, de faktisk betalte.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, dog med en præcisering vedrørende godtgørelse for en specifik periode. Afgørelsen bygger på en fortolkning af Elafgiftsloven § 11 og Kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2.

Landsskatteretten bemærkede følgende:

• Virksomheden er i henhold til ordlyden af Elafgiftsloven § 11 berettiget til tilbagebetaling af afgiften af de forbrugte afgiftspligtige varer. Dette forudsætter, at virksomheden har afholdt udgiften til elafgiften.
• Tilsvarende fremgår det af ordlyden af , at der er tale om tilbagebetaling af kuldioxidafgift, hvilket også forudsætter afholdt udgift.