Nægtet fradrag for moms og energiafgifter ved udlejning af jord

Sagen omhandlede en personligt ejet mindre virksomheds ret til fradrag for indgående moms og energiafgifter på i alt 9.510 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2014. Virksomheden, der var registreret under branchekode "015000 Blandet drift", havde indtægter fra udlejning af jord og havde ikke angivet udgående moms i perioden.

SKAT havde nægtet fradrag for indgående moms og elafgift med den begrundelse, at virksomhedens aktivitet var momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. SKAT anførte, at udlejning som udgangspunkt er momsfritaget, medmindre der er tale om frivillig registrering efter Momsloven § 51, hvilket ikke var tilfældet. Da virksomheden ikke havde haft momspligtige aktiviteter, var der ifølge Momsloven § 37 ikke fradrag for udgifter. For 2012 var fradraget kun nedsat for 2. halvår, da 1. halvår var forældet jf. Skatteforvaltningsloven § 31. Elafgiften blev ligeledes nægtet fradrag, da Elafgiftsloven § 11 knytter fradragsretten til fradragsretten for købsmoms.

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om, at virksomheden var berettiget til fradrag for de omhandlede udgifter. Repræsentanten anførte, at SKATs oprindelige krav om frivillig momsregistrering med tilbagevirkende kraft var fejlagtigt, og at virksomheden var regnskabspligtig og berettiget til fradrag for omkostninger. Virksomheden var enig i at afmelde sig for moms med virkning fra 31. december 2015.

Repræsentantens opgørelse af resultatet for perioden var som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Indgående afgift

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt virksomheden var berettiget til fradrag for indgående afgift på samlet 6.587 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2014.

Det følger af Momsloven § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8 fastslår, at udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for afgift.

Momsloven § 37, stk. 1 angiver, at virksomheder registreret efter loven kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

EU-Domstolen har i sag C-268/83, Rompelman, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person. Det er en forudsætning for fradrag efter Momsloven § 37, at den indgående afgift er knyttet til fuldt ud momspligtige aktiviteter.

Virksomhedens aktivitet bestod af udlejning af jord. Virksomheden var ikke frivillig registreret efter Momsloven § 51, og der var ikke afregnet salgsmoms i forbindelse med udlejningen. Retten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37 var opfyldt, da udlejning af jord er momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. Som følge heraf var virksomheden ikke berettiget til fradrag for den indgående afgift.

SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Elafgift

Landsskatteretten skulle også tage stilling til, om SKAT med rette havde nægtet virksomheden godtgørelse af elafgift på samlet 2.923 kr. for perioden 1. juli 2012 til 31. december 2014.

Det fremgår af Elafgiftsloven § 11, stk. 1, at virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt afgiften af den forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Elafgiftsloven § 11, stk. 16 præciserer, at afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet.

Idet virksomheden ikke havde ret til fradrag for den indgående afgift af elektricitet i den omhandlede periode, da udgifterne var knyttet til momsfritaget virksomhed, havde virksomheden heller ikke ret til godtgørelse af elafgift i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 16.

Landsskatteretten fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse. SKATs afgørelse blev stadfæstet.