Selskab nægtet fradrag for faktura, der dækkede hovedanpartshavers private byggeudgifter

Sagen omhandler et selskab, der blev nægtet fradrag for en udgift på 122.500 kr. Selskabet havde i 2008 fået genoptaget sin skatteansættelse for 2006 og opnået fradrag for en faktura fra en entreprenør. Senere fandt SKAT en mailkorrespondance mellem selskabets hovedanpartshaver og entreprenøren. Mailen afslørede, at fakturaen var bestilt til at dække over arbejde udført på hovedanpartshaverens private ejendom og skulle indgå i et privat mellemregnskab.

SKAT foretog herefter en ekstraordinær forhøjelse af selskabets indkomst, da udgiften ikke var erhvervsmæssig, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgiften blev anset for at være en privat udgift for hovedanpartshaveren og dermed en maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1.

Selskabet argumenterede for, at fradraget var berettiget, og henviste til en afgørelse fra Skatteankenævnet, hvor hovedanpartshaveren ikke blev beskattet af maskeret udlodning for samme forhold. Landsskatteretten fandt dog, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgiften var erhvervsmæssig, og stadfæstede SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelse var opfyldt. Selskabet havde i 2008 anmodet om og fået fradrag for den omhandlede faktura. SKAT fik først efterfølgende kendskab til en mailkorrespondance, der afslørede fakturaens reelle karakter. Retten vurderede, at selskabet havde handlet groft uagtsomt ved at anmode om fradrag for en udgift, der ikke var erhvervsmæssig. Derfor var SKAT berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Materielt

I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, er det en betingelse for fradrag, at en udgift er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Bevisbyrden for, at en udgift er en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne bevisbyrde. Retten lagde afgørende vægt på en mail af 6. november 2006 og en vedhæftet mellemregning. Af disse dokumenter fremgik det, at fakturaen på 122.500 kr. skulle indgå i et privat mellemregnskab mellem hovedanpartshaveren, [person1], og entreprenøren, [virksomhed2]. Fakturaen skulle dække over arbejde udført på hovedanpartshaverens private ejendom.

Selvom Skatteankenævnet i en tidligere afgørelse vedrørende hovedanpartshaveren ikke fandt grundlag for at statuere maskeret udlodning, ændrede dette ikke Landsskatterettens vurdering af selskabets fradragsret. Selskabet havde ikke godtgjort, at udgiften var erhvervsmæssig.