Maskeret udlodning: Manglende dokumentation for selskabets udgifter

Sagen omhandler en eneanpartshavers beskatning af maskeret udlodning fra sit selskab, [virksomhed1] ApS, for indkomståret 2022. Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 740.885 kr., da de anerkendte udgifter i selskabet som maskeret udlodning. Dette beløb dækkede over to hovedkategorier af udgifter:

Faktiske omstændigheder

Klageren er direktør og eneanpartshaver i selskabet, der driver auto- og klargøringsværksted. Skattestyrelsen nægtede selskabet fradrag for udgifter til fakturaer, der enten ikke var udstedt til selskabet, eller som blev anset for fiktive. Disse udgifter blev herefter anset for maskeret udlodning til klageren.

Indkøb ikke faktureret til selskabet:

• Udgift til [virksomhed3]: En faktura på 12.827 kr. inkl. moms for service og reparation af en Mercedes Vito, udstedt til en privatperson ([person2]), men bogført af selskabet. Klageren forklarede, at bilens ejer havde betalt regningen på vegne af selskabet, som sidenhen overførte beløbet til ejeren. En taksatorrapport vedrørende en forsikringssag blev fremlagt som dokumentation.
• Udgifter til el, vand og varme: Flere fakturaer fra [virksomhed8], [virksomhed9] og [virksomhed10] vedrørende levering af forsyninger til selskabets adresse. Disse fakturaer var dog udstedt til andre selskaber, primært [virksomhed5] ApS, som tidligere havde adresse samme sted og senere gik konkurs. Klageren mente, at der automatisk var sket debitorskifte, og at selskabet alene betalte for eget forbrug.
• Udgift til advokat og taksator: Fakturaer fra advokat [person5] og [virksomhed6] udstedt til henholdsvis [virksomhed5] ApS og [virksomhed7] IVS, men bogført af klagers selskab. Disse vedrørte juridisk bistand og konsulentassistance.
• Leasingudgifter ([finans1]): En bogført udgift på 7.764 kr. inkl. moms til [finans1] for leasing af en varebil. Selskabet fremlagde leasingkontrakter og kvitteringer for ejer/brugerskifte, men Skattestyrelsen fandt, at de bogførte udgifter ikke kunne afstemmes med den fremlagte dokumentation.

Fiktive fakturaer:

• Selskabet havde bogført udgifter for 266.938 kr. inkl. moms til underleverandørerne [virksomhed18] og [virksomhed17] ApS. [virksomhed18] var afmeldt momsregistrering i januar 2022, og [virksomhed17] ApS var under konkursbehandling. Klageren oplyste, at der ikke var sket levering i henhold til fakturaerne fra [virksomhed18], og at de ved en fejl var bogført af revisor. Ingen af disse fakturaer var betalt fra selskabets konto.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen anførte, at klageren som direktør og hovedanpartshaver havde den bestemmende indflydelse i selskabet. Da de omhandlede udgifter ikke var dokumenteret som erhvervsmæssigt begrundede for selskabet, blev de anset for at være flytning af penge foretaget i klagerens private interesse. Dette blev kvalificeret som maskeret udbytte, skattepligtigt efter Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1, og beskattet som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen nedsatte dog senere det maskerede udbytte med 7.764 kr. vedrørende [finans1] efter yderligere dokumentation.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at Skattestyrelsens opgørelse af maskeret udbytte skulle nedsættes med 740.885 kr. Klageren argumenterede for, at fakturaer udstedt til andre selskaber, men vedrørende ydelser til selskabets adresse, skulle godkendes, da leverandøraftaler var videreført, eller der var tale om fejlregistreringer fra leverandørens side. For udgiften til [virksomhed3] blev det anført, at den var omfattet af en forsikringssag og reparation udført af selskabet. Vedrørende de fiktive fakturaer blev det forklaret, at der ikke var sket levering, og at bogføringen var en fejl. Klageren fremlagde diverse bilag til støtte for, at udgifterne var erhvervsmæssige og vedrørte selskabet.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten har i afgørelserne af klagesagerne med sagsnumrene [sag1] og [sag2] vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 og selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne i 2022 i det væsentlige stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse. Dette indebar, at selskabet blev nægtet skatte- og momsfradrag for udgifter, idet fakturaerne ikke var udstedt til selskabet og derfor ikke blev anset for at dække over ydelser leveret til selskabet. Retten lagde derudover vægt på, at flere af fakturaerne ikke ses at være blevet betalt fra selskabets bankkonto.

Hvad angår selskabets udgifter til [finans1] lagde retten vægt på, at selskabets bogførte udgifter ikke kunne afstemmes med de fremlagte leasingkontrakter og kvitteringer fra Skat.dk. Selskabet havde dermed ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne var fradragsberettigede.

Da selskabet ikke kan fradrage udgifterne, er udgangspunktet herefter, at udgifterne skal anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at udgifterne angår selskabet. Klageren har som reel ejer og direktør i selskabet ikke fremlagt dokumentation for, at omkostningerne angår selskabet. Retten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klageren er skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, idet han ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet.

Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.