Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en berider, der driver en hestevirksomhed, og klager over SKATs opgørelse af hendes indkomst for indkomståret 2008. Klagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen samt nægtelse af diverse udgiftsfradrag, herunder opstaldning af hest, hestetransport, ridestøvler, diverse bilag, autodrift og momsfradrag for regninger uden moms.
Klageren driver virksomheden "[virksomhed1]" fra en lejet stald med 6 bokse, hvor hun opstalder, fodrer og rider kunders heste samt underviser. Virksomheden har historisk set haft overskud, bortset fra 2008, hvor klageren oplevede et underskud på 13.274 kr. som følge af en sygdomsperiode efter et fald fra en hest. Regnskabet for 2008 var en simpel A4-side uden statusopgørelse, men med månedlige regnearksspecifikationer, der dog var gået tabt efter et PC-nedbrud.
SKAT havde forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 20.000 kr. ekskl. moms, idet de mente, at regnskabsgrundlaget ikke opfyldte kravene i Bogføringsloven og Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder. SKAT henviste til huller i faktura-nummerrækken, manglende indtægtsføring for hesten [hest2] og mange tomme hestebokse. SKAT argumenterede for, at det var usandsynligt, at ekstraordinære udgifter til opstaldede heste ikke var blevet refunderet, og at klageren sandsynligvis også glemte indtægtsbilag. SKATs skøn var ikke baseret på privatforbrugets størrelse, men på en generel vurdering af manglerne.
Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Repræsentanten anførte, at regnskabet kunne opløses i enkeltposter, og at manglen på en statusopgørelse var irrelevant, da der ikke var statusposter. Det blev fremhævet, at SKAT ikke havde begrundet skønnet tilstrækkeligt og ikke havde påvist et højere privatforbrug, hvilket normalt er en forudsætning for skønsmæssig forhøjelse, jf. Forvaltningsloven § 24. Klageren forklarede, at de manglende fakturaer skyldtes bortskaffelse af ubrugelige blanketter, og at de tomme bokse var en del af en forretningsmodel, hvor hun lejede en hel stald. Underskuddet i 2008 blev forklaret med en sygdomsperiode.
SKAT nægtede fradrag for en udgift på 2.000 kr. til opstaldning af en hest i februar 2008, da der ikke var særskilt indtægt for denne hest. SKAT mente, at udgiften relaterede sig til privatsfæren eller manglende indtægtsregistrering.
Klageren forklarede, at udgiften vedrørte en "krybbebider", der var opstaldet i en speciallejet boks som et forsøg på at få hesten til at trives. Da forsøget mislykkedes, og ejeren tog hesten hjem uden betaling, havde klageren ikke sendt en faktura. Klageren argumenterede for, at udgiften var en naturlig driftsrisiko og dermed fradragsberettiget i henhold til .
SKAT nægtede fradrag for en udgift på 4.000 kr. til transport af en hest til Sverige. SKAT anførte, at der ikke var indtægtsført et beløb for transporten, og at klagerens forklaringer om hesten [hest2] og senere [hest6] var inkonsistente.
Klageren påstod fradrag og forklarede, at udgiften vedrørte hesten [hest6], der skulle til dyrehospital i Sverige på grund af en rygskade. Udgiften var delvist viderefaktureret via en forhøjet månedlig opstaldningsbetaling på 9.000 kr. i april, maj, juni og juli. Klageren forklarede, at tidligere forkerte oplysninger skyldtes manglende adgang til bilag.
SKAT nægtede fradrag for det ene af to par ridestøvler (2.879 kr.), da det var konstateret, at det ene par var udleveret til en anden person end klageren. SKAT mente, at udgiften ikke var direkte knyttet til virksomhedens drift.
Klageren påstod yderligere fradrag og anførte, at begge fakturaer var udskrevet til virksomheden, og at støvlerne blev anvendt erhvervsmæssigt. Det blev fremhævet, at klageren ofte arbejdede over 70 timer om ugen med hestene, og at den erhvervsmæssige/private afgrænsning var udflydende. Det blev også nævnt, at mange andre fradragsberettigede udgifter aldrig var blevet fratrukket.
SKAT nægtede fradrag for diverse udgifter på i alt 7.547 kr. ekskl. moms, idet de anså dem for at henhøre under klagerens privatsfære. De nægtede bilag omfattede kiropraktorbehandling af heste, brobilletter, hotelovernatning, rideudstyr og hestesko.
Klageren påstod fradrag for de fleste af disse udgifter. Hun forklarede, at kiropraktorbehandlingerne var til heste i stalden, brobilletter og hotelovernatning var i forbindelse med kurser og stævner, og rideudstyr dækkede over nødvendige forbrugsvarer som hovfedt og sadelsæbe. Klageren argumenterede for, at disse udgifter var driftsudgifter, der var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6a, og at manglende viderefakturering ikke skulle føre til nægtelse af fradrag, da udgifterne var inkluderet i den almindelige lejebetaling eller var en del af en aftale.
SKAT havde skønsmæssigt beskåret det selvangivne fradrag for erhvervsmæssige kørselsudgifter til 10.000 kr. for en varebil (Toyota Hilux), da der ikke var ført kørselsregnskab. SKAT mente, at den erhvervsmæssige kørsel var begrænset, primært til undervisning.
Klageren påstod fradrag for det fulde selvangivne beløb på 17.717 kr. Hun forklarede, at bilen blev brugt til erhvervsmæssig kørsel som kurser i Sverige, stævner, afhentning af spåner og wrap samt kørsel til kiropraktor. Klageren accepterede, at bilen blev anset for nedskrevet til en saldoværdi på 137.109 kr. pr. 31. december 2008, hvilket svarede til en erhvervsmæssig andel på 25 % af de samlede biludgifter, inklusiv afskrivninger.
SKAT havde tilbageført 7.446 kr. i afløftede momsbeløb, da 14 fakturaer fra stutteriet ikke indeholdt moms, selvom klageren havde medtaget beløbene som indgående afgift. SKAT henviste til, at en forskriftsmæssig faktura er en betingelse for momsfradrag, jf. Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1 og Momsloven § 37.
Klageren påstod, at hendes bogføring skulle godkendes, og at indkomsten skulle forhøjes med 7.446 kr. (dvs. momsfradraget skulle godkendes). Hun argumenterede for, at stutteriet var momspligtigt, og at det var en forglemmelse, at moms ikke fremgik af alle fakturaer. Klageren mente, at det ville være et åbenbart urimeligt resultat at nægte momsfradrag, især da nogle fakturaer vedrørte viderefakturering af momsbelagte ydelser som el, halm og wrap, hvor stutteriet sandsynligvis havde afregnet moms.
Landsskatteretten traf følgende afgørelser vedrørende klagerens indkomst fra hestevirksomheden:
Landsskatteretten nedsatte SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten på 20.000 kr. til 0 kr. Retten fandt, at virksomhedens regnskabsmæssige forhold var simple og enkelte, og at kravene til regnskabsgrundlaget efter omstændighederne måtte anses for opfyldt, uanset manglende afstemt kasseregnskab. Da SKAT ikke havde udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, der godtgjorde udeholdte indtægter, var der ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse. Huller i faktura-nummerrækken og tomme hestebokse kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten godkendte fradrag på 2.000 kr. for opstaldning af en hest. Udgiften vedrørte en "krybbebider", der var opstaldet i en speciallejet boks som et forsøg på at opnå indtægter. Selvom forsøget ikke lykkedes, og der ikke blev sendt faktura for perioden, blev udgiften anset for omfattet af virksomhedens almindelige drift og dermed fradragsberettiget som en driftsomkostning i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag på 4.000 kr. for hestetransport til Sverige. Klageren havde ikke udstedt faktura for transporten, og der var ikke umiddelbar sammenhæng mellem udgiftsafholdelsen og den oplyste forhøjede betaling for opstaldning, da den forhøjede leje allerede var betalt forud for den oplyste behandling. Det var ikke godtgjort, at udgiften var direkte knyttet til virksomhedens indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte yderligere fradrag på 2.879 kr. for ridestøvler. Da det ene par støvler var udleveret til en anden person end klageren, blev det vurderet, at der ikke var umiddelbar sammenhæng mellem udgiftsafholdelsen for mere end ét par støvler og virksomhedens drift. Udgiften var derfor ikke godtgjort som direkte knyttet til virksomhedens indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten nedsatte SKATs forhøjelse af indkomsten fra 7.547 kr. til 2.572 kr. Retten godkendte fradrag for udgifter til kiropraktorbehandling af heste, hovfedt, sadelsæbe, læderolie og hestesko, da disse blev anset for direkte knyttet til virksomhedens indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Derimod blev fradrag for transport- og overnatningsudgifter i forbindelse med et stævne og kurser nægtet, da der manglede dokumentation for formål, indhold og aftaler, hvilket betød, at det ikke var godtgjort, at disse udgifter var direkte knyttet til virksomhedens indkomst.
Landsskatteretten godkendte det selvangivne fradrag på 17.717 kr. for autodrift. Dette skete under forudsætning af, at varebilen blev anset for nedskrevet til en saldoværdi på 137.109 kr. pr. 31. december 2008, hvilket klageren havde accepteret. Fradraget blev godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 7.446 kr. i købsmoms. Da de 14 fakturaer fra stutteriet ikke indeholdt moms, opfyldte de ikke kravene til en forskriftsmæssig faktura i henhold til Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1. Derfor kunne der ikke afløftes moms i henhold til Momsloven § 37. De fradragsberettigede driftsudgifter blev dog godkendt skattemæssigt ekskl. moms, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til momsfradrag for perioden 2012-2013, hvor SKAT forhøjede momstilsvaret med 100.859 kr. ved kun at anerkende 10 % fradrag af den indgående afgift, jf. Momsloven § 38, stk. 2, på grund af blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse af ejendom og hestehold.
Virksomheden, der blev frivillig momsregistreret i 2009 under branchekode ”Blandet drift”, drives af indehaveren og dennes ægtefælle. Ejendommen, en landbrugsejendom på 7,98 hektar, blev købt i 2009 og anvendes både til virksomhedsformål og som privat bolig. Virksomheden startede med udlejning af hestebokse, udlejning af heste til opholdssteder og salg af wrap. Fra juni 2013 påbegyndte indehaveren også terapeutisk behandling, herunder rideterapi, efter endt uddannelse.
Virksomhedens indtægter fra 2009 til 2018 var som følger:
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Satser og beløbsgrænser i lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger
| Skatteår | Boksleje (kr.) | Wrap (kr.) | Hesteudlejning (kr.) | Rideterapi (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 2009 | ||||
| 2010 | 7.200 | 5.200 | ||
| 2011 | 22.000 | 9.660 | ||
| 2012 | 24.000 | 14.480 | ||
| 2013 | 28.320 | 768 | 9.720 | |
| 2014 | 16.400 | 7.000 | 36.000 | 25.940 |
| 2015 | 23.600 | 2.800 | 36.000 | 68.102 |
| 2016 | 21.440 | 13.360 | 42.080 | 75.311 |
| 2017 | 34.360 | 48.000 | 68.770 | |
| 2018 | 42.399 | 20.000 | 166.815 |
Virksomheden afregnede salgsmoms af samtlige indtægter frem til 2013. Hestebesætningen voksede fra fire heste i 2009-2012 til syv heste i 2013. Derudover havde indehaveren et privat hestehold på to heste, hvis udgifter ifølge repræsentanten ikke indgik i virksomhedens regnskaber.
Frem til 2013 foretog virksomheden fuldt fradrag for købsmoms af samlede indkøb. I 2010 blev der også foretaget fuldt fradrag for 58.795 kr. i købsmoms for etablering af hestehegn, ridebane og rytterstue, som ifølge repræsentanten blev etableret til erhvervsmæssig brug.
SKAT forhøjede momstilsvaret for 2012 og 2013 med i alt 100.859 kr. SKAT begrundede afgørelsen med, at virksomhedens aktiviteter, herunder hestehold og landbrugsindtægter, var af begrænset omfang og i væsentlig grad anvendt til private formål. SKAT henviste til, at der ikke var fremsendt tilstrækkelige oplysninger til at vurdere omfanget af den økonomiske virksomhed, og fastsatte derfor fordelingen skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. SKAT anerkendte kun 10 % fradrag for købsmoms af varer og ydelser, jf. Momsloven § 38, stk. 2, og foretog en regulering af fradraget for investeringsgoder (hestehegn, ridebane, rytterstue) fra 2010, jf. Momsloven §§ 43 og 44.
SKATs beregning af momstilsvaret for 2012 og 2013 var som følger:
| År | Selvangivet købsmoms | Ikke godkendt fradrag for 90 % af købsmomsen jf. momslovens § 38 stk. 2 | Regulering med 1/10 pr. år af 90 % af den i 2010 fratrukne købsmoms | Ansat købsmoms |
|---|---|---|---|---|
| 2012 | 61.325 | -55.193 | -5.291 | 841 |
| 2013 | 38.982 | -35.084 | -5.291 | -1.393 |
Virksomhedens repræsentant påstod, at momstilsvaret skulle nedsættes med 100.859 kr. Repræsentanten anførte, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i både skatte- og momsmæssig forstand, og at de fire heste, der indgik i virksomheden, blev anvendt erhvervsmæssigt til udlejning til opholdsstederne. Det blev fremhævet, at hestene allerede før virksomhedens opstart i 2009 var udlejet erhvervsmæssigt. Repræsentanten argumenterede for, at alle investeringer i hestehegn, ridebane og rytterstue blev anvendt erhvervsmæssigt til udlejning og rideterapi. Det blev også anført, at alle indtægter i 2012 og 2013 var momspligtige, og at der derfor var ret til fuldt momsfradrag. Virksomheden var i en opstartsperiode, hvilket forklarede de begrænsede indtægter i de første år. Repræsentanten afviste, at der var private udgifter i regnskabet, og at de private heste blev holdt uden for regnskabet. Dog blev det accepteret, at der kunne reguleres for momsen af hestehegn og ridebane, da disse også blev benyttet af de private heste.

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed med blandede aktiviteter, herunder landbrug, hesteopdræt og -pension, skovdrif...
Læs mere
Sagen omhandlede en klage over en skønsmæssig forhøjelse af klagerens personlige indkomst, baseret på SKATs privatforbru...
Læs mere