Landsskatterettens afgørelse om momstilsvar for en virksomhed beskæftiget med investeringsbistand og byggemodning (2011-2014)

Sagen omhandler en indehaver, der i indkomstårene 2011-2014 drev virksomhed med bistand til investering i og byggemodning af grunde på vegne af et ApS. Virksomheden havde ikke angivet moms fuldt ud for de pågældende perioder, hvilket førte til en foreløbig fastsættelse af salgsmomsen fra Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens salgsmoms for perioderne 2011-2014. For 2011 blev momstilsvaret forhøjet med 31.250 kr., for 2012 med 66.250 kr., for 2013 med 50.000 kr. (til 60.000 kr. i alt), og for 2014 (januar-juni) med 30.000 kr. Begrundelsen var, at honorarindtægterne ikke var angivet og afregnet moms af, bortset fra 10.000 kr. i 2013. Skattestyrelsen fastholdt, at der ikke var afholdt dokumenterede udgifter, og at der derfor ikke var grundlag for fradrag. Vedrørende to unummererede fakturaer fra 2011, hvor der fejlagtigt ikke var opkrævet moms, mente Skattestyrelsen, at efteropkrævningen skulle ske med 20% af vederlaget, svarende til 25% af 80% af vederlaget, jf. Momsloven § 27, stk. 1 og EU-domstolens afgørelse i C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Tulica og [person2]. Dette resulterede i en yderligere forhøjelse på 30.000 kr. for 2011.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af momstilsvaret for alle perioder. Klageren bestred ikke Skattestyrelsens ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse, men gjorde gældende, at skønnet var forkert, da det ikke henså til afholdte driftsudgifter. Klageren anførte, at der skulle ydes et skønsmæssigt fradrag for udgifter til telefoni, internet, printerblæk, aviser, iPad og iPhone, samt erhvervsmæssig kørsel, selvom der ikke forelå detaljeret dokumentation. Klageren henviste til praksis, der tillader skønsmæssige fradrag, når udgifterne kan sandsynliggøres, og argumenterede, at det var usandsynligt at drive virksomhed uden sådanne udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at varer og ydelser leveret mod vederlag her i landet er afgiftspligtige i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Retten bemærkede, at der i en parallel sag vedrørende indehaverens skatteansættelse var anerkendt et skønsmæssigt fradrag for udgifter på 5% af omsætningen. Dog fastslog Landsskatteretten, at der i nærværende momssag ikke var fremlagt dokumentation for konkrete momsbelagte udgifter, og der var derfor ikke grundlag for at imødekomme fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37, stk. 3.

Vedrørende de to fakturaer fra 2011, hvor der fejlagtigt ikke var opkrævet moms, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse om efteropkrævning af moms med 20% af vederlaget, svarende til 25% af 80% af vederlaget, jf. Momsloven § 27, stk. 1. Dette var i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelse i C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Tulica og [person2], og SKM2017.537SKAT.

Landsskatterettens endelige afgørelse for virksomhedens momstilsvar var som følger:

Samlet set forhøjede Landsskatteretten virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2011 med yderligere 30.000 kr. til 61.250 kr., og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2012, 1. januar – 31. december 2013 og 1. januar – 30. juni 2014.