Den Europæiske Unions ansvar for OLAF's for tidlige fremsendelse af information i "Eurostat-sagen" – Krav om omhu ved videregivelse af oplysninger

Appellen vedrører Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 340 TEUF, baseret på handlinger foretaget af Europa-Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i forbindelse med den såkaldte "Eurostat-sag". Appellanterne, Planistat Europe SARL og dens direktør Hervé-Patrick Charlot, søgte erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade, de hævdede at have lidt som følge af en OLAF-undersøgelse og Kommissionens efterfølgende handlinger.

Sagen udspringer af en ekstern OLAF-undersøgelse af Planistat Europe (OF/2002/0510) vedrørende uregelmæssigheder i driften af Eurostats datashops. Kernen i søgsmålet var, at OLAF i marts 2003, inden undersøgelsen var afsluttet i september 2003, fremsendte oplysninger til de franske retslige myndigheder vedrørende potentielt strafbare forhold. Kommissionen fulgte dette op ved at indgive en anmeldelse og opsige kontrakterne med Planistat Europe.

Selvom den nationale straffesag mod Hervé-Patrick Charlot endeligt blev sat i bero i 2016, idet hans uskyld blev stadfæstet, afviste Retten (General Court) i første instans erstatningskravet. Retten fandt, at store dele af det økonomiske tab var forældet, og at OLAF ikke havde begået en "tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse" af EU-retten.

Appellanterne anfægtede Rettens dom og argumenterede for, at OLAF og Kommissionen havde tilsidesat omsorgspligten og principperne om god forvaltning og uskyldsformodning ved at fremsende oplysninger, der førte til en uberettiget strafforfølgning og omfattende mediedækning.

Domstolens prøvelse og ophævelse af Rettens afgørelse

Domstolen (Femte Afdeling) ophævede delvist Rettens dom af 6. april 2022 (T-735/20), for så vidt angår afvisningen af kravet om erstatning for den ikke-økonomiske skade, Hervé-Patrick Charlot led som følge af straffesagen. Domstolen fandt, at Retten havde begået fejl i loven vedrørende betingelserne for Den Europæiske Unions ansvar uden for kontraktforhold.

Domstolen afviste dog appellanternes påstande vedrørende forældelse af det økonomiske tab, der fulgte af opsigelsen af kontrakterne, idet dette tab blev anset for at have momentan karakter og dermed var forældet.

Fejlagtig retlig kvalificering af OLAF’s handlinger

Domstolen fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved at vurdere OLAF’s overholdelse af omsorgspligten i forbindelse med fremsendelsen af oplysninger til de franske myndigheder (skrivelsen af 19. marts 2003):

• Manglende efterprøvelse af troværdighed: Retten undlod at efterprøve troværdigheden og indholdet af de oplysninger, OLAF fremsendte til de franske retslige myndigheder, samt hensigten med fremsendelsen. Retten måtte have undersøgt, om der forelå konkrete indicier, der var tilstrækkeligt præcise til, at der forelå en begrundet mistanke om strafbare forhold (præmis 78).