Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører et selskab (Ejendomsmæglere m.v.), der beskæftiger sig med international handel med fast ejendom, primært i Italien. Selskabet havde for indkomståret 2014 påklaget Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for udgifter på i alt 20.084 kr., som selskabet havde afholdt som udlæg for sine kunder i forbindelse med ejendomshandler. Disse udgifter inkluderede kommunale gebyrer for byggetilladelser og honorarer til landmålere (geometra).
Skattestyrelsen havde oprindeligt nægtet fradrag for de tre specifikke udgifter med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Styrelsen mente, at selskabet ikke var den rette omkostningsbærer, idet fremlagte standardformidlingsaftaler angav, at omkostninger til notar, geometra m.fl. skulle betales direkte af køberen. Desuden var det uklart, om udlæggene var viderefaktureret til kunden, da kundefakturaerne kun specificerede "assistance" eller "honorio assistenza".
Selskabet fastholdt, at udgifterne var afholdt med henblik på at erhverve skattepligtig indkomst og var derfor fradragsberettigede som driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Repræsentanten gjorde gældende, at selskabets forretningsmodel varierede, og at det:
Selskabet argumenterede for, at selvom de eksakte udlæg ikke nødvendigvis var specificeret på kundefakturaen, var de de facto inkluderet i den samlede honorering for assistancen. Det blev påpeget, at assistance i forbindelse med byggetilladelser og tekniske undersøgelser var et kerneelement i selskabets nicheforretning, nødvendigt for at danske kunder kunne gennemføre boligkøb i Italien.
Under klagesagen revurderede Skattestyrelsen sin holdning baseret på selskabets supplerende oplysninger og fremsendte bilag. I en udtalelse af 10. november 2020 fandt Skattestyrelsen det sandsynliggjort, at der var tale om udgifter omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og man erklærede sig enig i, at skatteansættelsen skulle nedsættes med det påklagede beløb (20.084 kr.).
Landsskatteretten bemærkede, at bevisbyrden for fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. blandt andet SKM2004.162.HR.
Landsskatteretten tog Skattestyrelsens nye udtalelse til efterretning, hvor styrelsen fandt det sandsynliggjort, at udgifterne var fradragsberettigede.
Retten fandt, at selskabet med de senest fremsendte bilag og oplysninger har sandsynliggjort, at de omhandlede udgifter havde en direkte og umiddelbar forbindelse til selskabets erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst.
Landsskatteretten finder, at selskabet med de senest fremsendte bilag har sandsynliggjort, at de omhandlende udgifter har en sådan direkte og umiddelbar forbindelse til selskabets erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst, at udgifterne er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse for de tre påklagede forhold. Selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014 blev nedsat med 20.084 kr. som påstået.
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Fradrag for udlæg [virksomhed1] ApS | 2.607 |
| Fradrag for [person1] | 9.453 |
| Fradrag for udlæg [person2] og [person3] | 8.024 |
| I alt godkendt fradrag | 20.084 |

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler [virksomhed3] A/S' sambeskatningsindkomst for indkomståret 2006, hvor SKAT havde nægtet godkendelse af afskrivninger vedrørende en vindmøllepark samt fradrag for konsulenthonorarer. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.
[virksomhed2] A/S, et datterselskab under [virksomhed3] A/S, havde foretaget skattemæssigt fradrag for afskrivninger på 59.509.036 kr. vedrørende vindmølleparken [virksomhed1]. Selskabet havde indgået en kontrakt om køb af andele i vindmølleprojektet den 27. december 2006. Ifølge selskabet var 13 af de 20 vindmøller taget i brug i 2006, og vindmølleparken havde genereret omsætning på 387.828,35 euro i 2006.
SKAT nægtede afskrivningerne med den begrundelse, at det ikke var dokumenteret, at vindmøllerne var taget i brug og dermed afskrivningsberettigede. SKAT fremhævede, at aftalen indeholdt et due diligence-forbehold, hvilket gjorde den suspensiv, og at andelene efterfølgende var tilbageleveret. Derudover anførte SKAT, at vindmøllerne knyttede sig til et fast driftssted i Tyskland, og at selskabet ikke havde valgt international sambeskatning i henhold til og .
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Klageren fastholdt afskrivningerne og argumenterede for, at 13 møller var i drift i 2006, og at due diligence-forbehold var normalt i branchen. Klageren oplyste desuden, at selskabet havde valgt international sambeskatning ved at medregne indkomst fra udlandet.
[virksomhed2] A/S havde afholdt konsulenthonorarer på 6.593.333 kr. til [virksomhed14] ApS og [virksomhed15] ApS. Fakturaerne angav, at honorarerne vedrørte konsulentydelser og formidlingsprovision i forbindelse med køb og videresalg af vindmølleparken [virksomhed16] i Tyskland. Dette køb blev dog aldrig gennemført.
SKAT nægtede fradrag for udgifterne med henvisning til, at arbejdet specifikt vedrørte vindmølleparken [virksomhed16], som aldrig blev etableret. Udgifterne blev derfor anset for at være afholdt til undersøgelse af et specifikt, mislykket projekt og var ikke fradragsberettigede efter dagældende Ligningsloven § 8.
Klageren påstod fradrag for udgiften og anførte, at honorarerne var betaling for fremskaffelse af mulige vindmølleparker generelt, og at det måtte bero på en fejl, at [virksomhed1] ikke var nævnt i fakturaerne, da honorarerne også dækkede denne ydelse.

Sagen omhandler et revisions- og rådgivningsselskabs fradrag for en række udgifter, som SKAT har anset for private. Sels...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende et selskabs nægtelse af fradrag for en udgift til fremmed arbejd...
Læs mere