Manglende fradragsret for projektudviklings- og refinansieringshonorar

Sagen omhandlede et dansk investeringsselskabs fradrag for projektudviklingshonorarer og refinansieringshonorarer i skatteårene 2008 og 2009. Selskabet, der var et 100 pct. ejet datterselskab af et schweizisk selskab, havde som hovedaktivitet investeringer i tyske udlejningsejendomme gennem et tysk datterselskab. Selskabets indtjening stammede fra tegningsprovision ved udstedelse af konvertible obligationer.

SKAT havde ikke godkendt fradragene, da de anså det tyske datterselskab for at være den rette omkostningsbærer. SKAT argumenterede, at udgifterne til projektudvikling og refinansiering relaterede sig til opbygningen af ejendomsporteføljen og indtægterne fra udlejningen, som tilfaldt det tyske selskab.

Selskabet nedlagde påstand om nedsættelse af skatteansættelserne og argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger i det danske selskab. Selskabet fremhævede, at dets forretningsmodel var at skabe kapitalgrundlag gennem obligationsudbud, og at de omhandlede ydelser fra det schweiziske selskab, virksomhed5, var direkte knyttet til denne kapitalfremskaffelse og den dermed forbundne indtjening i det danske selskab. Det blev anført, at indtægterne fra handelsgebyrer ved obligationsudstedelse, renteindtægter fra udlån til de tyske datterselskaber og eventuelle udbytter/avancer på aktier udgjorde selskabets skattepligtige indkomst, og at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde denne indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet henviste til, at nogle af fakturaerne var udstedt, før det tyske datterselskab var endeligt registreret, hvilket understøttede, at udgifterne var afholdt af hensyn til det danske selskab. Desuden blev det fremført, at betalingen til virksomhed5 var afhængig af antallet af tegnede obligationer, hvilket skabte en direkte sammenhæng mellem selskabets skattepligtige indkomst (handelsgebyrer) og udgiften. Selskabet sammenlignede situationen med UfR2012.647H (Højesterets dom om management fee i et investeringsselskab) og UfR1980.712 (Trælastkompagniet), der anerkendte fradrag for udgifter relateret til selskabets finansielle grundlag, når der forelå en aktuel driftsmæssig begrundelse. Selskabet påpegede også, at det var reguleret som en alternativ investeringsfond (AIF) i henhold til Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. § 9, stk. 1, hvilket understregede dets formål med at modtage indskud og investere disse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for projektudviklings- og refinansieringshonorarer for årene 2008 og 2009.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af en udgift og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren eller indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages.

Landsskatteretten fandt, at:

• De afholdte udgifter, herunder honorar for refinansiering, måtte anses for at knytte sig til selskabets kapitalfrembringelse (låneoptagelse og tegning af konvertible obligationer). Sådanne udgifter til tilvejebringelse af kapitalgrundlag er ikke fradragsberettigede.
• Der var ikke godtgjort den fornødne sammenhæng mellem selskabets afholdelse af udgiften og erhvervelsen af skattepligtig indkomst, som primært hidrørte fra handelsgebyrer ved obligationsudstedelsen, renteindtægter af udlån til det tyske datterselskab og eventuelt udbytte og avance på aktiebesiddelsen.
• For så vidt angår projektudviklingshonoraret, fandt Landsskatteretten det ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at betalingen dækkede en fradragsberettiget driftsomkostning. Dette skyldtes, at det på selskabets vegne var forklaret, at fakturateksten ikke var korrekt, og det var uklart, hvilke andre ydelser der var tale om, og om disse kunne anses for driftsomkostninger.

Samlet set fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at de afholdte udgifter var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.