Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
En klager har indbragt en sag for Energiklagenævnet vedrørende Aalborg Kommunes afslag på at ansøge Energistyrelsen om dispensation fra reglerne i projektbekendtgørelsen. Klagen omhandler kommunens beslutning om ikke at fremsende en ansøgning om dispensation fra Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28.
Aalborg Kommune, Forsyningsudvalget, godkendte den 28. oktober 2008 et projektforslag om udvidelse af varmeplanens områdeafgrænsning for et område ved Rærup. Dette indebar, at 20 ejendomme, herunder klagers, skulle overgå fra individuel til kollektiv fjernvarmeforsyning. Projektforslaget var betinget af en tilstrækkelig stor tilslutning for at sikre økonomisk balance, specifikt 2006 m². Det fremgik af beregningerne, at projektet ikke ville være samfundsøkonomisk fordelagtigt uden denne tilslutning.
Efterfølgende meddelte Aalborg Kommune den 19. december 2008, at den nødvendige tilslutning ikke var opnået, og den 26. juni 2009 blev der meddelt afslag på fjernvarmeforsyning af Rærup. Klager påklagede dette afslag til Energiklagenævnet, som dog afviste at behandle klagen, da der ikke var tale om en myndighedsafgørelse.
Klager anmodede herefter Aalborg Kommune om at søge Energistyrelsen om dispensation fra reglerne i projektbekendtgørelsen i medfør af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28. Klager argumenterede for, at Rærup-projektet havde et udviklingsperspektiv, der på længere sigt kunne bidrage til opfyldelse af varmeforsyningslovens formål, og at kommunens ønske om en grøn profil understøttede en dispensationsansøgning.
Aalborg Kommune afviste at fremsende en dispensationsansøgning til Energistyrelsen. Kommunen fastholdt, at projektet krævede en positiv samfundsøkonomi, som ikke var opnået. Kommunen vurderede desuden, at projektet ikke faldt ind under dispensationsmulighederne for udviklings- eller demonstrationsprojekter, da der ville blive anvendt konventionel teknologi. Kommunen anførte også, at en dispensation ville skabe præcedens for andre ulønsomme områder, og at det var kommunens egen beslutning, om der skulle søges dispensation, ikke en borgeres ret at pålægge kommunen dette.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28 fastslår, at Energistyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, f.eks. ved udviklings- eller demonstrationsprojekter. Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelsen præciserer, at en dispensation kræver en ansøgning fra den kommune, der skal godkende projektet. Vejledningen nævner også, at formålet med varmeforsyningsloven er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi, og at dispensation kan gives, hvis et projekt på længere sigt kan bidrage til dette formål, selvom det umiddelbart er dyrere end en traditionel løsning. Mulige årsager til en dispensationsansøgning inkluderer demonstration/udvikling af nye løsninger, opnåelse/opretholdelse af en "grøn" profil, og fleksibilitet i varmeforsyningen.
Energiklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om afslag på at ansøge Energistyrelsen om dispensation fra reglerne i projektbekendtgørelsen.
Nævnet vurderede, at Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28 kun finder anvendelse i forbindelse med en igangværende kommunal behandling af et projektforslag. Når kommunen først har truffet afgørelse om godkendelse af et projektforslag, har den ikke længere mulighed for at anmode Energistyrelsen om dispensation, medmindre sagen genoptages.
Energiklagenævnet forstod Aalborg Kommunes afgørelse som et afslag på at genoptage behandlingen af kommunens oprindelige afgørelse af 28. oktober 2008. Nævnet undersøgte, om der var grundlag for genoptagelse i henhold til almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, som typisk kræver nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller ikke-uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Nævnet fandt ikke, at klager var fremkommet med nye faktiske oplysninger af en så væsentlig betydning, at det ville have ændret udfaldet af Aalborg Kommunes afgørelse af 28. oktober 2008. Kommunen havde allerede kendskab til muligheden for dispensation i medfør af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28, og retlige oplysninger kan ikke i sig selv medføre genoptagelse.
Selvom Aalborg Kommunes afgørelse af 28. oktober 2008 manglede henvisning til retsregler og hovedhensyn, som krævet af Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1, vurderede Energiklagenævnet, at denne sagsbehandlingsfejl ikke var så væsentlig, at den berettigede genoptagelse. Dette skyldtes, at afgørelsen var begunstigende for de involverede parter, og der ikke var modstridende interesser.
På baggrund af ovenstående stadfæstede Energiklagenævnet Aalborg Kommunes afgørelse af 26. august 2009. Nævnet bemærkede dog, at Aalborg Kommune som ejer af fjernvarmeforsyningen har mulighed for at udarbejde et nyt projektforslag og i den forbindelse anmode om dispensation fra reglerne i projektbekendtgørelsen, inden en endelig kommunal afgørelse foreligger. Afgørelsen er truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler Vejle Kommunes klage over Energistyrelsens afslag på dispensation fra reglerne i projektbekendtgørelsen vedrørende etablering af en biomassefyret kedelcentral. Bredsten-Balle Kraftvarmeværk a.m.b.a., et decentralt naturgasbaseret kraftvarmeværk, ansøgte den 13. oktober 2008 Vejle Kommune om godkendelse af et projektforslag om etablering af en biomassefyret kedelcentral på 2,6 MW. Formålet var at supplere det eksisterende anlæg og anvendes, når elprisen var lav i forhold til brændselspriserne, og driften på gasmotorerne var underskudsgivende for forbrugerne.
Den 28. januar 2009 meddelte Vejle Kommune afslag på ansøgningen. Kommunen fandt, at projektet ikke var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, navnlig stk. 4, da den biomassefyrede kedelcentral ikke var nødvendiggjort af et øget varmebehov. Kraftvarmeværket påklagede afgørelsen til Energiklagenævnet, som den 12. oktober 2009 stadfæstede kommunens afgørelse.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Efterfølgende anmodede kraftvarmeværket Vejle Kommune om at søge Energistyrelsen om dispensation fra projektbekendtgørelsens regler i medfør af Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 28. Kommunen ansøgte den 17. februar 2010 Energistyrelsen om dispensation fra Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 15. Kommunen fremhævede, at den biomassefyrede kedelcentral ville erstatte varmeproduktion på naturgasfyrede varmekedler, ikke elproduktion, hvilket ville resultere i billigere varme til forbrugerne (ca. 10% besparelse for en standardbolig) og en reduktion i CO2-udledningen på 1.550 ton pr. år. Dette blev anset for at være i tråd med Varmeforsyningsloven § 1 og bidrage til kommunens grønne profil.
Energistyrelsen meddelte den 20. december 2010 afslag på dispensation fra projektbekendtgørelsens §§ 6, 15 og 24, jf. bekendtgørelsens § 28. Styrelsen fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Energistyrelsen lagde vægt på, at projektforslaget medførte en fortrængning af naturgas i forsyningsområdet, hvilket var i strid med hensigten bag forbudsbestemmelsen, som er at forhindre, at elproduktion på højeffektive decentrale naturgasbaserede kraftvarmeanlæg flytter til kulfyrede centrale kraftværker uden varmeudnyttelse. Desuden var projektforslaget ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt, men indebar en merudgift på ca. 20 mio. kr.
Vejle Kommune påklagede Energistyrelsens afgørelse den 21. januar 2011 til Energiklagenævnet. Kommunen anmodede nævnet om at behandle klagen, selvom klagefristen var overskredet. Begrundelsen for den sene klage var, at afgørelsen var sendt til en sygemeldt medarbejders personlige e-mailadresse, og at Energistyrelsen ikke reagerede på autosvaret om sygdom. Kommunen var desuden lukket mellem jul og nytår og blev først opmærksom på afgørelsen den 4. januar 2011. For så vidt angår dispensationsansøgningen fastholdt kommunen, at Energistyrelsen ikke havde vurderet ansøgningen konkret nok, og at den biomassebaserede kedelcentral alene ville fortrænge varmeproduktion på kraftvarmeværkets varmekedler, ikke elproduktion. Kommunen anerkendte den negative samfundsøkonomi, men ville søge dispensation fra Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 6 efterfølgende. DONG Gas Distribution A/S havde ingen bemærkninger til klagen.
Sagen omhandler Tønder Kommunes ansøgning om dispensation til opførelse af en biomassefyret kedelcentral i Tønder, et om...
Læs mereSagen omhandler en klage fra HMN Naturgas I/S over Helsingør Kommunes afgørelse af 26. marts 2010, hvor kommunen godkend...
Læs mere