Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 5. maj 2009, der godkendte Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.'s projektforslag om tilslutnings- og forblivelsespligt og pålagde grundejerens ejendom tilslutningspligt med en 9-års frist. Klagen blev indgivet til Energiklagenævnet den 15. maj 2009 og 26. maj 2009. Energiklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse vedrørende projektforslaget, men hjemviste spørgsmålet om fritagelse fra tilslutningspligten for den konkrete ejendom til fornyet behandling i kommunen. Sagen er behandlet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Varmeforsyningsloven.
I oktober 2008 anmodede Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. Vesthimmerlands Kommune om godkendelse af to projektforslag: etablering af et nyt flisfyret kedelanlæg med et nyt forsyningsområde og pålæggelse af tilslutnings- og forblivelsespligt. Grundejerens ejendom var omfattet af sidstnævnte forslag. Kommunen sendte projektforslaget i høring den 4. december 2008. Grundejeren oplyste kommunen den 5. januar 2009 og 4. februar 2009, at der var installeret et varmeanlæg til biobrændsel, som kunne dække mere end halvdelen af ejendommens energiforbrug.
Den 5. maj 2009 godkendte Vesthimmerlands Kommune projektforslaget og pålagde grundejerens ejendom tilslutnings- og forblivelsespligt med en frist på maksimalt 9 år. Afgørelsen var begrundet i en vurdering af, at projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, herunder forbrugerøkonomiske konsekvenser. Kommunen fremhævede, at projektet ville medføre lavere varmeudgifter for forbrugerne og bidrage til at opfylde varmeforsyningslovens formål om at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige varmeforsyning. Kommunen henviste også til, at en manglende indførelse af tilslutningspligt kunne udhule kraftvarmeværkets eksistensgrundlag og medføre økonomiske tab.
Grundejeren klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen ikke havde givet en fyldestgørende redegørelse for indholdet og rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1-6. Specifikt gjorde grundejeren gældende, at ejendommen burde fritages fra tilslutningspligt i medfør af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2, da der var installeret et biobrændselsanlæg, der dækkede mere end halvdelen af varmebehovet. Grundejeren påpegede desuden, at tilslutning ville medføre en stigning i varmeudgifterne på 400 pct. Vesthimmerlands Kommune henholdt sig til sin oprindelige begrundelse for afgørelsen.
Energiklagenævnet stadfæstede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 5. maj 2009 for så vidt angår projektforslaget om tilslutnings- og forblivelsespligt til Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. Nævnet fandt, at projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3 og at kommunens behandling af sagen var sket i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1. Kommunen var tillagt et vidt skøn, og afgørelsen var baseret på saglige hensyn, herunder forsyningssikkerhed og varmeprisen.
Spørgsmålet om fritagelse fra tilslutningspligten for den konkrete ejendom blev hjemvist til fornyet behandling i Vesthimmerlands Kommune. Energiklagenævnet lagde til grund, at grundejeren havde installeret et varmeanlæg til biobrændsel og informeret kommunen herom, inden kommunen traf sin afgørelse. Kommunen havde imidlertid ikke forholdt sig til, hvorvidt varmeanlægget var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2.
Nævnet understregede, at kommunen som forvaltningsmyndighed er underlagt officialprincippet, hvilket indebærer en pligt til at fremskaffe de fornødne oplysninger for at træffe afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Da kommunen ikke havde indhentet yderligere oplysninger eller vurderet fritagelsesspørgsmålet, var afgørelsen truffet på et utilstrækkeligt grundlag i denne del af sagen.
Energiklagenævnet oplyste desuden, at kommunen i særlige tilfælde kan meddele dispensation fra tilslutningspligten i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Dog har en ejer ikke et retskrav på dispensation, hvis et anlæg, der ellers ville berettige til fritagelse, installeres efter, at tilslutningspligten er pålagt, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16. Kommunen har vide rammer for skønnet om dispensation, så længe der foretages en konkret vurdering. Særlige regler gælder for folkepensionister og lavenergihuse, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2 og 3.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.

Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013, som pålagde klagers ejendom tilslutningspligt til Mellerup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Klager bebor et enfamiliehus, der opvarmes med træfyr og brændeovn, og har gjort det i 30-35 år. Den tidligere midlertidige forblivelsespligt for 181 ejendomme udløb den 1. januar 2013, hvilket fik Randers Kommune til at udarbejde et nyt projektforslag for tilslutnings- og forblivelsespligt for alle ejendomme inden for værkets forsyningsområde.
Projektforslaget blev sendt i høring til 284 grundejere den 22. oktober 2012. Høringsbrevet indeholdt information om muligheden for fritagelse i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og dispensation efter § 17. Klager indsendte ikke et høringssvar til kommunen, herunder oplysninger om ejendommens opvarmningsform.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Ny sag om udtrædelsesgodtgørelse - Betingelserne for udtrædelsesgodtgørelse var ikke opfyldt
Randers Kommunes byråd godkendte projektforslaget den 18. februar 2013 og traf samme dag den påklagede afgørelse. Kommunen begrundede pålægget med behovet for at sikre værkets økonomiske råderum, muligheden for lavere varmepriser, en eventuel fremtidig fusion med Verdo og opfyldelse af kommunens Klimaplan 2030. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Varmeforsyningsloven § 11 og Varmeforsyningsloven § 12 samt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2.
Klager anmodede Energiklagenævnet om at ændre afgørelsen og fritage ejendommen fra tilslutningspligten, idet ejendommen opvarmes med træfyr og brændeovn. Randers Kommune anerkendte, at en ejendom kan fritages fra tilslutningspligt, hvis dens anlæg lever op til kravene for vedvarende energianlæg, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, nr. 2. Kommunen mente dog, at en sådan fritagelse ville være midlertidig og bortfalde ved udskiftning af anlægget, med henvisning til Energistyrelsens vejledning af 16. januar 2012.

En klager indbragte den 3. april 2013 Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 for Energiklagenævnet. Afgørelsen pål...
Læs mere
Sagen omhandler en klage indgivet af Sammensluttede Danske Energiforbrugere på vegne af flere grundejere over Randers Ko...
Læs mere