Hjemvisning af sag om dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme grundet mangelfuld vurdering af træfyr og økonomiske forhold

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes afslag på at meddele dispensation fra tilslutningspligt til Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk for en ejendom i Engesvang. Ejendommen, et enfamiliehus på 104 m², opvarmes med et træfyr, som klageren i 2010 installerede til en samlet omkostning på 60.000 kr. Klageren anførte, at ejendommen altid havde været opvarmet med vedvarende energi, og at en tilslutning til fjernvarme ville medføre en uoverkommelig økonomisk byrde.

Ejendommens historik og pålægget af tilslutningspligt

Tilslutningspligten blev oprindeligt vedtaget af Ikast Kommune i 1990 og tinglyst på ejendommen i 1991 med en tilslutningsfrist på 9 år. Klageren overtog ejendommen i 2006 og fik dengang oplyst fra kommunen, at der ikke var planer om at håndhæve tilslutningspligten. I 2011 meddelte værket imidlertid, at man nu ville håndhæve pligten, hvilket udløste klagerens ansøgning om dispensation. Kommunen gav i første omgang afslag i 2011, men sagen blev genoptaget i 2012 efter en lignende sag ved Energiklagenævnet.

Klagerens argumenter vedrørende vedvarende energi og privatøkonomi

Klageren fremsatte to hovedargumenter for dispensation:

1. Vedvarende energi: Ejendommen er udstyret med et moderne Atmos røggasfyr (træfyr), og klageren mente derfor, at ejendommen burde være fritaget, da den opvarmes med vedvarende energi, jf. principperne i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15.
2. Økonomiske forhold: Klageren dokumenterede en stram økonomi med en husstandsindkomst under 350.000 kr. årligt til to voksne og tre børn. Efter faste udgifter var der et rådighedsbeløb på ca. 5.000 kr. månedligt. Klageren anførte, at de årlige varmeudgifter ville stige fra 7.000 kr. til det dobbelte ved fjernvarme.

Kommunens begrænsede vurdering

Ikast-Brande Kommune fastholdt afslaget i januar 2013 med den begrundelse, at der ikke forelå særlige forhold. Kommunen vurderede specifikt, at installation af fjernvarme ikke var "uforholdsmæssig bekostelig" i teknisk eller bygningsmæssig forstand. Energiklagenævnet bemærkede dog, at kommunen i sin afgørelse helt havde undladt at forholde sig til de konkrete forhold, som klageren faktisk havde anført som grundlag for ansøgningen – nemlig træfyret og de personlige økonomiske forhold.

Procesmæssige mangler i sagsbehandlingen

Nævnet kritiserede desuden kommunens håndtering af klageforløbet:

"Energiklagenævnet finder det derfor beklageligt, at kommunen ikke videresendte Deres klage til Energiklagenævnet med det samme, men i stedet valgte at afvente Energiklagenævnets sagsbehandling af en anden sag. Vurderingen af, om behandlingen af en indgiven klage bør afvente andre forhold [...] tilkommer Energiklagenævnet som klageinstans og ikke Ikast-Brande Kommune."

Sagen havde således ligget stille hos kommunen i over et år (fra september 2011 til december 2012) uden at klageren blev informeret eller sagen videresendt til nævnet.

Energiklagenævnet ophæver Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 16. januar 2013 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet begrunder dette med, at kommunen ikke har foretaget en konkret vurdering af de faktiske forhold, som klageren anførte. Kommunen skal nu foretage en fornyet vurdering efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, herunder:

1. En vurdering af, om ejendommens træfyr kan begrunde dispensation som et "særligt tilfælde", svarende til fritagelsesgrundene for vedvarende energi.
2. En vurdering af, om klageren sættes i en urimelig økonomisk situation ved at skulle betale tilslutningsafgift og faste afgifter.

Nævnet understreger, at selvom kommunen har et vidt skøn, skal dette skøn baseres på en konkret vurdering af alle relevante og indhentede økonomiske oplysninger (indtægter, udgifter, aktiver og passiver), hvilket ikke var sket i den oprindelige behandling.