Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afslag på fritagelse fra forblivelsespligt til Hvalpsund Kraftvarmeværk a.m.b.a. for en ejendom beliggende i et område med helårshuse, men anvendt som sommerbolig.
Ejendommen, der ejes af fem personer fordelt på tre familier, blev i 2008 omfattet af et projektforslag fra Hvalpsund Kraftvarmeværk a.m.b.a. om tilslutnings- og forblivelsespligt. Efter kommunens godkendelse af projektforslaget blev ejendommen pålagt forblivelsespligt.
Klager gjorde i januar 2009 indsigelser mod projektforslaget, idet ejendommen anvendtes som sommerbolig, og der ikke var indgået en aftale med værket, ligesom tilslutningen ikke var tinglyst. Vesthimmerlands Kommune godkendte dog projektforslaget i maj 2009 og fastholdt, at ejendommens anvendelse som fritidsbolig ikke fritog den fra forblivelsespligt.
Klager indbragte sagen for Energiklagenævnet, som i marts 2010 stadfæstede kommunens godkendelse af projektforslaget, men hjemviste spørgsmålet om fritagelse til kommunen. Nævnet fandt, at kommunen ikke konkret havde forholdt sig til, hvorvidt ejendommen var omfattet af Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 5, som omhandler bygninger, der ikke er beregnet til konstant opvarmning i fyringssæsonen.
I maj 2010 traf Vesthimmerlands Kommune en ny afgørelse, hvor de fandt, at ejendommen ikke kunne pålægges forblivelsespligt, så længe den blev benyttet som sommerbolig. Denne afgørelse blev dog ophævet af Energiklagenævnet i december 2010 og hjemvist på ny, da kommunen ikke havde partshørt værket, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
Ved den nu påklagede afgørelse af 12. december 2011 meddelte Vesthimmerlands Kommune afslag på fritagelse. Kommunen lagde vægt på ejendommens varmeforbrug, som indikerede, at boligen ikke opvarmes periodisk, men i en stor del af fyringsperioden. Det blev anført, at ejendommen, selvom den anvendes som fritidsbolig og kun benyttes maksimalt seks uger i fyringssæsonen, har et gennemsnitligt årsforbrug på 8345 kWh, svarende til fuld opvarmning 73% af året i et standardhus. Desuden opvarmes badeværelsesgulvet konstant, og huset holdes opvarmet til 10 grader for at forhindre frostskader, hvilket er et krav fra forsikringsselskabet.
Klager anførte, at varmeforbruget ikke havde ændret sig markant siden den tidligere afgørelse i maj 2010, hvor kommunen meddelte fritagelse. Klager fremhævede, at ejendommen er et sommerhus og derfor ikke beregnet til konstant opvarmning, og at kommunen burde foretage en helhedsvurdering baseret på bygningens formål og anvendelse. Klager bestred desuden forpligtelsen til tilslutning og aftagelse af varme, da der ikke var tinglyst aftagerpligt ved overtagelsen af ejendommen, og da klager ikke var forpligtet til at være andelshaver.
Værket støttede kommunens afgørelse og anførte, at ejendommen, da den opvarmes hele året, er beregnet til opvarmning i hele fyringssæsonen og derfor ikke kan betragtes som et fritidshus. Værket henviste til en leveringsaftale fra 1998, der angav den tidligere ejer som andelshaver.
Energiklagenævnet stadfæstede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 12. december 2011 om afslag på fritagelse fra forblivelsespligt.
Energiklagenævnet fastslog, at sagen skulle afgøres efter den tidligere Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg fra 2008, da projektforslaget blev godkendt før ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 24, stk. 4.
Nævnet lagde til grund, at ejendommen, på trods af anvendelse som sommerhus og begrænset brug i fyringssæsonen, må anses for at være beregnet til konstant opvarmning. Dette skyldes, at ejendommen anvender varme hele året rundt, herunder konstant opvarmning af badeværelsesgulvet og opvarmning til 10 grader for at forhindre frostskader, hvilket er et krav fra forsikringsselskabet. Det årlige varmeforbrug på 8.345 kWh fra 2004-2011 understøttede denne vurdering. Nævnet fremhævede også, at ejendommen ikke har planmæssig status som sommerhus og er beliggende i et område med helårshuse. Disse faktorer førte til, at ejendommen ikke faldt ind under undtagelsen i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 5, som fritager bygninger, der ikke er beregnet til konstant opvarmning i fyringssæsonen.
Energiklagenævnet bemærkede, at tinglysning ikke er en gyldighedsbetingelse for pålæg om forblivelsespligt. Det er kommunens afgørelse, der er afgørende for forpligtelsens gyldighed. Tinglysning har alene til formål at oplyse om forpligtelsen, og kommunen har pligt til at sørge for tinglysning.
Vedrørende spørgsmålet om andelshaverstatus i værket fastslog Energiklagenævnet, at dette er et civilretligt forhold, som nævnet ikke har kompetence til at behandle, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1. Spørgsmålet må eventuelt indbringes for domstolene eller Ankenævnet på Energiområdet.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.
Ankenævnet på Energiområdet
Klager har indgivet en klage over Randers Kommunes afgørelse af 9. juli 2013, som pålagde klagers ejendom tilslutningspligt for både ny og eksisterende bebyggelse samt forblivelsespligt til Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk a.m.b.a. Klager bor i et enfamilieshus på 155 m² og ejer desuden en ubebygget matrikel, som begge er omfattet af pålægget. Randers Kommune godkendte projektforslaget om tilslutningspligt den 17. juni 2013, efter at det havde været i høring hos 236 berørte grundejere. Høringsbrevet indeholdt vejledning om muligheden for fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 og dispensation efter § 17. Kommunen traf herefter den påklagede afgørelse.
Kommunen begrundede afgørelsen med et ønske om at sikre et stabilt økonomisk grundlag for varmeforsyningsværket, opnå lavere varmepriser og muliggøre en fremtidig fusion med Verdo. Derudover henviste kommunen til Klimaplan 2030 og målet om at reducere CO2-udledning ved at fremme fjernvarme som erstatning for individuel varmeforsyning. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i og samt .
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Nævnet har afgjort en sag om fritagelse for frakoblingsgebyr i forbindelse med skift fra gas til varmepumpe under Energistyrelsens afkoblingsordning.
Randers Kommune specificerede retsvirkningerne af pålægget:
Klager ønskede ikke tilslutning, da huset var restaureret med varmepumpe og elvarme. Randers Kommune oplyste, at klagers ejendom var registreret med oliefyr i BBR og derfor omfattet af pligten. Den ubebyggede matrikel var omfattet af tilslutningspligt ved ny bebyggelse, medmindre der bygges lavenergibyggeri.
En erhvervsvirksomhed klagede over Guldborgsund Kommunes afgørelse af 10. januar 2013, som pålagde ejendommen forblivels...
Læs mereEn klager indbragte den 3. april 2013 Randers Kommunes afgørelse af 18. marts 2013 for Energiklagenævnet. Afgørelsen pål...
Læs mere