Klage over Energitilsynets afgørelse om prisaftaler i forsyningsområdet Egebjergskolen

E.ON Produktions synspunkter

E.ON Produktion anførte, at Energitilsynet ikke havde kompetence til at fortolke civilretlige aftaler. De argumenterede for, at varmeforsyningslovens regler om urimelighed ikke gav Energitilsynet ret til at håndhæve aftaler, der indebar et afkald på den fulde omkostningsbestemte pris.

• Hvile i sig selv-princippet: E.ON Produktion fremhævede, at dette princip indebærer, at varmeforsyningsvirksomheders økonomi skal balancere, og at eventuelle tab eller gevinster skal indregnes som over- eller underdækning. En aftalt lavere pris bør derfor ikke afskære indregning af et opstået underskud.
• Aftalefrihed: Parterne har aftalefrihed til at fastsætte priser, så længe aftalen ikke strider mod varmeforsyningsloven. En aftale om overførsel af over- og underdækning til senere år er en civilretlig binding, og tvister herom afgøres af domstolene eller voldgiftsretten, ikke Energitilsynet.
• Energitilsynets anerkendelse: E.ON Produktion mente, at Energitilsynet anerkendte muligheden for at aftale en lavere pris og overføre differencen til næste års omkostningsbestemte pris.

Energiklagenævnet ophævede Energitilsynets afgørelse af 24. februar 2011 og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Nævnets vurdering af indregning af underdækning

Nævnet fastslog, at kollektive varmeforsyningsanlægs prisfastsættelse er reguleret af Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, som foreskriver, hvilke omkostninger der kan indregnes i varmeprisen. Anlæggene kan fastsætte forskellige priser til forbrugere og geografiske områder, jf. Varmeforsyningsloven § 20, stk. 5, og fastsætte prisen ved aftale. Det grundlæggende "hvile i sig selv-princip" betyder, at udgifter og indtægter skal balancere over en årrække, og at over- eller underdækning som udgangspunkt reguleres i kommende års priser.

• Aftalt pris og underdækning: Energiklagenævnet fandt, at indgåelse af en aftale om varmeprisen som udgangspunkt ikke indskrænker varmeforsyningsanlæggenes ret til indregning af underdækning. Der er ingen forskel på, om underdækningen er opstået som følge af en aftalt pris eller en tarif. En aftalt pris, der er lavere end den omkostningsbestemte pris, afskærer ikke i sig selv anlægget fra at indregne en eventuel underdækning.
• Energitilsynets kompetence: Nævnet bemærkede, at Energitilsynets kompetence vedrørende fortolkning af civilretlige aftaler er reguleret i Elforsyningsloven § 78, stk. 1.
• Urimelige forhold: Tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser må imidlertid ikke være urimelige eller i strid med Varmeforsyningsloven § 20, Varmeforsyningsloven § 20 a og Varmeforsyningsloven § 20 b eller regler udstedt i medfør af loven. I sådanne tilfælde kan Energitilsynet pålægge ændringer, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.

Konkret vurdering af nødvendig omkostning

Spørgsmålet om indregning af underdækning fra en aftalt pris beror på en konkret vurdering af, om underdækningen kan anses for en nødvendig omkostning i medfør af Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1. Underdækning, der skyldes usagligt eller vilkårligt fastsatte priser, kan som udgangspunkt ikke anses for nødvendig. I vurderingen kan indgå:

• Om aftalen afviger fra tilsvarende aftaler om varmeleverancer, og i hvilket omfang.
• Om prisfastsættelsen er usædvanlig lav, og/eller om der bevidst er kalkuleret med underdækning, f.eks. af konkurrencemæssige årsager.
• Om der er tale om uafhængige aftaleparter med et naturligt interessemæssigt modsætningsforhold, eller koncernforbundne selskaber.

Nævnet understregede, at indregning af underdækning skal ske i forholdsvis nær tidsmæssig tilknytning til det regnskabsår, den er opstået i. Det kræver gode grunde at anse en underdækning, der ikke er indregnet i det første eller næstfølgende regnskabsår, for fortsat at være en nødvendig omkostning.

Hjemvisning og yderligere overvejelser

Da Energitilsynet ikke havde foretaget en konkret vurdering af, om E.ON Produktion kunne indregne underdækningen i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, hjemviste Energiklagenævnet sagen til fornyet behandling.

• Manglende prisanmeldelser: Nævnet bemærkede, at tariffer og betingelser skal anmeldes til Energitilsynet i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 1, og at ikke-anmeldte tariffer er ugyldige, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 3. Energitilsynet skulle ved den fornyede behandling vurdere betydningen af E.ON Produktions manglende prisanmeldelser.
• Partshøring: Energitilsynet skulle også overveje, hvorvidt en eller flere forbrugere, herunder Ballerup Kommune, var parter i sagen og eventuelt burde inddrages i sagsbehandlingen.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26. Søgsmål ved domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter meddelelse af afgørelsen, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 4.

Klagen til Energitilsynet

Glostrup Hospital klagede den 9. april 2015 til Energitilsynet med påstand om, at E.ON Produktion skulle tilbagebetale 47.740.665,18 kr. eller et mindre beløb for en skønnet overdækning i perioden 2007-2012. Klagen baserede sig på, at E.ON Produktion havde opkrævet for meget i:

• Varmeprisen i forhold til omkostninger til indkøb af naturgas.
• Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i forhold til en effektiv varmeforsyningsvirksomhed.
• Administrationsomkostninger i forhold til en effektiv forsyningsvirksomhed.

Energitilsynets afgørelse

Energitilsynet afgjorde den 7. april 2016, at der ikke var en konkret begrundet mistanke om overpris. Energitilsynet fandt, at:

• Klagen over opkrævet pris ud over den aftalte ikke kunne behandles, da Energitilsynet ikke behandler civilretlige tvister, jf. elforsyningsloven § 78, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
• Klagen ikke gav anledning til yderligere tilsynssag om administrationsomkostninger ud over den allerede behandlede sag.
• Klagen ikke rejste mistanke om overpris for drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
• Klagen ikke rejste mistanke om overpris for indkøb af naturgas.
• Klagen ikke rejste mistanke om misvisende anmeldelser til Energitilsynet.

Klagers synspunkter til Energiklagenævnet

Glostrup Hospital ønskede Energitilsynets afgørelse ændret, så E.ON Produktion blev pålagt at tilbagebetale den opkrævede overpris. Klager anførte blandt andet:

• E.ON Produktion havde opkrævet mindst 47.643.093,67 kr. i overpris i perioden 2007-2012.
• Der var forskel mellem Glostrup Hospitals faktiske betalinger og E.ON Produktions priseftervisninger.
• Glostrup Hospital var berettiget til at få den opgjorte overpris indregnet i overdækningen til udbetaling.
• E.ON Produktion havde bevisbyrden for, at omkostningerne var nødvendige og ikke oversteg, hvad et effektivt værk ville opkræve.
• Energitilsynet havde kompetence til at pålægge tilbageførsel af overdækning.
• Omkostninger til drift og vedligeholdelse var steget påfaldende, mens administrationsomkostninger var faldet, hvilket kunne skyldes omklassificering.
• Glostrup Hospital havde selv forestået det meste af den daglige drift og administration.
• E.ON Produktion var kun berettiget til at opkræve indkøbsprisen for naturgas, og den opkrævede pris var usandsynligt udtryk for markedsprisen.
• Der var en væsentlig forskel mellem Glostrup Hospitals beregnede pris og E.ON Produktions indberettede pris, hvilket burde give anledning til kontrol af E.ON Produktions faktiske omkostninger.

E.ON Produktions synspunkter

E.ON Produktion henviste til Energitilsynets afgørelse og anførte supplerende, at:

• En overdækning på 7,482 mio. kr. var afviklet i 2013 gennem faldende indtægter, øgede afskrivninger og kontante udbetalinger til Glostrup Hospital.
• De øgede afskrivninger havde ingen økonomisk betydning for Glostrup Hospital.
• Overførslerne til Glostrup Hospital vedrørte den konstaterede overdækning.
• Der var tale om afvikling af overdækning i henhold til varmeforsyningsloven, ikke modregning.
• Glostrup Hospital bar bevisbyrden i sagen.
• Indtægter fra salg af el var kommet Glostrup Hospital til gode.
• E.ON Produktions administration vedrørte opgaver knyttet til el- og varmeproduktionsaktiviteten, som Glostrup Hospital ikke selv administrerede.
• Salg af naturgas til Glostrup Hospitals egne kedler faldt uden for varmeforsyningsloven og var et civilretligt spørgsmål.
• Forskellen mellem Glostrup Hospitals betalinger og E.ON Produktions anmeldte indtægter skyldtes, at Glostrup Hospital også købte naturgas til egne kedler, hvilket ikke var omfattet af varmeforsyningsloven og derfor ikke priseftervist.
• Omkostninger til drift og vedligeholdelse var nødvendige og begrundet i anlæggets ombygning og ændringer i elmarkedet.
• En tidligere tilkendegivelse fra Energitilsynet vedrørende administrationsomkostninger, som Glostrup Hospital henviste til, var blevet ophævet af Energiklagenævnet.