Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende en bygningsforsikring tegnet i 1999. Klageren, der er forsikringstager og har betalt præmierne, har anført, at forsikringen er oprettet på et forkert grundlag, da den er tegnet som en erhvervsforsikring, men faktureret til klageren som privatperson, og fordi klageren ikke ejer den forsikrede bygning.
Ejendommen, beliggende på Christiania, brændte i 1998. Klageren og andre beboere genopførte bygningen, selvom de ikke ejede den. Klageren tegnede herefter en brandforsikring i eget navn pr. 1. oktober 1999. I 2005 skiftede ejendommens adresse som følge af Christianialoven af 2005, men policen blev aldrig opdateret med den korrekte adresse før klagerens henvendelse i 2023. Ejendommen ejes siden 1. juli 2012 af Fonden Fristaden Christiania.
Klageren har gjort gældende, at forsikringsaftalen er indgået på et falsk grundlag, da de faktiske forhold om adresse og ejerforhold ikke var korrekte. Klageren forstod ved oprettelsen, at en eventuel erstatning ville blive udbetalt til ham som forsikringstager, da han og husets andre beboere selv havde bygget og betalt for ejendommen. Det er nu kommet frem, at erstatning ville blive udbetalt til bygningens ejer, Fonden Fristaden Christiania. Klageren mener derfor, at han aldrig har haft den økonomiske beskyttelse, han betalte for, og kræver kompensation/tilbagebetaling af alle betalte præmier siden 1999. Klageren har fremlagt en e-mail fra selskabets tidligere assurandør, der bekræfter, at forsikringen blev oprettet i klagerens personlige navn og CPR-nummer, og at klageren var forsikringstager.
Selskabet har beklaget den uheldige formulering om, at forsikringen skulle stå i ejerens kundenummer for at undgå afvisning af skade. Selskabet fastholder, at forsikringen har været gyldig, og at de har båret risikoen for ejendommen siden 1999. De har været forpligtet til at yde erstatning for dækningsberettigede skader, uanset om skaden blev repareret eller kontanterstattet. Selskabet bestrider, at der er indgået en særskilt aftale om, at kontanterstatning ubetinget skulle udbetales til klageren. Selskabet har desuden anført, at et krav baseret på forkert rådgivning i 1999 er forældet i henhold til Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4. Selskabet bemærker, at oplysningerne fra den tidligere assurandør ikke ændrer selskabets indstilling, og at assurandøren husker forkert, idet forsikringen ikke blev oprettet med CPR-nummer. Selskabet fastholder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for en særlig aftale om særlige forsikringsvilkår, og at forsikringen er varslet i 2013 og 2021, hvilket ville gøre en eventuel aftale fra 1999 ugyldig.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte forsikringsaftalen som ugyldig eller pålægge selskabet at tilbagebetale hele eller dele af den præmie, som klageren har betalt til selskabet.
Nævnet begrunder sin afgørelse med følgende:
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.


Denne sag omhandler en tvist mellem en klager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende et påstået dobbeltforsikringsforhold for et fritidshus og et krav om tilbagebetaling af præmie.
Klageren overtog i 1994 et sommerhus fra sine forældre, som dog fortsatte med at betale fritidshusforsikringen hos et andet selskab. I 2013 indgik klageren en aftale med sine forældre om selv at betale for forsikringen og rettede henvendelse til Alka Forsikring for at tegne en ny fritidshusforsikring. Klageren anfører, at Alka i den forbindelse skulle have opsagt forældrenes eksisterende forsikring.
Klageren påstår, at hun fra august 2013 til maj 2015 betalte præmie til Alka for fritidshusforsikringen, hvorefter forsikringen blev overført til et andet selskab og senere til et tredje. I 2021 opdagede klagerens mor, at hun stadig betalte for fritidshusforsikringen hos det selskab, forældrene oprindeligt havde tegnet forsikringen hos. Dette førte til klagerens henvendelse til Alka med krav om tilbagebetaling af præmie, da sommerhuset angiveligt havde været dobbeltforsikret siden 2013.
En forbruger har fået medhold i, at han havde krav på gebyrfri frakobling af gasforsyningen, selvom han ikke havde afkrydset et specifikt felt i selskabets opsigelsesformular.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.
Klageren gør gældende, at fejlen opstod, fordi Alka ikke reagerede på forældrenes selskabs afvisning af at opsige fritidshusforsikringen i 2013, og at Alka ikke orienterede om denne afvisning. Klageren har anført, at dobbeltforsikringen løb frem til januar 2021, og at kravet derfor ikke er forældet. Klageren har desuden oplyst, at Alka flere gange mundtligt har bekræftet, at hun var berettiget til at få dobbeltbetalingen retur.
Klagerens argumenter:
Alka Forsikrings argumenter:
Nævnet har modtaget selskabets forretningsgang for sletning af oplysninger i henhold til GDPR-reglerne og klagerens kontoudskrifter fra juli og august 2013. Desuden er der fremlagt en mail fra forældrenes selskab af 11/5 2022, der bekræfter, at Alka den 10/7 2013 sendte en opsigelse på en fritidshusforsikring på adressen, men at opsigelsen blev afvist med begrundelsen 'ukendt forsikringstager'.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende en påstået forkert klassifikation af...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Købstædernes Forsikring vedrørende dobbeltforsikring af en by...
Læs mereUdvidet automatisk udveksling af skatteoplysninger: Implementering af DAC8 og CARF i dansk lovgivning