Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Kolding Kommunes meddelelse af byggetilladelse den 20. december 2024 til opførelse af to enfamiliehuse på en ejendom i Sjølund. Kommunen vurderede i den forbindelse, at byggeprojektet var i overensstemmelse med lokalplan nr. 3.69 for Sjølund By.
En gruppe naboer rettede i oktober 2025 henvendelse til kommunen med indsigelser mod byggeriet. De mente, at byggeriet var i strid med lokalplanen, og udtrykte bekymring for øget slid på den private fællesvej samt potentielle helbredsgener for de nye beboere grundet en nærtliggende virksomhed.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 20. december 2024 | Kolding Kommune meddeler byggetilladelse til to enfamiliehuse. |
| 2. oktober 2025 | Klagerne kontakter kommunen vedrørende byggeriets lovlighed. |
| 8. oktober 2025 | Kommunen sender et svarbrev, der fastholder den oprindelige vurdering. |
| 10. november 2025 | Planklagenævnet modtager klagen over kommunens brev af 8. oktober. |
Kolding Kommune reagerede på naboernes henvendelse ved at sende et brev den 8. oktober 2025. Heri præciserede kommunen, at de fortsat anså byggeriet for at være lovligt i forhold til både bygningsreglementet og lokalplanen:
Kommunen har i forbindelse med meddelelse af byggetilladelsen af den 20.12.2024 vurderet, og vurderer fortsat, i henhold til ovenstående, at byggeriet er i overensstemmelse med bygningsreglement BR18 og den gældende lokalplan nr. 3.69.
Kommunen fandt derfor ikke grundlag for at udstede et standsningspåbud eller foretage sig yderligere i sagen.
Planklagenævnet har afvist at behandle klagen, da den ikke indeholder retlige spørgsmål, som nævnet har kompetence til at efterprøve.
Nævnet vurderede indledningsvis, om kommunens brev af 8. oktober 2025 udgjorde en selvstændig afgørelse efter planloven. Nævnet fandt, at brevet blot var en opfølgning på den oprindelige byggetilladelse fra december 2024. Da kommunen i brevet udelukkende henviste til den tidligere vurdering uden at foretage en ny retlig prøvelse af forholdet, forelå der ikke en ny afgørelse, der kunne påklages i oktober 2025.
Nævnet gennemgik klagernes argumenter om vejvedligeholdelse og forringet livskvalitet for fremtidige beboere. Nævnet konstaterede, at disse klagepunkter vedrører sagens hensigtsmæssighed og naboernes personlige interesser, hvilket er skønsmæssige spørgsmål. Da Planklagenævnet efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 kun kan tage stilling til retlige spørgsmål, har nævnet ikke hjemmel til at behandle klagen.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen kan ikke påklages til andre administrative myndigheder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuelle søgsmål til domstolsprøvelse skal anlægges inden for 6 måneder efter afgørelsens meddelelse, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik udskriver to åbne konkurrencer for at skabe bæredygtige fremtidsbilleder for vores boliger og byrum.



Sagen omhandler en klage fra en nabo over Middelfart Kommunes afgørelse om at give tilladelse til delvis nedrivning af et tvillingehus og byggetilladelse til opførelse af et nyt fritliggende enfamilieshus på naboejendommen. Ejendommen er ikke omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Middelfart Kommune meddelte den 15. maj 2020 nedrivningstilladelse og den 17. maj 2020 byggetilladelse til projektet. Forud for dette havde kommunens økonomiudvalg den 28. april 2020 besluttet ikke at nedlægge et forbud mod projektet efter Planloven § 14, da det blev vurderet, at projektet ikke kunne standses ad den vej.
Klageren, der bor i den anden halvdel af tvillingehuset, anførte at være part i sagen og klagede over væsentlige retlige mangler ved afgørelserne. Klageren fremhævede, at byggeriet ville medføre betydelige gener i form af skygge og indblik, og at klagerens hus ville blive "amputeret" og miste lysindfald. Derudover pegede klageren på, at den tidligere brandmur ville blive en ydermur, hvilket medførte bekymringer om støj og omkostninger, som ikke var adresseret i byggetilladelsen. Klageren mente desuden, at kommunen burde have stillet vilkår om afstand til skel, og at byggeriet ville medføre et værditab på klagerens ejendom.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.

Halsnæs Kommune traf den 10. oktober 2019 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle ske miljøvurdering af forslag ti...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en nabo over Københavns Kommunes besvarelser af henvendelser vedrørende forskellige bebygge...
Læs mere