Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En grundejer klagede over Vesthimmerlands Kommunes afslag på at nedlægge en del af en privat fællesvej på sin ejendom. Grundejeren følte, at naboens brug af vejen var til gene og krænkede privatlivets fred. Kommunen havde vurderet, at naboens interesse i at bevare vejen vejede tungere end grundejerens ønske om at nedlægge den.
Grundejeren havde tidligere fået tilladelse til at nedlægge en del af vejen, men det sidste stykke blev opretholdt af hensyn til naboens oversigtsforhold. Naboen benyttede vejstykket dagligt for at køre bagom sin ejendom og derved undgå en trafikeret offentlig vej. Grundejeren anførte gener i form af manglende privatliv, at naboen klippede træer og buske samt sprøjtede med gift tæt på grundejerens bier.
Kommunen traf afgørelse efter en konkret afvejning af parternes interesser, som foreskrevet i Lov om private fællesveje § 72. Ifølge denne bestemmelse kan en privat fællesvej på landet ikke nedlægges uden kommunens godkendelse. Hvis vejen ikke er eneste adgangsvej eller af væsentlig vigtighed for en ejendom, skal kommunen foretage en skønsmæssig afvejning af de modstridende interesser.
Vejdirektoratet fandt, at kommunen havde handlet inden for lovens rammer. Direktoratet kan ikke tage stilling til kommunens skøn, herunder den konkrete interesseafvejning, medmindre der er varetaget usaglige hensyn. Vejdirektoratet vurderede, at kommunens afvejning, hvor naboens trafiksikkerhedsmæssige interesse i at benytte vejen blev prioriteret, var saglig.
Privatvejsloven forudsætter ikke, at en vejejers interesse i at udnytte sit areal til andre formål vejer tungere end en vejberettigets interesse i at fastholde sin adgang. Da kommunens skøn var baseret på saglige hensyn, blev afgørelsen opretholdt.
Til grundejerens bemærkning om pligten til at vedligeholde vejstykket henviste Vejdirektoratet til Lov om private fællesveje § 13, hvoraf det fremgår, at vedligeholdelsespligten påhviler de vejberettigede brugere af vejen.
Vejdirektoratet opretholder Vesthimmerlands Kommunes afgørelse.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Dette lovforslag har til formål at lette udrulningen af bredbånd og anden elektronisk kommunikationsinfrastruktur i landdistrikterne. Det sker ved at etablere en ny tilladelsesordning for nedgravning af kabler i private fællesveje på landet, når der ikke kan opnås enighed mellem ledningsejeren (f.eks. et teleselskab) og ejeren af vejarealet.
Efter de gældende regler for private fællesveje på landet beror placering af kabler udelukkende på privatretlige aftaler. Dette har i praksis vist sig at være en barriere for udbredelsen af f.eks. bredbånd, da det ikke altid er muligt at opnå en aftale. For private fællesveje i byområder findes der allerede en ordning, hvor kommunen kan give tilladelse til gravearbejde. Lovforslaget udvider en lignende, men tilpasset, model til også at gælde for landzoner.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
Forskere fra IT-Universitetet i København har bevist, at urbane motorveje begrænser sociale relationer i de 50 største byer i USA. Det er det første kvantitative studie af barriereeffekten af urbane motorveje i reduktionen af sociale relationer på tværs af nabolag.
Lovforslaget indfører et nyt kapitel 7 a i lov om private fællesveje, som giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at gribe ind, når forhandlinger mellem en ledningsejer og en vejejer er brudt sammen.
Når kommunalbestyrelsen meddeler en tilladelse, skal den stille en række obligatoriske vilkår for at beskytte grundejerens interesser.
| Forpligtelse for Ledningsejer | Beskrivelse |
|---|---|
| Forsøg på aftale | Skal først forsøge at indgå en privatretlig aftale med vejejeren. |
| Erstatning | Skal yde erstatning for eventuel skade forårsaget af kablet eller arbejdet. |
| Retablering | Skal genetablere vej- og arbejdsareal efter endt gravearbejde. |
| Underretning | Skal skriftligt underrette kommunen, når retablering er fuldført. |
| Varsling af arbejde | Skal varsle fremtidigt vedligeholdelsesarbejde med mindst 3 ugers varsel. Uopsættelige reparationer er undtaget. |
| Tinglysning | Skal tinglyse en ledningsdeklaration for kablet og afholde alle udgifter hertil. |
Når en tilladelse er meddelt, eller arbejde er korrekt varslet, kan grundejerne ikke modsætte sig udførelsen.
For at sikre kendskab til kablets placering og forebygge graveskader, indføres der en pligt for ledningsejeren til at tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Lovforslaget har til formål at skabe klare og opdaterede rammer for, hvordan kommuner skal håndtere nye udlejningskoncep...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlæ...
Læs mereAfgørelse om afslag på retshjælpsdækning vedrørende tvist om omfanget af vejret på privat fællesvej