Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Vejen Kommune meddelte den 13. oktober 2022 landzonetilladelse til placering af en fritliggende gyllebeholder på 4.400 m³ på en given matrikel. I forbindelse med tilladelsen traf kommunen samtidig en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af reglerne i Miljøvurderingsloven.
En omboende påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) og anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da byggeriet kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Klagerens centrale argumenter for, at der burde foretages en miljøvurdering (VVM), var:
MFKN behandlede spørgsmålet om opsættende virkning særskilt i henhold til Miljøvurderingsloven § 53, jf. Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Vejen Kommunes indirekte afgørelse opsættende virkning.
Klage over afgørelser efter miljøvurderingsloven har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. MFKN kan dog fravige denne hovedregel ved rettidig klage over afgørelser om VVM-pligt (screening) eller tilladelse, jf. Miljøvurderingsloven § 53.
Ifølge nævnets praksis skal der foreligge særlige forhold, før hovedreglen fraviges. Vurderingen beror i første række på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overskridelse af loven. MFKN bemærkede, at vurderingen af opsættende virkning skal træffes hurtigst muligt baseret på umiddelbart tilgængelige oplysninger.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at de forhold, klageren havde gjort gældende, ikke gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven.
MFKN traf derfor afgørelse om, at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen, og meddelte afslag på anmodningen om opsættende virkning.
Nævnet understregede, at bygherrens udnyttelse af kommunens afgørelse i mellemtiden sker på egen regning og risiko, da afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ophæve kommunens afgørelse.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøvurderingsloven § 54, stk. 1.
KlimatilpasningSiden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Miljoestyrelsen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Solrød Kommune meddelte den 3. februar 2021 miljøgodkendelse til opførelse og drift af et biogasanlæg på adressen A1, 4623 Lille Skensved. Anlægget er designet til at behandle kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) og producere biogas baseret på en varieret biomasseblanding, herunder husdyrgødning, hestemøg, agroindustrielle restprodukter, bioaffald og KOD. Godkendelsen omfatter også et gasopgraderingsanlæg og tilslutning til det nationale naturgasnet.
Anlægget er klassificeret under bilag 1 til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed punkt 5.3.b.i og er omfattet af BAT-konklusionerne for affaldsbehandlingsanlæg, som er lagt til grund for vilkårene i miljøgodkendelsen. Kommunen vurderede, at anlægget kan drives uden at overskride vejledende grænseværdier for luft- og støjforurening.
Ny rapport kortlægger eksisterende viden om potentiel afsmitning af miljøfarlige stoffer fra solceller og landvindmøller for at understøtte kommunernes arbejde med VE-projekter.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Miljøgodkendelsen blev påklaget af en omboende (klager 1) og en lokal forening (klager 2). Klagerne anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning.
Klager 1 anførte, at biogasanlægget ville medføre lugtgener, og at kommunen var inhabil, da V2 er 100 % kommunalt ejet.
Klager 2 anførte navnlig, at:
Begge klagere begrundede anmodningen om opsættende virkning med, at arbejdet med udvidelsen allerede var iværksat, og at formålet med klageadgangen ville forspildes, hvis ikke klagen blev tillagt opsættende virkning. Klager 2 fremhævede desuden, at miljøgodkendelsen og miljøkonsekvensrapporten var mangelfulde, og at udnyttelse af godkendelsen ville vanskeliggøre et muligt krav om fysisk lovliggørelse.
Solrød Kommune fastholdt, at der ikke var grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning. Kommunen anførte, at vandforbruget kunne dækkes af den gældende vandindvindingstilladelse, og at miljøgodkendelsen levede op til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 18, idet virksomheden havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT. Kommunen bemærkede endvidere, at det er helt undtagelsesvist, at en klage over en miljøgodkendelse tillægges opsættende virkning, og at virksomheden ikke havde påbegyndt jordarbejder uden tilladelse, men blot midlertidigt flyttet overskudsjord.
Klegod Grundejerforening (herefter klager) indgav en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 22. ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at opsætning af en husstandsvindmø...
Læs mere