Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler Landsskatterettens (LSR) afgørelse om, hvorvidt en klager var berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2017-2022 for at ændre lempelsesmetoden for lønindkomst fra Sverige fra creditmetoden til den mere favorable exemptionmetode, jf. Ligningslovens § 33a, stk. 1.
Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, og havde i årene 2017-2022 oppebåret lønindkomst fra en deltidsstilling i Sverige, hvilket klageren ikke havde selvangivet. Skattestyrelsen havde på baggrund af oplysninger fra "Money Transfer"-projektet foretaget en ekstraordinær ansættelse af indkomsterne og givet lempelse efter creditmetoden.
I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, artikel 25, stk. 2, litra c, kan exemptionlempelse opnås, hvis personen, udover at oppebære indkomst omhandlet i artikel 15, stk. 1, er omfattet af lovgivningen om social sikring i Sverige i medfør af EU-forordninger (først Rådets forordning (EØF) Nr. 1408/71 og senere forordninger) og betaler sociale bidrag i Sverige.
Klageren anførte, at vedkommende var omfattet af den svenske SINK-ordning (særlig indkomstskat for udlændinge), hvilket indebar, at arbejdsgiveren ikke skulle betale arbejdsgiverafgift, og at social sikring blev opnået via Försäkringskassan. Klageren fremsendte en A1-attest som dokumentation for at være omfattet af social sikring i Sverige fra 1. august 2017. Skattestyrelsen fastholdt dog, at da hverken klageren eller arbejdsgiveren reelt havde betalt sociale bidrag til de svenske myndigheder, var betingelsen for exemptionlempelse ikke opfyldt.
Skattestyrelsen ændrede ansættelserne for 2020-2022 ordinært, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For indkomstårene 2017-2019 fandt Skattestyrelsen, at klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse om indkomsten fra Sverige, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt.
Indkomst og lempelse, som fastsat af Skattestyrelsen:
| Indkomstår |
|---|
| Løn DKK (ca.) |
|---|
| Svensk skat i DKK (Credit) |
|---|
| 2017 | 139.012 | 27.802 |
| 2018 | 126.492 | 23.990 |
| 2019 | 158.672 | 39.688 |
| 2020 | 161.157 | 40.289 |
| 2021 | 150.297 | 37.574 |
| 2022 | 74.203 | 18.551 |
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
LSR lagde vægt på, at selvom klageren med en A1-attest havde dokumenteret at være omfattet af reglerne om social sikring i Sverige i medfør af EU-forordninger, var betingelsen for exemptionlempelse i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 25, stk. 2, litra c, ikke opfyldt.
"Klageren er omfattet af reglerne om socialt bidrag, men da hverken klageren eller klagerens arbejdsgiver har betalt bidrag til de svenske myndigheder, er betingelsen for exemptionlempelse iht. artikel 25, stk. 1 litra b og c. ikke opfyldt."
LSR fandt desuden, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 var opfyldt, idet klageren som minimum havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at oplyse Skatteforvaltningen om skattepligtig udenlandsk indkomst over en 5-årig periode, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Da klageren havde indkomst fra udlandet, var vedkommende ikke omfattet af den korte ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold.
Studerende bosat i Sverige, der modtager dansk SU, skal fremover betale almindelig A-skat, da Skattestyrelsen tilbagekalder tidligere skattefritagelser.
Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017. Klageren, der arbejdede i Sverige, havde fået skattelempelse efter credit-metoden i stedet for den mere fordelagtige exemption-metode, fordi han ikke rettidigt havde fremlagt dokumentation for betaling af social sikring i Sverige.
Klageren argumenterede for, at der forelå særlige omstændigheder i form af en myndighedsfejl, da han mente, at Skattestyrelsen ikke havde vejledt ham tilstrækkeligt om, hvilken dokumentation der var påkrævet udover en A1-attest. Han fremsendte først den nødvendige A1-attest efter udløbet af både den ordinære genoptagelsesfrist og 6-månedersfristen for ekstraordinær genoptagelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt ikke, at der var begået en myndighedsfejl, da Skattestyrelsens vejledning om at fremsende "A1-attest eller lignende dokumentation" blev anset for tilstrækkelig. Desuden var anmodningen om genoptagelse indgivet for sent i forhold til 6-månedersfristen i , og der var ikke grundlag for at dispensere fra denne frist.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab analyserer dansk økonomi frem mod 2030 og anbefaler en strammere finanspolitik samt nye regneregler for arv og skat.
Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2000, med he...
Læs mereSagen drejede sig om en skatteyders danske skattepligt for svensk pensionsindkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018....
Læs mereForslag til Lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag
