Tilsidesættelse af kreditvurderingspligten: Krav til effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner i henhold til EU’s forbrugerkreditdirektiv (C-303/20)

Den præjudicielle forelæggelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler, særligt i relation til kreditgiveres pligt til at vurdere forbrugerens kreditværdighed (artikel 8) og kravene til nationale sanktioner ved overtrædelse (artikel 23).

Sagen udspringer af en tvist i Polen mellem Ultimo Portfolio Investment (Luxembourg) SA, der havde overtaget en fordring fra den oprindelige kreditgiver (Aasa Polska SA), og forbrugeren KM vedrørende betalingen af en forbrugerkreditaftale.

Sagens faktiske omstændigheder

KM optog et lån på 5.000 PLN (ca. 1.080 EUR). Det blev fastslået, at KM på aftaletidspunktet allerede var massivt forgældet, idet hun var debitor i 23 andre kredit- og låneaftaler med en samlet gæld på ca. 56.500 EUR, og månedlige afdrag, der langt oversteg hendes nettoløn på kun 2.300 PLN. Den oprindelige kreditgiver undlod fuldstændigt at foretage en fyldestgørende vurdering af KM’s kreditværdighed og finansielle situation forud for aftalens indgåelse.

Den forelæggende polske ret rejste tvivl om, hvorvidt den polske lovgivning – som i dette tilfælde kun fastsætter en bødestraf for mindre alvorlige overtrædelser (idømt mod fysiske personer såsom ledere, ikke mod kreditgiveren som juridisk person) – opfylder kravene i direktiv 2008/48 om, at sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Domstolen fastslår, at artikel 23 i direktiv 2008/48/EF skal fortolkes således, at den nationale ret ved vurderingen af, hvorvidt sanktionerne for tilsidesættelse af kreditvurderingspligten er tilstrækkelige, skal tage hensyn til samtlige nationale retsregler, ikke kun den lovgivning, der specifikt er vedtaget til at gennemføre direktivet.

Krav til sanktionsregimet

For at sanktioner skal opfylde direktivets krav om at være effektive og afskrækkende, er det vigtigt, at de:

• Fratager den ansvarlige for overtrædelsen de økonomiske fordele, der følger af den ulovligt ydede kredit.
• Sikrer forbrugeren den tilsigtede beskyttelse mod overdreven gældsætning.

Domstolen bemærker, at en sanktion, der alene består i en lav administrativ bøde mod en fysisk person (f.eks. en leder) og som ikke har indvirkning på forbrugerens kontraktlige situation, næppe er tilstrækkelig til at opfylde direktivets krav.

Nationale retters pligt

De nationale retsinstanser skal i overensstemmelse med princippet om direktivkonform fortolkning i videst muligt omfang fortolke deres nationale retsregler i lyset af direktivets ordlyd og formål. Dette indebærer, at retten aktivt skal overveje civilretlige sanktioner, selvom disse ikke er specifikt indeholdt i gennemførelsesloven for direktiv 2008/48.